Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Onrush

Onrush

Codemasters forsøger sig med noget mere gakket og tilgængeligt - sig goddag til Onrush. Claus anmelder denne adrenalinpumpende pakke...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Tørster du efter et spil, hvor du bare presser speederen i bund, og så bare kører med top fart igennem eksotiske baner rundt omkring på hele kloden? Elsker du at have en hel masse ting, som du kan låse op for igennem en lang kampagne? Jamen, hvis du har siddet som bilspilsfanatiker og tænkt over netop disse ting, så har Codemasters lavet spillet bare til dig, og er du så heldig at have en PlayStation 4 eller Xbox One? Så udkommer spillet den i dag på de førnævnte platforme.

Onrush er en speciel oplevelse, det må jeg sige, da spillet er meget originalt. Jeg har, om ikke andet kke prøvet et lignende spil, selvom at det ved første øjekast ikke skiller sig ud, som sådan. Jeg har prøvet bilspil der havde elementer som Onrush også har, men aldrig sammensat på denne måde. Da jeg startede spillet, så lagde jeg hurtigt mærke til at det konkurrencebaserede Ranked Play ikke var tilgængeligt endnu, hvilket da var en skam, så jeg startede et singleplayer-spil i stedet. Det der mødte mine sanser var en brugerflade, hvor man kunne vælge imellem forskellige løb. Det første var tilgængeligt, mens de andre skulle låses op. Da jeg så startede den første bane, poppede en ganske informativ video op, som forklarede spillets regler, og det er her at den mere unikke del af identiteten gør indtog. Spillet er nemlig, som nævnt, ret specielt. Man kører som sagt med speederen i bundt i 95% af spillet, og der er tre hold biler man skal holde styr på. Der er ens eget hold, som i mit tilfælde var blåt. Der var modstanderens hold, som var orange, og så var der et neutralt hold, som var grå. De to farvede hold skulle så konkurrere mod hinanden, og det grå hold var kanonføde, så at sige.

Okay, det kræver nærmere forklaring. Spillet bruger noget som kaldes boost, som point. Det vil sige jo mere boost man tilegner sig og bruger, jo flere point får ens hold. Boost får man ved at køre råddent, og det går blandt andet ud over de grå køretøjer, som man bare skal røre ved, hvorefter de smadrer og ryger af banen. Dette giver så boost, som man bruger til at køre hurtigere og score point med. Man får også boost ved at smadre køretøjer på det modsatte hold, men det er anderledes svært, da disse biler har en ret solid intelligens, og giver én modstand til stregen. Hele dette system fungerer rigtigt fortrinligt, og det er meget sjældent man ikke laver et eller andet sindssygt for at optjene mere boost. Når man har brugt boost længe nok, viser en tæller at man har nået 100% boost, og så kan man med ét tryk på en knap, køre ekstra stærkt og gøre ekstra skade på de andre køretøjer. Det er lidt fedt når man når dertil, og bare smadrer ens modstandere til højre og venstre.

Dette er en annonce:
Onrush
OnrushOnrushOnrushOnrush

Spillet går ikke ud på at komme først, men det gælder om på den ene eller anden måde at dominere det andet hold. Der er flere forskellige typer af løb, eksempelvis et hvor man skal forbruge mest boost, et hvor man skal have hele holdet indenfor en lysende ring, og et hvor man skal holde ringen fri for modstanderen. Desuden er der et løb hvor man skal køre imellem to lysende pinde, som giver en ét sekund, og her gælder det så om at nedtællingsuret ikke rammer nul, før modstandernes gør. Det er vigtigt at pointere at Onrush ikke opfinder den dybe tallerken her, men sammensætter kendte elementer på en måde, der får det til at fremstå unikt. Disse ret specielle mekaniker giver desuden spillet en meget intens feeling, som kan få pulsen op. Specielt kunne jeg godt lide "Lockdown", som spillet kalder den spilmekanik, hvor man skal holde sig indenfor den lysende ring. Der havde jeg nogle virkelig intense opgør med det orange hold. Jeg vil ikke ødelægge den overraskelse der er ved at opdage nye ting og sager i spillet, men sikkert at sige er det, at der er masser at låse op for, som ændrer spiloplevelsen.

Jeg har før nævnt, at man bare skal holde speederen i bund, og det skal man også, men banerne har en masse ting man skal være opmærksom på. Der er en masse flyvehop og andre former for forhindringer, hvor man kan optjene boost, men rammer man dem forkert, så smadrer man sit køretøj, og når det sker, ryger man ud til en menu i fem sekunder, hvor man kan vælge at genstarte med et helt nyt køretøj, og så bliver man smidt direkte ned midt i begivenhederne. Dette giver spillet den der intense følelse, som jeg nævnte, og jeg må indrømme, at jeg hyggede mig meget med den måde man aldrig rigtigt manglede noget at lave. Det minder om et traditionelt loadout/respawn i et multiplayer-skydespil.

