Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Shadow of the Tomb Raider

Shadow of the Tomb Raider

Eidos Montreal giver os "slutningen på begyndelsen" for Lara Croft. Hvordan har karakteren klaret udviklerskiftet? Anders anmelder.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Med Shadow of the Tomb Raider ser vi det tredje - og måske sidste - kapitel af Lara Crofts oprindelseshistorie. Titlen indikerer et mørkt kapitel i sagaen, og Lara lægger da også hårdt ud med at igangsætte den mayanske apokalypse i et klodset øjeblik. For dem som med "Shadow" havde forventet et ualmindeligt mørkt Croft-spil eller synderlig videreudvikling af franchiset, så er der dog tale om en skuffelse, idet spillet mest af alt er mere af samme skuffe, med et par justeringer. Det er dog ikke kun en skidt ting, da her er tale om et både smukt og stemningsfuldt spil, som i sædvanlig stil har solide platforming-dele, men desværre også lidt identitetskrise. Læs med mens vi dissekerer Eidos Montréals smukke eventyr.

Jeg var både spændt og skeptisk omkring Shadow of the Tomb Raider, og hvis du har samme blandede forventninger til spillet, så er det med rette. Crystal Dynamics' reboot af Tomb Raider-franchiset har fra starten haft et identitetsproblem, men for undertegnede er disse kun blevet tydeligere for hver udgivelse, og det har ikke ændret sig nu hvor Eidos Montréal har taget over. Miljøerne er blevet mere og mere åbne, med side quests, crafting, jagt, købmænd og loot, kort sagt en masse ting, som egentlig ikke er det, man køber spillet for. Disse RPG-lignende elementer føles stadig som overflødige elementer, der er blevet klistret på et Uncharted-lignende klatrespil, der er bange for at skuffe med for lidt indhold. Ganske enkelt, så er der tale om mere af samme skuffe, om du kan lide det eller ej.

Shadow of the Tomb Raider
Dette er en annonce:
Shadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb Raider

Nuvel, ødelægger disse moderne overflødigheder spillet? Absolut ikke, og Tomb Raider anno 2018 er stadig fandens underholdende. For det meste er gameplayet også rigtig godt, især i Challenge Tombs og ved generel klatring, platforming og puzzles. Denne del af gameplayet er spillets fortrin, med glimrende banedesign, hvor spilleren guides gennem subtile hints i banedesignet, præcis som i tidligere spil. Netop derfor er det et stort plus, at den middelmådige kamp er tonet ned i denne omgang, mens man bruger det meste af sin tid på at klatre og finde sin vej gennem banerne.

Som sædvanligt skal Lara redde verden, men i denne omgang var det hendes egen nysgerrighed, der satte dommedag i gang. Hendes evige strid med Trinity, den gabende kedelige og ukarismatiske tempelridder-ripoff hun bekrigede i toeren, bringer hende denne gang til Peru. Her forsøger hun at forhindre Trinity i at få fat i mayaernes hellige og dødbringende relikvier, men i processen dummer hun sig altså gevaldigt og sætter dommedag i gang. Ikke nok med det, men Trinitys øverstbefalende, Hr. Dominguez, får endda fravristet den ene del af supervåbnet, en antik kniv, fra Lara, før hun må løbe for sit liv mens en tidevandsbølge raserer, takket være hendes egen dumdristighed.

Sammen med hendes bedste ven, Jonah, som vi har kendt siden etteren, søger lara mod den skjulte by Paititi, stadig i Peru, hvor den anden del af dommedagsvåbnet, ganske enkelt kaldet "The Box", skulle være gemt. Det er naturligvis også her Trinity er på vej hen. Her bliver Lara involveret i et indianeroprør, klapper lamaer og hjælper de lokale mod den undertrykkende overmagt.

