Far Cry Instincts

Selvom jeg tilbeder både Halo 2, Half-Life 2 og The Chronicles of Riddick: Escape From Butcher Bay, så er det dystre fremtidsscenario ved at være en smule slidt i kanten. Det er delvist derfor, at Far Cry føles så frisk. Når Ubisoft så tør at følge op på et af sidste års helt store actioneventyr, så gør de det ikke bare med en tam konvertering, men i stedet i et helt nyt eventyr med en underlig parallel handling.

Spillet tager sin begyndelse i en diskussion mellem helten Jack Carver og Valerie, der er en hårdfør kvindelig journalist, på jagt efter et scoop et eller andet sted i Caribien. Solen bager ned fra en skyfri himmel, og rundt om os funkler det lysegrønne havvand, mens bølgernes sagte skvulpen slår ind mod båden og myggene summer i baggrunden.

Det hele ses fra en førstepersonsvinkel og Valerie er godt i gang med at overtale Jack til at sejle hende endnu længere nordvest på, for at fotografere noget underligt, som hun tilsyneladende har set ved et tidligere tilfælde. Jack nægter det og indrømmer blankt, at han ikke er meget for at få sin båd skudt sønder og sammen. Det får Valerie til i protest at hoppe på den fortøjede vandsccoter, der ligger og vugger for enden af båden og ræse derfra så saltvandet sprøjter op.

Kun sekunder senere dukker to Black Hawk-helikoptere op og begynder indflyvningen mod den lille båd, mens de åbner ild. Jack kaster sig over bord, hvorpå jeg tager kontrollen over ham. Herfra gælder det om at svømme mod bunden, undgå at blive skudt af helikopternes hidsige kugler og så begive dig mod det nærmeste fastland, for at finde ud af hvad der egentlig foregår på øen. Længere inde i eventyret bliver det åbenlyst, at det er gamle Dr. Kriegers velkendte mutantprojekt, som fylder øen ud, og at det er hans hær af Lego-knægte, der har sønderskudt Jacks båd. Tre timer senere tages Jack til fange af selveste Crowe og en grupper baskerglade kumpaner, og får indsprøjtet Dr. Kriegers mutantgener (dem som Jack var godt i gang med at udrydde i slutningen af PC-spillet), og da han senere flygter fra laboratoriet opdager han pludselig, at han har fået en del nye færdigheder.

Det første af disse instinkter, er muligheden for udelukkende via lugten, at opdage fjenderne på lang afstand. Lugten markeres som en lysegul røg, der meget effektivt afslører snigende soldater. Jack kan efter at være blevet sprøjtet med de manipulerede gener også heale sig, hvilket gør medicin-kasserne, som du tidligere var afhængig af, overflødige. En anden færdighed, som Jack langsomt opdager, er et supersyn, der gør ham i stand til at se i mørket. Senere kommer der ting til, som usædvanlig hurtighed, ekstrem atletisk formåen, stålkløer og et camouflage-system, ikke helt ulig det, du kender fra Halo-serien. Disse færdigheder får du løbende gennem eventyret og det skaber en god portion nysgerrighed og variation, samtidig med, at det er smart udformede belønninger. Visse af dem, såsom supersynet og lugtevenen, er ikke vanvittig brugbare og synes kun at besværliggøre ildkampene med Krigers soldater, i stedet for at afhjælpe Carvers videre færd fremad.

Ubisoft Montreal har fokuseret meget på at skabe et dynamisk design, der giver dig mulighed for at vælge mellem enten at snige dig ind på fjenderne, eller i stedet skyde løs, noget der virker glimrende i for eksempel The Chronicles of Riddick: Escape from Butcher Bay. I Instincts forsvinder dele af den implementerede dynamik i en decideret fejlagtig balance.

For eksempel kan de fleste af soldaterne klare alt for mange skud, hvilket gør snigeriet absolut nødvendigt i starten af spillet. Visse af dem kan tage et helt magasin i brystet fra Jacks pistoler. De råber hellere "God damn that hurts", end at lægge sig til at dø, hvilket efter en rum tid bliver noget af et irritationsmoment. Kædes det sammen med fjendernes mildest talt mislykkede kunstige intelligens og ujævnt placerede skudområder på kroppen, så bliver ildkampene fra tid til anden en smule tilfældige.

Multiplayerdelen er præcis som den kunstige intelligens, en skuffelse. Kampene bliver ofte rodede, våbnene synes ubalancerede, og baner savner i den grad den form for iderigdom, der kendetegner bl.a. banerne i Project Snowblind eller Halo 2. Til gengæld er spillets grafiske kvaliteter helt i top. Far Cry Instincts har ingen problemer med at mænge sig mellem vanvittig smukke spil som Halo 2, Chronicles of Riddick og Ninja Gaiden. Miljøerne sprudler af liv, og det føles næsten ligeså dragende at gå på opdagelse, som det gør i PC-udgaven. Fysikmotoren imponerer også og det samme gælder partikel-effekter som vand, røg ild og lys. Overfladerne har dog en tendens til at være lige lovligt lavopløselige, men ellers er der tale om sukkersødt øjenslik.

Far Cry Instincts er absolut et flot og actionfyldt spil, men det er ikke ligeså godt balanceret, varieret og velgjort som PC-udgaven. Ubisoft burde have set nærmere på dette inden udgivelsen og rettet de sidste detaljer af.