Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Just Cause

Just Cause

Salsaduftende Rico Rodriguez omstyrter en bananrepublik med hjælp fra Sverige. Tanggaard har fundet pomaden og pistolerne frem til en døds-tango...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Just Cause er et billedsmukt postkort, en paradisisk ø omgivet af azurblåt vand, gyldne sandstrande og svajende palmer. På himlen leger små flokke af måger tagfat, mens en let brise fejer hen over den opvarmede asfalt og ind mod kystens små, faldefærdige huse. Star Tours ville ikke have nogen problemer med at sælge selv den mest solskræmte dansker en rejse til denne underskønne, lille bananrepublik, hvis det ikke lige var for Rico Rodriguez, en hidsig pistolero klædt fuldkommen i sort, der om få minutter lander i ø-paradiset med en mission: At omvælte stedets korrupte og magtsyge præsident.

HQ

I øjeblikket er der dog stille. Jeg hænger i luften over San Esperito, i frit fald fra en flyver med øjnene fokuseret på en lille, hyggelig badestrand et par kilometer længere ind mod kysten. Under mig funkler vandet som tusindvis af krystaller og da jeg trækker i udløseren til faldskærmen, får jeg muligheden for at nyde synet i lidt længere tid. Men en mission er en mission, og med et sæt sorte cowboystøvler plantet dybt i San Esperitos varme sand, trækker jeg mine speciallavede pistoler og kaster mig ud i en velkoreograferet dødsdans. Øens ordensmagt falder som fluer, biler eksploderer og min kontaktperson lader til at være tilfreds med opvisningen. Jeg er den helt rigtige mand til jobbet som øens redningsmand.

Svenske Avalanche Studios debutspil har allerede fra starten bjergtaget mig. Det er et sandkasse-spil med biler, flyvere, både, motorcykler og en hulens masse andet, men der er ikke en gangster i miles omkreds. Heller ikke den tunge bas fra et eller andet tarveligt hiphop-nummer kan høres, når jeg sætter mig ind bag rattet på en af øens mange biler. Just Cause er i stedet en malerisk blanding af Far Cry, Mercenaries og ja, tør jeg næsten skrive det, Grand Theft Auto. Men der er en verden til forskel på Just Cause i sidste måneds Saint’s Row. Hvor Volition var mere end tilfreds med, at rive Rockstars kode fra hinanden og lægge et par lag ny maling på den velkendte cocktail af hæsblæsende biljagter, heftige skuddueller og generelle oppustede attitude, så er Just Cause latino-elskerens paradis. Her er fokuset på legen med pistolerne, en slags sydlandsk Max Payne-variant, hvor kuglerne forlader kammeret i sådan en hastighed, at du nærmest ikke kan følge med og på den hærgen, du kan lave i en gammel øse, der drøner ud af de bugtende landeveje, som spillet byder på.

Rico er heller ikke helt uden evner på andre områder. Med en moderigtig, sort faldskærm på ryggen, kan han stjæle enhver bil, flyver, motorcykel eller båd, han måtte ønske. Et spring fra en af San Esperitos mange knejsende klipper, giver dig en længere svævetur ind over de rullende, grønne bakker og snoede bjergveje - og er du bare i nærheden af et køretøj, kan han lynhurtigt pakke skærmen ind, lande med et øredøvende brag på det udsete køretøj og så ellers overtage det. Her antager spillet nærmest form af Sonys smukke, men alt for ensformige PSP-spil Pursuit Force. Som eventyret skrider frem, får han også adgang til et kabel, der kan sættes fast bag på øens mange biler - på den måde kan han i bedste charterturiststil trækkes rundt på sightseeing. Sammen med hans evigt voksende arsenal af tidsindstillede bomber, pistoler, oversavede geværer og håndgranater, er det meningen, at du skal redde stedet fra en despot.

