Age of Empires: Definitive Edition

Når jeg ikke skriver anmeldelser og artikler til Gamereactor, så bruger jeg min tid på at være historielærer blandt andet, så det var spændende at få Age of Empires: Definitive Edition til anmeldelse, som må siges at forene hobby og arbejde. Jeg elsker historie, og jeg elsker spil, så det var et "match made in heaven", som man siger. Jeg har desuden lidt erfaring med diverse "Age of"-spil, og jeg har især brugt meget tid på Age of Mythologi. Scenen var sat til en særpræget oplevelse.

Age of Empires: Definitive Edition er udviklet af Microsoft Studios og Forgotten Empires, og er et "remaster", og så sandelig ikke et "remake", af det originale spil.

Det første Age of Empires-spil udkom i 1997, og var dengang et af de ypperligste "Real Time Strategy"-spil, man kunne spille. Faktisk var det ét af de spil der grundlagde genren. Så det var med en hvis forventning at jeg indlæste spillet fra Microsofts online-butik, som jeg må indrømme, jeg ikke bruger ret tit, så det i sig selv var specielt. Efter en lille intro, som egentlig ikke var så vigtig, kommer man til hovedmenuen, hvor man kan vælge diverse spiltyper, som singleplayer og multiplayer. Jeg hoppede hurtigt ind i singleplayer-delen, for at se hvad der ventede mig. Her kunne jeg så vælge diverse historiske scenarier, hvilket var lige i skabet for mig. Spillet fokuserer på diverse småstater, som eksisterede før vores tidsregning, og de tager alle afsæt i klaner og imperier, der har eksisteret. Man kan her vælge at hoppe direkte ind i spillet, eller tage en tutorial, hvilket jeg vil anbefale, da spillet ikke er specielt let tilgængeligt. Har man dog spillet nogle af de andre spil i serien, så er det hele ganske bekendt.

De mange mekanikker og strukturer opererer som mange andre RTS-spil fra 90'erne, baseret på mikrostyring af ens enheder og opgraderingen af diverse baser. Det vil sige, at man skal have styr på alt fra ressourcer til ens enheder, og navigerer igennem flere systemer med ynde for at kunne sejre. Der er dog en klar progression, hvor man for det meste starter med en base, som man så tilføjer bygninger til, for derved at få lov til at have flere indbyggere, og så videre. Det lyder måske banalt for kendere, men nuvel. Man har arbejdere, som er livsvigtige for ens lejr. Disse kan bygge ting, samle mad og fælde træer. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at de ikke bliver slået ihjel af fjenden, hvilket i Age of Empires: Definitive Edition kan være svært, da den kunstige intelligens er meget aggressiv og finder den en, så vil den løbende chikanere en, med at sende tre til fire enheder ned og angribe bønder og bygninger. Dette kan gøre opstarten af en lejr meget svær, da man skal have produceret enheder meget hurtigt, og kan man nå at få de ressourcer lagt til side, så kan man forsvare sig mod det vedvarende pres. Jeg havde flere spil hvor jeg måtte starte forfra og bevæge min lejr rundt, så fjenden ikke kunne finde mig et stykke tid, så jeg kunne opbygge en infrastruktur. Naturligvis er det optimalt at have en klog AI at spille imod, særligt hvis man ikke er til de mere intense online-kampe, men chikaneringen af enhederne endte med at være en kende irriterende, om end effektivt.

