Doom 3

På nuværende tidspunkt er du sikkert allerede blevet beskudt af reklamekanonernes træfsikre løfter om det ultimative FPS. I månedsvis er millioner af gamere verden over blevet fodret med tilpas meget information til at holde sig over sultegrænsen, og nu er det her endelig, festmåltidet. Men hvad var det helt præcist vi ventede på? Var det det ultimative FPS, som kombinerer alle de bedste aspekter af genren, eller var det det lovede remake af Doom-serien, som siden dag ét var udviklerens primære, enkle gameplay. Alle vil dog måbe over den nærmest perfekte grafik.

I spillet er man en unavngivet soldat som er blevet overført til Mars, hvor flere og flere uforklarlige hændelser sker. Pludselig bryder helvede løs, bogstaveligt talt, og det er herefter op til spilleren at finde ud af hvad der gik galt og frem for alt overleve i dødens korridorer.

Kendere af serien, vil vide at baggrundshistorien aldrig har været seriens største force, men med det nye spil er der gjort meget mere ud af at udpensle den end tidligere. I mange af Doom 3’s forladte lokaler finder man således både video- og lydoptagelser fra de tidligere arbejdere, som gradvist stykker historien sammen. Dette kræver dog også at spilleren giver sig tid til at høre og se dem, og da de varierer vidt i relevans, kan dette nogle gange forekomme som en byrde i stedet for et spændende kig ind i hvad der rent faktisk gik galt.

Selvom baggrundshistorien nogle gange bliver nødt til at kæmpe for spillerens opmærksomhed, oser Doom 3 dog stadig af stemning, og dette skyldes primært to af spillets mest åbenlyse gennemførte aspekter. Grafikken er ganske enkelt utrolig og lever til fulde op til alt det hype der har været omkring den. Lyseffekter kaster perfekte skygger og oplyser omgivelserne på en skræmmende, realistisk facon - og det er kun toppen af kransekagen. Superflotte overflader får spillets monstre til at virke ubehageligt virkelige mens den uhyre høje detaljegrad får alle andre spil til at fremstå gammeldags og primitive. Ligeledes er størstedelen af lyden lige som den skal være, og alt lige fra skrig om hjælp til de mindste hints om potentiel fare er lavet med overbevisende talent. Den utrolige grafik og lyd er dog stadig ikke nok til at indkassere Doom 3 præmien som genrens ultimativt bedste spil, og dette skyldes til dels egne beslutninger fra udviklerens side, men også generelle mangler i spillet som kunne være undgået.

Først og fremmest er Doom 3 et nyt Doom-spil på godt og ondt. Dette betyder at gameplayet stadig er baseret på de grundprincipper som siden hen er vraget til fordel for udvikling og forbedring. Selv en ekstremt flot grafik kan ikke skjule at størstedelen af spillets gameplay består i at komme fra A til B mens man samler nye våben og keycards op. Det bliver sjældent sværere end at Keycard B skal bruges til dør B - og dette bliver trættende i længden.

Ligeledes kommer baggrundshistorien hurtigt til at virke tåbelig, da den simpelthen ikke hænger sammen. Spillets sværhedsgrad lader med lethed spilleren nedlægge hundredvis af monstre mens man konstant bliver fortalt hvordan monstrene uden videre har udryddet hundredvis af forskere og soldater uden egentlig modstand. Bedre bliver det ikke at man i enkelte af spillets sektioner bliver akkompagneret af små robotter, som uden problemer nedlægger horder af monstre selv. Hvor var disse henne da resten af basen blev udryddet, og hvorfor kunne ingen tilsyneladende forsvare sig selv?

Sidst men ikke mindst virker kombinationen af virkeligt tamme våben sammen med monstrenes måde at forsvinde på virkeligt dårligt og tager oftest noget af glæden ved en vundet ildkamp, ganske som vi også pointerede i vores E3-preview af spillet. Våbnene mangler simpelthen den slagkraft og lyd der skal til, og monstrenes måde at forsvinde i en røgsky gør det ikke bedre.

Doom 3 er dog et godt spil og langt mere end den grafikdemo som mange allerede har udråbt det til at være. At gameplayet ikke er ligeså komplekst som genren oftest kræver i dag, forekommer i størstedelen af spillets levetid som lidt af en overraskende befrielse, og grafikkens tiltrækningskraft kan simpelthen ikke benægtes.

Det er tvivlsomt at Doom 3 vil opnå samme popularitet som de to foregående spil, men ikke desto mindre har id Software næsten leveret alt hvad de lovede, da de i sin tid annoncerede spillet. Milepælen for genren er det ganske vist ikke på andre punkter end grafikken, men et utroligt spil er det stadig, og så kan man allerede nu begynde at fantasere om hvad Raven Software vil byde på i fremtiden, med Quake 4 baseret på Doom 3-grafikmotoren