Opgaverne strækker sig over den sædvanlige omgang med nedskydningen af narkokarteller, befrielsen af små flækker, indtrængen på militærbaser, skygning af suspekte personer og en general hærgen, så kartellerne ryger i totterne på hinanden. Hver gang du befrier en ny flække, bliver det samtidig din base, hvor du kan gemme, hente ny ammunition og våben, samt parkere en eller flere af øens "lånte" biler, så de kan få en mindre pause. Hvad våben, ammunition og tøj angår, er Just Cause ikke specielt indviklet. Her er ingen mulighed for at lege påklædningsdukke med den sortklædte lejemorder, og våbnene skal ikke købes i øens butikker, de bliver i stedet løbende gjort til rådighed som du løser en af spillets 25 hovedopgaver. Imens giver gennemførelsen af sidemissionerne good will i forhold til provinserne og deres soldater - noget, der kan blive afgørende senere i spillet. Og netop dette, gør Just Cause befriende lige til. Missionerne er af den høje oktan, action er der altid rigeligt af og du skal sjældent bruge meget tid på at finde noget at lave.

Dette er en annonce:

Visuelt er specielt San Esperito imponerende. Øen, som igen er opdelt i mindre ø-grupper med broer og stier, er enorm. Hver gang du svæver af sted iført din faldskærm, giver det et sus i maven, og skulle du være så heldig at få fat i en helikopter eller et fly, så kan alle kvadratkilometrene virkelig udforskes. Bølgerne pisker ind over land, detaljegraden er i orden og selv det mest obskure bjerg kan øjnes i horisonten. At det hele også afvikles uden nogen nedsættelser i hastigheden, er et bevis på, at det sagtens kan lade sig gøre at tæmme en Xbox 360 og at Volition nok har sovet en smule i timen. I hvert fald har et lille hold svenskere ingen problemer med, at tvinge konsollen til at fremvise en af spilverdens nok største og mest frodige verdener, uden problemer. Kun spillets grove animationer af alt fra Rico til øens andre beboere, trækker ned i det samlede indtryk.

Just Causes akilleshæl er historien. Ligesom med stort set alle andre spil i denne genre bliver den fragmentarisk, så snart du har lagt en del opgaver bag dig. Småjobs for øens narkobaroner hænger givetvis sammen med den egentlige historie, og kunne jeg navnet på andre end mig selv i spillet, så ville jeg sikkert også syntes, at det hele hænger mere sammen, men det har jeg svært ved, når jeg her 20 timer ind i spillet, kun kan huske udgangspunktet: At styrte præsidenten. At spillets mellemsekvenser også er af lav kvalitet og med figurer, der er tættere på modellervoks, gør det ikke bedre. En langt mere troværdig verden og en mere indbydende måde at se historien på, ville absolut have hjulpet.

Alligevel kan jeg ikke andet end at indrømme, at Just Cause har været en fornøjelse. Trækket væk fra New Yorks travle gader, graffitien, den tunge hiphop og de alt for mange guldkæder, har meget at sige. Sandkassen er kommet for at blive, men det er i sig selv ikke en undskyldning for, ikke at finde et andet tema at trække ud over den. Og et tema har Avalanche fundet i det latinamerikanske, der går igen gennem det grafiske udtryk, over de spanske guitarer i musikken og narkoelementet. Måske ramte danske Deadline Games denne guldåre først med Total Overdose, men det er drengene på den anden side af sundet, der næsten perfektionerer den.

Just CauseJust CauseJust CauseJust Cause
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Velfungerende kontrol. Imponerende teknisk side. God grafik. Stor variation
-
Lettere anonym lydside. Skuffende mellemsekvenser. Tynd historie.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Jeg tror det, der fangede min opmærksomhed angående Just Cause, var den store verden og de mange side missioner. Spillets verden er jo trods alt... 6/10
  • Molander
    Jeg syns at Avalance har gjort et godt stykke arbejde i henhold til Just Cause. Selvfølge så har vi set stilen før, i så som GTA spillene og... 7/10
  • gobii10
    PLUS: god og lang historie, stort spil og derfor meget at udforske i et velformuleret free-roaming, en iskold og sjov hovedperson. MINUS: halv... 9/10

Relaterede tekster

Just CauseScore

Just Cause

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Tanggaard har spist salsa og væltet præsidenter i Avalanche debut-spil



Indlæser mere indhold