Heroes of Might & Magic V

Den er helt gal! Jeg sidder i fladskærmens skær og leder mine helte gennem det uudforskede land. LED-displayet i min clockradio står nærmest og håner mig over i hjørnet og viser 01:59, og min tandbørste sidder godt fast i min mundvig og har siddet der i en lille time, hvor det var, jeg sidst prøvede at gå i seng. Men jeg kan ikke. Jeg skal bare liiige udforske området bag de bjerge der, og jeg skal bare liiige have nok ressourcer til at kunne lave endnu sejere enheder - ja, listen er lang. Kære læser, indrømmet, jeg er uhelbredeligt ramt af Heroes-syndromet.

Når jeg tænker mig om, så er der egentlig ekstremt få spil jeg spiller, som jeg vil kalde hyggespil. Og med hyggespil mener jeg spil, som man kan sidde og hygge sig med over en kop kaffe, se lidt tv ved siden af og tage den i sit helt eget tempo. Det er nu dejligt med stilfærdige og underholdende oplevelser, som ikke får pulsen helt op i det røde felt, men hvis du tror, at den femte omgang i Heroes-serien dermed er søvndyssende, så tager du helt fejl. Det er både spændende, flot og fyldt med en strategisk dybde, som vil holde dig fastklamret til kontorstolen ud på de sene nattetimer.

Heroes-konceptet er ekstremt enkelt, men dog alligevel så uhyre dragende. Du tager kontrollen over en række helte og deres følgesvende i en magisk verden fyldt med trolddom og fabeldyr. Det gælder om at udforske områderne, bekæmpe alskens væsener og erobre lande og slotte undervejs. Ikke nok med det, du kan nemlig også vælge, hvilken typer hersker du vil være, hvor der er alt lige fra de mørke nekromantiske typer, øksesvingende krigsherrer, over til klassiske riddere - hvad du vælger påvirker naturligvis, hvilke tropper du har til disposition. Med det i bagagen er det sådan set blot, at hoppe ud i det og give sig i kast med de mange turbaserede udfordringer. Du kan rykke en hvis afstand, bygge en enkelt bygning osv. per runde, samtidig med at intet sker i realtime, så der er som sagt tale om et spil til alle med hang til hygge (og folk med lav stresstærskel).

Denne opskrift har gjort spillet til en kæmpesucces, og med den femte ombæring er der selvfølgelig nyskabelser i farvandet. Det mest øjensynlige er i sagens natur spillets helt nye look. Heroes er sprunget ud af det pixelerede univers og ind i den tredje dimension, som rummer mange nye muligheder.

Nu skal jeg ikke sidde og sammenligne med helt andre typer af spil, men det er nu meget nærliggende at kaste et blik tilbage på Worms-serien. De små kamporme gjorde det glimrende i den nuttede 2D-verden, men springet til 3D var efter min (og mange andres fans) mening langt fra suverænt. Heroes har heldigvis været gennem en mere smertefri proces, og udviklerne har fanget serien grafiske essens på fornemste vis. Spells ser spektakulære ud, verdenen virker meget mere levende, og du kan som spiller dreje kortet rundt rundt, zoome og gøre ved med den nye grafikmotor. Det skal dog tilføjes, at hvor Worms’ gameplay ændrede sig ret markant i takt med springet fra 2D, er Heroes’ grundlæggende gameplay ikke påvirket af den nye visuelle skal - heldigvis da.

Ens helte er nu også langt mere aktive i kampene, da de ikke blot kaster spells, men ligeledes kan galopere over slagmarken og slå på tæven - endda uden at fjenden kan slå igen. Kombineret med de mange færdigheder og specielle egenskaber han/hun får i trit med at erfaring opbygges, så er der altså langt flere muligheder på den taktiske front. Jeg kunne skabe vidt forskellige helte og hærtyper, som skulle kæmpe på vidt forskellige måder, så udover at du skal have det mere overordnede strategiske overblik, så er valgfriheden på den taktiske front i kampene fabelagtig. Og jeg må lige indskyde, at jeg nu kan se rækkefølgen på, hvilke af mine tropper som må slå næste gang, og det er i sandhed en kærkommen tilføjelse.

Flødeskummen på toppen er naturligvis, at der er et væld af nye spells, monstre, typer af borge, områder og meget andet. Jeg synes, at det er underholdende at se de mange nye fantasifulde skabninger, men søreme også at se de gamle kendinge, fra tidligere spil, i 3D-afstøbning. Af de få ting jeg vil sætte fingeren på er, at man kan diskutere om der virkelig er nok indhold til at retfærdiggøre en ny udgave, altså foruden den nye grafik. Her vil jeg dog bestemt mene, at jeg hellere vil have kvalitet end kvantitet og udviklerne har formodentlig levet efter mantraet "lidt men godt", altså når vi taler om gameplaymæssige nyskabelser.

Jeg tror, at vi har været mange fans, som gennem månederne har frygtet det værste. Ikke alene skiftede serien udvikler, men der var jo også hele den nye grafiske side - ak og ve, meget kunne gå galt. Jeg vil dog igen cementere, at det bestemt ikke er gået galt. Nival Interactive har rent faktisk lyttet til seriens fans, og især hvad angår de mange kritikpunkter, spillets fjerde udgave fik i forhold til treeren, og så fyldt den nye udgave med alle de ting vi holder af - og lidt til. Så mens det på visse fronter måske er et tilbageskridt, i form af "tilbage til rødderne", så er synergien i denne sammensætning slet ikke til at tage fejl af, det er helt forrygende.