Når man så har overlevet de mange små, irriterende angreb, og har fået bygget vigtige bygninger, som barakker og vagttårne, så kan man begynde at konstruere bygninger som kan opgradere ens minisamfund, så man kan føre krig mod fjenden. Her begynder det jeg igennem årene har kaldt opgraderingskapløbet. Det vil sige at man skal skaffe ressourcer, og så bygge bygninger, som kan undersøge opgraderinger til ens styrker og bygninger. I ens hovedkvarter kan man undersøge en ny tidsalder, for eksempel bronzealderen, og alle de medfølgende teknologiske landvindinger der fulgte med denne alder. AI'en gør så det samme, og så gælder det om at opbygge et krigsmaskineri, som er stærkt nok til at besejre fjenden. Der er fire aldre, som man løbende låser op for, og disse kommer med hver sine specifikke opgraderinger. Det kan tage meget lang tid at nå til bunds i opgraderingsræset, da spillet er ret langsomt. Derfor kan man også sætte hastigheden op på alt hvad der sker i ens lejr. Det kommer dog med den ulempe, at AI'en kan angribe og gøre meget skade, inden man når at sætte tiden ned igen. Så det er et tålmodighedskrævende spil, som mange RTS-spil var i 90'erne, og Age of Empires: Definitive Edition er fra en forgangen tid, på både godt og ondt.

Jeg har ikke selv spillet det originale Age of Empires, men har som sagt leget med efterfølgerne i tusindvis af timer, så jeg ved ikke om de fejl og mangler, jeg her føler det nødvendigt at præsentere er en del af originalen. For der er nogle meget irriterende ting ved spillet, som virkelig har testet min tålmodighed. I et af de første spil jeg spillede byggede jeg åbenbart mine bygninger for tæt på hinanden, så mine bønder ikke kunne finde ud. Jeg tænkte naturligvis; "så kan jeg jo destruere disse bygninger?". Nej, det kan man ikke, og jeg måtte derfor loade et spil, før jeg havde bygget disse bygninger, hvilket betød jeg mistede 20 minutter af mit liv. Et andet problem er at AI'en, til trods for den førnævnte chikane, er torskedum, for at sige det mildt. Jeg havde på et tidspunkt endelig fået opbygget en mildt truende lejr, og AI'en kom så ned og begyndte at angribe en af mine vigtige bygninger, bare et stenkast fra min lejr. Der blev de så stående i de næste 15 minutter, mens jeg byggede et forsvar op. Det er først når både en selv og AI'en har bygget store hære, at det bliver sjovt at kæmpe mod ens modstander, og det kan tage lang tid at nå dertil.

Grafikken i spillet er flot på overfladen, men når man går ned i detaljen, ser det lidt mere skidt ud. Man ser slagmarken fra en isometrisk vinkel, og man kan så zoome ned for at se sine enheder tæt på. De er flotte og detaljerede, hvilket bygningerne også er. Problemet kommer når man ser animationerne. Disse kan nemlig se ekstremt primitive ud. For eksempel ser det ud til at ens jægere rammer ved siden af de hjorte de jager, men pludseligt falder dyrene om, som om et lyn fra en klar himmel har ramt dem. Dette er også tilfældet når man kæmper på slagmarken, og det er en kende ufrivilligt komisk. Udover disse klager er grafikken god og detaljeret. Musikken er også dejligt passende til spillet, mens lydeffekterne kan være en smule enerverende at høre på, specielt når man er i kamp, da det er de samme metallyde og skrig, som bliver gentaget igen og igen. Noget der ikke skal kritiseres er dog mængden af indhold spillet har at byde på.

Age of Empires: Definitive Edition, har massevis af scenarier og missioner at byde på, og er det ikke nok, er der også multiplayeren, som kan tilføje mange timers ekstra underholdning tænker jeg, men i dette øjeblik, mens jeg skriver dette var der ingen spil at deltage i. Der er også support for LAN multiplayer og man kan også lave sine egne baner, så der er nok at tage fat i.

Så er Age of Empires: Definitive Edition, værd at spille? Jeg vil sige et forsigtigt ja. Savner man nostalgien som 90'erne bød på, og kan man leve med de fejl og mangler spillet har, så er der helt klar noget at hente for den inkarnerede Age of Empires-spiller. Er du en person, som ikke har så meget tålmodighed, så vil jeg nok hellere spille efterfølgerne til dette spil, som er meget mere strømlinede og moderne.