The Crew 2

Der er det der med ideer... Nogle gange er det så tydeligt, at mærke kvaliteten af en idé, at selve eksekveringen, omsætningen til den virkelige verden bliver ligegyldig. Eller måske er "ligegyldig" et hårdt ord at bruge, men om ikke andet kan kvaliteten af ideen bære en mindre effektiv omsætning af selvsamme ide at langt stykke hen ad vejen. Vi priser filminstruktører for deres ambitionsniveau og kreative tankegang, selv når basale dele af filmene ikke helt lever op til det. Ligeledes er vi parate til at tilgive musikere for det ene kedelige nummer, hvis ellers pladens koncept står stærkt nok.

Præcis sådan havde jeg det med det originale The Crew, da jeg anmeldte det tilbage i 2014. Det var ambitionsniveauet der tiltalte mig, selve konceptet om at forvandle det traditionelle arkadebilspil til noget nær en MMO, eller om ikke andet en stor multiplayer-sandkasse, at tilpasse gængse RPG-mekanikker til genren for at skabe engagement og indlevelse over længere tid. At spillet så snublede, eller skred ud om man vil, på målstregen på en række områder er så en anden ting. Pointen er, at The Crew gjorde lige præcis det startskudet på en ny serie skal - præsentere en række stærke ideer, en konkret, solid identitet, og så var jeg, og forbrugerne, parate til at se igennem fingrene med en lidt haltende eksekvering til tider.

Men følger man denne tankegang til dørs, så bør The Crew 2 være en mesterstreg, en mulighed for udvikleren Ivory Tower at raffinere deres ideer og koncepter, og præsentere en strømlinet, mere robust udgave af deres drøm on gigantisk, adrenalinpumpende, rollespilsbaseret legeplads.

Og allerede fra første øjekast lader Ivory Tower til at have taget kritikken fra originalen til sig, og har påbegyndt strømliningsprocessen. Der er blevet lagt betragteligt flere ressourcer i spillets udseende, menuer er blevet sammenført for at kreere en mere overskuelig brugerflade og den klichéprægede historie er blevet erstattet at noget mere... generelt.

Men lad os nu ikke sælge lakken før bilen er kommet over målstregen (sådan), for The Crew 2 er alligevel ikke helt det slam dunk man ellers skulle tro, særligt efter når man kradser i den ellers så fine lakering. Lad os derfor få det mondæne af vejen først - The Crew 2 foregår stadig i et stort åbent USA, hvor du kan krydse kontinentet fra Los Angeles til New York og tilbage igen, alt imens du deltager i traditionelle løb, gennemfører forskellige mindre udfordringer og opgraderer dine forskellige køretøjer. Hvert køretøj tilhører en bestemt klasse, og er designet til specifikke discipliner. Alt imens du gennemfører disse, så finder du nye dele, og disse har i bedste RPG-regi tilknyttet en værdi, som hæver dit samlede niveau. Et højere niveau giver adgang til flere løb, og sådan går den. Præcis som i det originale The Crew er det en nøje kalkuleret sammensætning af elementer lånt fra andre genrer, der er med til at skabe en relativt unik identitet. Godt nok er følelsen af at glide rundt i gaderne, køre om kap med andre online og få gradvist bedre køretøjer noget som vi i forvejen har stiftet bekendtskab med i eksempelvis Forza Horizon-serien, men The Crew benytter sine rollespilsrødder på effektiv vis, og resultatet er bare at spillet, og The Crew 2, føles... ja, anderledes.

Men strømliningen betyder ikke at The Crew 2 ikke præsenterer et væld af helt nye ideer. For ikke bare er der forskellige klassificeringer af diverse køretøjer, der er helt nye transportmidler at benytte i denne omgang. Først og fremmest vender motorcykler tilbage, der blev introduceret i det første spils Wild Run-opdatering, men disse får selskab af både... både og flyvemaskiner. Ja, i et forsøg på at skabe variation introducerer Ubisoft to nye transportmidler, som lyder uhyggeligt meget som det der ambitionsniveau som dominerede i tilblivelsen af det første spil, så hvad med alt det med den strømlinede, mere robuste efterfølger?