Dette er en annonce:

Lykkes det så at enten vinde eller tabe, så får man point, og de bedste kørere kåres. Her kommer det der med at låse op for ting, som jeg snakkede om i indledningen. For du laver ikke andet end at låse op for ting. Dine point bliver talt op, og for dem kan man så købe kasser med indhold til dine køretøjer, stunts man kan lave, hvis man kører på motorcykel, eller underlige emblemer, som jeg aldrig helt forstod meningen med, andet en blær. Dette oplåsningskaos, var meget forvirrende, og det er umiddelbart svært at se hvorfor alt dette er låst til at starte med, andet end at tvinge oplevelsen igennem en form for progression. Jo, selvfølgelig låser man op for nye baner og køretøjer, og det er kun naturligt, men alt det andet skrammel man kan få virker ligegyldigt, og var der bare for at være der, meningsløst fyld med andre ord. Spillet fortalte mig aldrig hvad emblemerne var der for, for eksempel, og der var flere andre ting man kan låse op for, som er rent kosmetiske. Naturligvis vil du gerne skille dig ud online, og der er rig mulighed for at gøre dette, men hele det system der er designet for at holde på spilleren føles malplaceret, og kommer imellem spilleren og den fede, intense oplevelse. Heldigvis har spillet, så vidt jeg kan se, ikke nogle mikrotransaktioner, og det er kun godt, men det er lidt unødvendigt med alle de ting man kan låse op for. Det føles lidt som om at kun er der kun for at forlænge spillets levetid.

Onrush
OnrushOnrushOnrushOnrush

Derudover oplevede jeg hurtigt, at banerne bliver genbrugt en del. Godt nok er de førnævnte spilmekanikker med til at variere det, men banerne var efter kort tid meget velkendte, og blev til sidst lidt småkedelige at se igen og igen.

Jeg prøvede også at spillet Onrush online, men for at være ærlig, føltes det som singleplayer-delen. Der er ikke rigtig noget samarbejde, og man gør bare det bedste man kan, for så at håbe at de andre på holdet gør det samme. Gør alle det bedre end modstanderen, så vinder man. Gjorde man det ikke, så taber man. Det føltes ret tilfældigt og lidt ligegyldigt, hvilket er synd. Jeg tænker, at hvis man kører med nogle venner kan det blive sjovt, for man kan nemlig supplere hinanden på effektiv vis via de forskellige klasser af køretøjer. Køretøjerne har tre specielle ting, som de hver især kan. Nogle kan give ens hold kammerater skjold, så de kan tåle flere sammenstød, og nogle gav mere boost. Det var dog ikke muligt for mig at få venner nok med til det desværre, og som det står nu er online-delen lidt kedelig.

Spillet er flot, dog uden at imponere. Omgivelserne er solide og detaljerede og spillet kører flot og stabilt hurtigt, men man lægger ikke rigtigt mærke til det, man aner at der er en detaljegrad til stede, men oplevelsen er så intens, at ens opmærksomhed hurtigt ledes til ens eget køretøj, og modstanderens. Desuden bliver disse køretøjer krøllede når de bliver smadrede, men igen er det ikke noget man lægger så meget mærke til. Lyden er godt, og Codemasters har en masse originale sange med, der passer til spillets intensitet, hvilket er fedt.

Alt i alt kan jeg varmt anbefale spillet til dem der tørster efter et godt bilspil med fokus på hårdtpumpende action, snarere end grundig realisme. Forventer man realisme på nogen måde, eller savner man at fifle med sin bil, så er Onrush ikke til dig. Det er et rigtigt, "lad mig logge ind, og tage et hurtigt løb"-spil, og kan man lide at køre med speederen i bund det meste af tiden, så er det for dig.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Stor intensitet, originale gameplay, god musik, lang kampagne.
-
Lidt for meget at låse op for, megen genbrug, online-delen halter.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Magnus Groth-Andersen

Onrush er fyldt til renden med stærke ideer, men disse ideer har meget, meget svært ved at blive præsenteret på en måde der gør det interessant for spilleren at engagere sig. Selvom arkadebilspil ikke hænger på træerne længere, så er der stadig konkurrence i subgenren, og alt imens man spiller Onrush, så føles det konstant som om at man er bevidst om, at alt der sker gøres bedre andetsteds.

Det skal ikke forstås som at Onrush på sin vis snubler over sine egne ben (hjul?), men snarere at det potentiale der er at finde i det hårdtpumpende, adrenalinfyldte gameplay går lidt tabt - luften går lidt af ballonen så at sige.

Det sker særligt når de kæmpestore "wow"-øjeblikke forsvinder og baner vej for genkendelige baner og en begrænset mængde mekanikker. Godt nok fungerer de klasser af køretøjer som Claus nævner upåklageligt, og giver nødvendig variation, særligt til multiplayer, men der er ikke nok af dem - der er ikke nok variation til at skabe længerevarende engagement.

Onrush er virkelig imponerende... i et par timer. Men igen, Codemasters har et utrolig stærkt fundament som de forhåbentlig kan bygge videre på.

6/10

Relaterede tekster

4
OnrushScore

Onrush

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Codemasters forsøger sig med noget mere gakket og tilgængeligt - sig goddag til Onrush. Claus anmelder denne adrenalinpumpende pakke...



Indlæser mere indhold