Dette er en annonce:
Shadow of the Tomb Raider
Shadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb Raider

Som denne lille opsummering indikerer, så er selv historien business as usual for Lara Croft, og egentlig ikke så meget mørkere end tidligere spil, modsat hvad titlen hinter til. Hun er stadig en meget mindre spændende karakter end udviklerne vil have os til at tænke, og det samme gælder for Jonah. De er ganske enkelt "basic heltinde, med sidekick," og historien er blot dem, som bliver udsat for utrolige ting. Det er let underholdning, uden nogen som helst overraskelser eller ekstra lag. Ingen tvetydige karakterer eller grå moralske situationer, blot ligetil action-underholdning. Dette ville være acceptabelt for en eventyr-B-film hvor man ikke skal tænke, men som i tidligere spil bliver alting fremstillet med en seriøsitet og selvretfærdighed, som ikke helt giver mening. Her fungerer Nathan Drakes eller Indiana Jones' lette humoristiske indspark bedre end Laras konstante stønnen og seriøse udtryk.

Paititi er større end tidligere spils miljøer, og de mange grotter og puzzles er bedre end de var tidligere. Dette ændrer dog ikke på at spillets enkeltdele er stort set identiske med tidligere titlers, og dette er en skam, da den overordnede opskrift er ved at være lidt for gammel, mens dens fejl står tydeligere nu end førhen. Er man fan af tidligere spil og kan håndtere en portion mere vil man dermed også kunne lide dette, mens Shadow ikke vil omvende kritikere.

Et stort problem ved den åbne verden er, at spillet ikke er særligt nemt at orientere sig i. Som Geralt eller Agent 47 har Lara en slags Survival Sense, som kan anvendes til at se vigtige ting, såsom questmarkører eller objekter, man kan bruge. Dette er dog den eneste vej til at se sin destination, med mindre man vil åbne pausemenuen og se på ens kort. I praksis ville det være markant smartere at have navigation som en del af sit HUD, så længe man er i de åbne miljøer, således at man ikke konstant skal klikke på "sanseknappen."

Kampsystemet har også fået nogle nye tiltag. Min personlige favorit, som jeg desværre fik brugt alt for lidt, er at anvende døde fjender som fælder. Man kan aktivere en bippende bombe på liget, som så eksploderer når fjender inspicerer den spøjse lyd. En anden listig taktik er, at ramme en fjende med en Fear Arrow, som igangsætter panik, således at den ramte fjende skyder sine kammerater og derefter dør. Med en kombination af stealth kills, headshots og disse fælder er Lara en sand dræbermaskine, og når det virker, så virker det ret godt.

Disse sjove gadgets skaber dog et andet problem for spillet: Hvorfor opgradere sine våben, hvis man klarer sig fint som det er? Personligt nåede jeg aldrig at mærke, at mine våben blev specielt meget sejere, eller at de fejlede noget til at starte med. Jeg tænkte heller ikke specielt meget over adskillige af de latterligt mange abilities, jeg fik låst op for. De mest bemærkelsesværdige var førnævnte Fear Arrows og fælder, men langt de fleste valgte jeg blot fordi jeg havde pointene og gerne ville videre i teksten.

Shadow of the Tomb Raider
Shadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb Raider

For et egentlig ret gammeldags action-eventyr, som i alt varer under 30 timer at gennemføre, så har Shadow of the Tomb Raider, som sine forgængere, vildt mange systemer. Fra at gå på jagt og skyde forsvarsløse kapivarer for at få skind til outfits, til at vælge abilities eller købe helt nye våben, så gemmer spillet på vanvittigt mange muligheder. Problemet er, at det ikke rigtig er nødvendigt, da spillet er meget lineært, og ikke byder på nok kamp til at retfærdiggøre et så tydeligt fokus på at gøre Lara til en dræbermaskine. Disse mange systemer virker især irrelevante, idet Shadow ganske fornuftigt har mere fokus på klatring end kamp. Som man måske kan gætte sig til, så er det begrænset, hvor meget våbenmods, outfits og perks kan hjælpe med at klatre og løse puzzles.

Denne besynderlige prioritering ændrer dog ikke på, at Shadow i den grad byder på suveræne, storslåede og smukke Challenge Tombs. Fra en kæmpe spansk galleon, som på besynderlig vis har fundet vej dybt ind i en drypstenshule, til alskens vanvittige oldgamle maya-anordninger, så bliver man blæst bagover af de betagende lokationer, der findes skjult i spillet. Flere af disse meget varierede levels har også ganske fine puzzles, som kræver at man tænker sig om en ekstra gang.