Heldigvis betyder disse nye køretøjer at der er blevet skåret ned på de bilklasser, der gjorde originalen til det den var. Du skal stadig have et bil dedikeret til Street Racing, en til Drift, en til Drag Race og en Hyper Car. Samtidig med dette er der stadig Rally Cross og Rally Raid for dem der ønsker at køre off-road, og tilføj lige motorcykler til det, og så har du allerede tonsvis af aktiviteter og nye køretøjer at stræbe efter og spare op til. Faktisk indgår fly og både som en ret naturlig forlængelse af de kategorier spillet i forvejen byder på. Street, Offroad Trial Freestyle Trial og Pro Racing byder alle på masser at lave, og er du ikke helt vild med en af dem, eller eventuelt at sejle, så kan du undgå det størstedelen af tiden, og benytte de former for løb og de køretøjer du ønsker. The Crew 2 tilbyder masser af variation og dybde i det udvalg af indhold det præsenterer dig for.

Og det er så sandelig også nødvendigt, for er man af den støbning at man ønsker at smage lidt på alt det The Crew 2 tilbyder, så vil man sandsynligvis løbe ind i lidt af et problem. Ser du, der er en grund til at hvert eneste år ikke byder på det ene konkurrenceprægede, profilerede air racing-spil efter det andet, og det er at har man hele luftrummet for sig selv, så er det at flyve om kap hverken nogen stor udfordring, eller synderligt underholdende, og det samme gælder både. Desværre melder denne lidt manglende finesse i placering, dybe, strategi og adrenalin sig nærmest øjeblikkeligt, hvor det er flyve eller sejle om kap bare slet ikke byder på samme glæde som begivenhederne på landjorden. Naturligvis er det fantastisk denne ekstra bevægelsesfrihed når man navigerer i den åbne verden, men kontrasten imellem et powerboat-løb og et godt gammeldags gadeløb er stor, nærmest for stor til at oplevelsen kan hænge sammen.

Heldigt er det derfor som sagt, at udvalget er bredt og stort, introduktionen af både og fly begynder først rigtig at give mening når man bruger disse køretøjer i Freestyle Trial-kategorien, hvor der er akrobatik og stunts der tæller, snarere end det at komme først over linjen. Helt flydende bliver det dog aldrig, og selvom det kan føles storslået at skifte løbende imellem de tre typer alt imens du bevæger dig tværs over kontinentet, så gør The Crew 2 sig aller bedste, når du har fire dæk på landjorden.

Og når du så har de der hersens dæk på jorden, så oplever du et bilspil der, rent mekanisk, er tilforladeligt simpelt, men formår at levere den basale nødvendige fartfølelse som ethvert arkadebilspil med respekt for sig selv bør tilbyde. Udvalget af køretøjer er varieret, om end lidt begrænset når det forventes at man bruger hundredevis af timer på at udforske og lade sig underholde i Ivory Towers verden, og begivenhederne er som i det første spil også ganske simple, og bevæger sig ikke videre end at køre væk fra den røde cirkel, flyve igennem checkpoints i særlige positioner og kører imellem specielle poster på tid. Dertil kommer de traditionelle løb, hvor vi stødte på et heftigt rubberbanding-problem, hvor konkurrenterne altid er lige i hælene, ligegyldig hvor effektiv du er.

En lidt blandet pose altså, så præcis som i det første The Crew kan vi samle det hele i to centrale lejre - kvaliteten af ideerne kontra kvaliteten af eksekveringen. The Crew 2 leverer godt nok en dybdegående, mere avanceret og robust udgave af mange af de ideer vi så og satte pris på i originalen, men samtidig byder det på en masse nye ideer, der kun er blevet implementeret halvhjertet. De nye transportmidler giver god mening når man udforsker den nye verden, og nye tiltag som luftakrobatik giver variation, men intet af det føles som om det hører til, som om Ivory Tower har givet sig tid til at sikre at det føles som en fundamental del af oplevelsen.

Samme kan siges om den nye narrative oplevelse der følger. Godt nok er der vist ingen der kommer til savne Alex Taylor, og hans klichéprægede historie, men i stedet har Ubisoft valgt at indsætte masser af varm luft. Nu er du bare "Person X", der ønsker at samle følgere, fordi det er jo meningen med livet. Ikke bare det, det skuespil der så er er af laveste kvalitet, med dårlig lip-syncing og tåkrummende replikker. Vi ved godt at historien i bilspil ikke er alfa omega, men det må kunne gøres bedre her.

Stadig, det basale loop er tilfredsstillende, at samle nye dele på tværs af et kontinent fyldt med indhold, der på et sekund kan opleves med venner, det er der noget ved. Bilfysikken er simpel men tilforladelig tilgivende, verdenen er relativt smuk at se på, om ikke andet en kende tom præcis som forventet, men begivenhederne er spændende. Det er bare selve definitionen af den blandede landhandel, og i virkeligheden er den største skuffelse ved The Crew 2 ikke selve spillet, for det er ganske fint, det er at Ivory Tower ikke er formået at komme videre.