Dansk
Gamereactor
anmeldelser
De Blob 2

De Blob 2

De Blob 2 får nyt liv via en udgivelse på PlayStation 4 og Xbox One. Vi har sat Jonathan til at anmelde, og han er... lunken på spillet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

De Blob 2 er et spil med et par år på bagen, som nu er blevet støvet af og genudgivet. Men umiddelbart er det svært at se, hvorfor det skulle være nødvendigt. Spillet udkom oprindeligt i 2011, som en efterfølger til det originale som udkom i 2008. Jeg husker ikke, at De Blob skabte det store røre omkring sig, men nogle må mene, at nogle stadig gerne vil spille det. De findes sikkert også, men de fleste vil være børn. Men kan spillet skille sig imellem alle de gode spil, som eksisterer nu om dage?

De Blob 2 er et farverigt spil - ganske bogstaveligt. Alt i spillet handler om farver. Comrade Black, et ondt væsen, gør alle borger i landet til slavere. Han gør alt gråt og kedeligt. Så følger det naturligvis, at vores helt, Blob, skal befri alle, ved at male alting igen, og besejre Comrade Black. Præsentation er ganske fin. Imellem hver bane får man en sød lille animeret film, som udspiller som en typisk slap-stick tegnefilm, og visuelt er det simpelt og fyldt med farver. Stilen føles ikke forældet, og til tider, når spillet har sine bedste øjeblikke, føles det som en interaktiv animationsfilmi bedste Pixar-stil. Der mangler dog lidt tyngde i historien. Den bliver aldrig særlig vedkommende. Tematikken bliver dog fint kommunikeret uden brug af dialog. Folk render stresset rundt i storbyen og skælder ud på hinanden. En dejlig tropisk ferieø er blevet forvandlet til en stor fabrik. Og naturligvis er alt blevet gråt som følge. Mere historie behøver man egentlig ikke, men det appellerer mest til børn. Der er ikke så meget at komme efter som voksen. Spørgsmålet er om børn ikke også gerne vil have en mere inspireret historie. Vores helt, Blob, er et mærkeligt væsen. Han er en klat, som kan suge farve til sig, hvilket er præcis den type helt, verden har brug for. Blob og de andre væsener godt animeret. Han føles som en levende lille klat.

De Blob 2
Dette er en annonce:
De Blob 2De Blob 2De Blob 2De Blob 2

Blob skal farve verden igen. Det gør den ved at rulle ned i en pyt med en farve, og suge malingen til sig. Derefter kan man farve diverse bygninger. Som regel kræver forskellige bygninger forskellige farver. I starten er opgaverne meget simple, men efterhånden bliver det et mere og mere avanceret puslespil at male de rigtige bygninger i den rigtige farver. Eksempelvis kan de være placeret oven på hinanden, så man lskal tænke sig om, hvilken farve man vælger først. Det er som sådan klogt nok udført, og samtidig simpelt nok til, at alle vil kunne følge med. Desværre er det også kedeligt. Jeg kan ikke se, hvorfor hverken børn eller voksne skulle finde dette specielt interessant i længden. Igennem en typisk bane, er der mange forskellige sidemissioner og opgraderinger, man kan samle op. Eksempelvis kan man samle 'mønstre', som giver ekstra bonuspoint, når man maler bygninger. En anden opgradering, man støder på, er 'inspiration', som man kan bruge til at opgradere Blob. Men de gør ikke tingene mere spændende, og man føler ingen trang til at forsøge at finde alt.

Af og til, gerne mod slutningen af et område, skifter gameplayet til en 2D bane. Her bliver spillet mere puzzle-præget, og mere interessant end de åbne 3D områder. Her skal man trykke på knapper, som har en bestemt farve, åbne døre og aktivere elevatorer. Alt sammen skal ske med den rigtige timing, samtidig med, at en nedtælling er i gang. Desværre oplevede jeg ikke, at det på noget tidspunkt blev synderligt tilfredsstillende at løse disse opgaver. Derudover vil de måske være en tand for svære for de mindste børn.

De Blob 2
Dette er en annonce:
De Blob 2De Blob 2De Blob 2

Spillet har en co-op-funktion. Det er ikke en decideret multiplayer, da den anden spiller mere er en hjælper end en reel spiller. Denne funktion var meget populær for år tilbage, hvor den ene spiller kunne assistere, ved at tage kontrol over en karakter, som altid mindede om en slags Navi fra Zelda. Man kan løse små opgave, eller hjælpe med at kæmpe mod fjender. En god funktion for børn, men den føles en smule forældet for mere garvede gamere.

De Blob 2 er et sødt lille spil med en charmerende stil. Universet er indbydende, men nu om dage findes der så mange charmerende og nuttede spiluniverser, at det ikke skiller sig ud fra mængden. Det er milevidt fra eksempelvis de nyere titler i Rayman-serien. Gameplayet føles på samme måde: Det er simpelt, dog stadig udfordrende, men det er ikke noget, som ikke findes bedre et andet sted. Alligevel kan spillet være et rigtig godt spil for børn, som ikke er gamle nok, til at rende rundt og skyde, eller hakke løs med et sværd. Men så igen; Mario gør det meget bedre, og det er både for børn og deres forældre, så det er svært at se, hvordan De Blob 2 skulle skrives øverst på nogen liste over børnevenlige spil.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Charmerende stil og grafik, børnevenligt.
-
Drukner i mængden af bedre spil, for lidt dybde i historien.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

3
De Blob 2Score

De Blob 2

ANMELDELSE. Skrevet af Jonathan Sørensen

De Blob 2 får nyt liv via en udgivelse på PlayStation 4 og Xbox One. Vi har sat Jonathan til at anmelde, og han er... lunken på spillet.

4
De Blob 2Score

De Blob 2

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Humøret er forsvundet og farverne ligeså i Prisma City, og derfor må energibomben Blob igen drage på eventyr. Vi har fundet malingen frem og givet den gas i De Blob 2...



Indlæser mere indhold