Med Shadow er der tale om en uhyre tætpakket oplevelse, som er desperat for at underholde konstant. På denne måde formår titlen at skabe fin variation, men samtidig bliver man også ærgerlig over ikke at få tid til at dvæle lidt ved de mange byer og karakterer, der bliver introduceret. Man bliver konstant hevet væk fra det, man var i gang med, fordi spillet haster fremad, og derfor bliver man ikke tilstrækkeligt knyttet til hverken steder eller personer, hvilket er en skam.

Shadow of the Tomb Raider
Shadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb Raider

Det er især trist, fordi spillet er så betagende udført. Som spiller stopper man konstant op for bare at iagttage de detaljerede omgivelser. Fra kæmpe åbne vidder og landskaber, som Lara beskuer fra en bjergside, til tætte grotter, som flyder over med kranier og makabre dekorationer, så er Lara Crofts verden fascinerende at besøge. Her er udvikleren selvsikker nok til at inkludere en Photographer Mode, som lader én free-roame med kameraet, og sætte det perfekte billede op. Dette inkluderer at ændre Laras ansigtsudtryk, hvilket er en ret sjov feature.

Også her er der dog et stort "men." Spillet kører helt elendigt, i den version vi har testet. Selv efter jeg satte grafikindstillinger på "medium" generelt, så oplevede jeg drops i framerate hele tiden, ligesom spillet ofte hakkede i lyd og billede, når Lara bevægede sig ind i et nyt område. En enkelt gang crashede spillet endda, hvilket er overraskende for et AAA-spil af denne kaliber. På PC er der altså tale om et spil, som selv med et rimeligt grafikkort (GTX 1060, 6 GB) ofte gisper efter vejret og endda kan finde på helt at smide håndklædet i ringen. Det må dog påpeges, at Eidos Montréal har en stor Day 1 patch planlagt, som givetvis kunne rette op på adskillige af disse problemer. Vi kan dog ikke se bort fra den haltende præstation, vi har oplevet, og må derfor vurdere ud fra dette.

Alt andet lige kommer man ikke udenom, at Shadow er et ekstremt velproduceret spil, hvor lyd og billede skaber nogle intense øjeblikke. Fra de brølende aber i junglen til Paititis summende byliv, så er det en levende verden, man ser og hører. Når Lara er ved at falde ned fra en krakkelerende klippeside, så formår hendes forskrækkede stemme og den dramatiske musik at skabe en chokeffekt i spilleren. Denne suveræne produktion kender man fra tidligere spil, og intensiteten sidder stadig lige i skabet.

Der er altså meget godt og skidt at sige om Lara Crofts seneste eventyr, og vi lander derfor på en syv'er. Shadow byder på mere af samme formel, og udbygger både de, i undertegnedes øjne, overflødige dele af seriens formel, såvel som de bedste. Dette betyder, på den negative side, større miljøer, som ofte ikke udnyttes, et kampsystem med et væld af muligheder, som sjældent får lov at se dagens lys, og en historie, som aldrig rigtig ophidser. Omvendt byder spillet også på positive videreførsler, såsom glimrende platform-puzzling og klatring samt smukke miljøer. Som overordnet oplevelse imponerer spillet ofte grundet sin stemning og sit visuelle udtryk, men det er også et spil, man ville ønske var bedre end det er, især når det kommer til historien og karaktererne, som kunne have været så meget mere.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Gode tombs, god platform-del (puzzles og klatring), sjove kamp-evner, smukke miljøer, godt banedesign.
-
Dårlig performance (PC), mange overflødige elementer, uimponerende historie, flade karakterer, formlen er ved at blive gammel.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Shadow of the Tomb RaiderScore

Shadow of the Tomb Raider

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Fischer

Eidos Montreal giver os "slutningen på begyndelsen" for Lara Croft. Hvordan har karakteren klaret udviklerskiftet? Anders anmelder.



Indlæser mere indhold