Tekken Dark Resurrection

Med en varme så dræbende at flere af tilskuerne så ud til at have mistet livslysten, bevægede jeg mig langsomt op til scenen. Stedet var et større LAN-party i Esbjerg for snart ti år siden, og konkurrencen, som fandt sted på scenen, blev afholdt for at finde Esbjergs bedste Tekken-spiller. Jeg ejede ikke selv en PlayStation på det tidspunkt, men havde brugt utallige timer på spillet hos vennerne, som også var med til eventen.

Fyren, jeg skulle spille mod i finalen, havde taget sin PlayStation med og havde i de forgangene tre døgn ikke lavet andet end at gennemtæske spillet og udstøde primale lyde - han var meget overbevist om sine egne evner. Med fire bevægelser, hvor benene blev fejet væk og nogle enkle to-tre kombinationer, var kampen afgjort. Han havde øjensynligt aldrig hørt om at rulle til siden eller at fokusere på de mest basale tricks. Selvom jeg ikke var klar over det på det tidspunkt, satte den dag perspektiv på, hvorfor Tekken stadig den dag i dag, på et nyt format, er et fantastisk spil: enkeltheden og tilgængeligheden.

Enkelthed og tilgængelighed er to af de nøgleord, som gør sig allerbedst, når man snakker spil til en bærbar konsol, og det har derfor heller ikke været mig nogen særlig stor overraskelse, at jeg i den grad har nydt de mange timer i selskab med Tekken på min PSP. Namco har virkelig tænkt sig om og gjort alt, hvad de har kunnet, for at tilpasse spillet til Sonys strømlinede lommemonster, og resultatet er blændende.

Baseret på den tidligere arkadeeksklusive version af Tekken 5 Dark Resurrection kunne man umiddelbart forvente et minimum af to nye figurer, men det har slet ikke været nok for Namco, og man har derfor yderligere lånt et kapitel fra Capcoms famøse konvertering af Street Fighter til PSP. Ligesom Capcom har Namco nemlig også besluttet sig for at overdynge købere af spillet med bonusspil, alternative turneringer og fjollede ekstras, hvilket herfra får et skriftligt bifald.

De to nye figurer består af rigmandsdatteren Lili og den russiske kampmaskine Dragunov, der begge dog mest virker som sammensmeltninger af forskellige figurer fra spillet, ganske som det altid har været tilfældet med serien. Lili spilles som en blanding af Jun Kazama og Ling Xiaoyu, hvilket oversættes til en masse hurtige spark og næsten akrobatiske bevægelser. Med Dragunov er inspirationen i stedet hentet fra Brian Fury og Jin Kazama, hvilket betyder færre kombinationer og et større fokus på systematiske kraftslag og kontraangreb. Ikke overraskende passer begge figurer glimrende ind i det tredive mand store ensemble, som står til din disposition allerede første gang spillet startes.

Ud over de nye figurer er der også blevet plads til en såkaldt Dojo-mode, hvor man efter at have valgt sin figur skal kæmpe mod stadigt stærkere modstandere, der alle sammen er udstyret med kunstig intelligens fra menneskelige spillere fra hele verden. Namco har endda gjort det muligt at hente flere AI-opdateringer, således at du kan komme til at spille mod virtuelle versioner af verdens bedste spillere. Yderligere tjener du ved hver vundet kamp guld, som kan bruges til kosmetiske udsmykninger af alle spillets figurer - ganske ubetydeligt for gameplayet, men en sjov lille bonus. Dojo-muligheden er en fængende forlængelse af spillets holdbarhed, men er desværre ikke et stort nok plaster til, at du overser, at der ikke er blevet plads til decideret at kunne spille mod andre menneskelige spillere online.

Det absolut mest imponerende ved Dark Resurrection til PSP er, at det er Tekken i al sin glans, og det skal du holde dig for øje, når du står og overvejer, om Visa-kortet skal køres gennem automaten. Der er ikke sket radikale ændringer i det basale gameplay, men med den redigerede version af det femte spil, bydes her på måske det mest polerede Tekken-spil nogensinde. Uden ekstrem dedikation vil du højst sandsynligt skulle genopfinde dine teknikker til PSP på grund af det lidt vanskelige styrekryds, men det ændrer ikke ved, at oplevelsen er ligeså fornøjelig, som da du sidst spillede det på din PS2 - og det er en bedrift i sig selv.

Havde nogen dengang i Esbjerg fortalt mig, at jeg ti år senere ville kunne tage spillet med ud i solen og afgøre konkurrencen over trådløst netværk på en transportabel konsol, ville jeg sikkert have grint min mest hånende latter af dem. Namco har dog en gang for alle bevist, at de kan skabe den slags magi, der for år tilbage ville have syntes det pureste science fiction.