Rumble Roses XX

Jeg føler mig skyldig, mens jeg sidder og forsøger at dirigere Aisha, en høj, mørkglødet strigle tættere på min modstander, en lille skolepige med en punk attitude og tilhørende guitar. Dette er ikke et spil, det er et polygonbaseret kødmarked, et voyeur-projekt med glinsende dukker, der i de mest vulgære og glitrende kostumer, vælter hinanden om på gulvet og uddeler kæberaslere til højre og venstre. Jeg kan ikke engang dække mig ind under spillets påståede wrestling-genre, for reelt handler det meget lidt om at bryde ude på kanvassen og alt om at se godt ud, mens de umanerlig urealistiske bryster og baller vugger frem og tilbage. Jeg sidder kun foran skærmen for at se på duller, flot Tanggaard.

Rumble Roses XX er, til trods for at være udviklet af wrestling-kyndige Yukes, ikke meget bevendt. Lige som det første Rumble Roses, der udkom til PlayStation 2 og helt i tråd med Team Ninjas Dead or Alive Xtreme Beach Volleyball, handler det om, hvor godt sammenskuret en polygonopbygget pige kan se ud og hvor meget du så skal savle over det. Det er de våde drengedrømme der udleves, når den læderklædte Evil Rose, komplet med hale og D-skålsbryster, træder ind i arenaen og begynder at opføre sig som en sexkilling. Personligt elsker jeg kvinder, det er der ingen tvivl om, men jeg har svært ved at hidse mig synderligt op over en, der først og fremmest er virtuel og som i øvrigt også ligner noget, der er stukket af fra den lokale plastikkirurgs hænder. Desuden, og det er ved at være en tilbagevendende ting på Xbox 360, så er det hele så sukkerglaseret og spejlblankt, at det er svært at tage det særligt seriøst. Effekterne kører på højtryk og det hele ligner en aften i Las Vegas.

Heldigvis har Yukes prøvet at lave wrestling-spil, også af den slags der indeholder knap så meget østrogen, og det kan mærkes, hvis du ellers gider bruge et par timer på Rumble Roses XX. Teknikkerne er lette at lære, submissions og reversals til at forstå og bruge, og der går ikke længe, før du kaster den ene langbenede tøs efter den anden rundt i torvene og tæsker løs på dem, som det passer dig. Desværre har Yukes også ladet det være ved overfladen hele vejen, så når du først har fat i teknikken bag det hele, så bliver kampene hurtigt skabelonskårede. Der forsøges fra tid til anden at krydre det hele af med kampe, hvor en makker indgår, eller hvor tre eller fire kæmper mod hinanden, men lige lidt hjælper det. Faktisk så ender den slags kampe for det meste i en ordentlig omgang roderi, hvor held og tilfældigheder er vejen frem.

Det værste er dog, at Rumble Roses XX ikke vil noget. Spillet starter op i et omklædningsrum, giver dig muligheden for at vælge en kvinde til at banke løs med og sender dig så ud på et verdenskort. Her kan du så hoppe fra kamp til kamp, tilsyneladende uden at det betyder noget. Der er nemlig ingen indlagt historie i toeren, noget som etteren i øvrigt blev udskældt for, men det nye system er til gengæld hovedløst og ligegyldigt. Jeg tumlede lidt rundt i et par gadekampe, tog en tur op på toppen af en skyskraber og endte med en kamp imod en anden pige i en arena, hvor vinderen bagefter får lov til at ydmyge sin modstander. Efter at have set hende spinde som en kat og gøre sig til, tog jeg et par gadekampe mere, og sådan blev det ved. På et tidspunkt nåede mit kendthedsniveau 100%, og jeg havde rigeligt med penge til f.eks. et Playboy kaninkostume og andet tingeltangel - og så tænkte jeg, "hvad nu?". Rumble Roses XX afslører nemlig aldrig at en titelkamp, altså chancen for at kalde sig verdensmester, bare kommer dumpende lige pludselig. Efter titelkampen er der så ikke mere du kan gøre, og så er det ellers bare at vælge en ny pige, få smidt nogle forskellige bikinier og kostumer på hende og gøre det hele en gang til. Der er så at sige ikke meget i kassen.

Ud over kampene indeholder Rumble Roses XX en photo-mode, der selvsagt giver dig mulighed for at se de virtuelle tøser fra enhver tænkelig vinkel, og i hele det klædeskab af badedragter, bikinier og kostumer, du har købt dig til. Der er også en Xbox Live-del, men denne lider under de samme problemer som singleplayerdelen, hvilket betyder, at kampene online er for skrabede og ens. At hamre løs på knapperne for tyvende gang for at undgå en submission, er bare ikke særligt sjovt. I øvrigt held og lykke med at finde særligt mange online, jeg var i hvert fald meget alene i de par dage, jeg forsøgte at sende min superkvinde Aisha ud på kanvassen i online-delen.

Rumble Roses XX er tyndt. Det er skabt ud fra laveste fællesnævner: Polygonbaserede kvindekroppe med svulmende bryster og en lille smule bryderaction, og det er slet ikke nok. Yukes må virkelig have bidt tænderne sammen og lavet dette som en bestillingsopgave, ellers giver det bare ingen mening. Glem alt om dette spil, uanset om du er wrestling-fan eller bare tror, at en digital udgave af Sports Illustrated kunne være sjov at have snurrende i maskinen - Rumble Roses XX er bare ikke godt nok.