Vi anmelder The Elder Scrolls V: Skyrim på Switch

Efteråret er over os og Bethesda står klar med endnu en udgivelse til Nintendo Switch. Denne gang drejer det sig om en titel af legendariske proportioner: Skyrim! Lev et andet liv, i en anden verden - derhjemme eller på farten. Det folkekære rollespil har seks år på bagen, solgt millioner af eksemplarer og vundet utallige priser. Heriblandt den eftertragtede præmie for "Flest genudgivelser på kortest tid" som jeg lige har fundet på. Skyrim var også et af de første spil som blev fremvist ved den årgamle annoncering af Switch - ventetiden har været lang, men nu er dragen endelig landet.

Findes der mon stadig mennesker på denne jord som ikke kender til Skyrim? Mennesker som ikke har kuldkastet deres timelig eksistens, med alle dens trængsler og genvordigheder, til fordel for en mindre livstid i en eventyrverden med fæle drager, højtråbende vikinger og karrierebremsende knæskader? Det er svært at tro. Sidste år blev en ny generation af konsoller introduceret til spillet i en opdateret udgave. En VR-version lurer også lige om hjørnet. Med denne udgivelse er det dog ikke løftet om skarpere grafik eller større indlevelse som lokker: det er drømmen om en kolossal spilverden i lommeformat.

Inden vi når så vidt, så fortjener de uindviede en kort præsentation. Skyrim er et omfangsrigt rollespil af den slags hvor spilleren sammenstrikker sin egen karakter, for så at traske land og rige rundt på jagt efter skatte, uhyrer eller eventyr. Efter en længere introduktion, der blandt andet involverer en søvndyssende tur i hestevogn og et belejligt møde med en drage, står én ting klart: du er den dragefødte, valgt af skæbnen til at råbe om kap med de skællede fabeldyr. Hvad end du er et tyvagtigt kattemenneske eller en spidsøret troldkarl, så hviler verden på dine skuldre. Afklar dig med det, Dovahkiin.

Som den udvalgte tilfalder det naturligvis spilleren at nedkæmpe den største og styggeste af dragerne og samtidig afvikle den borgerkrig som hærger Skyrim. Det tilfalder også spilleren at være stikirenddreng for ligegyldige kroejere eller at fylde sine lommer med så mange ostehjul, at benene til sidst giver efter. Det er altså småt med retningslinjerne, for at sige det mildt. Der er selvfølgelig tonsvis af missioner at give sig i kast med samt en overordnet hovedfortælling som præsenterer de vigtigste områder og aspekter af spillet. Men vigtigst af alt er den suveræne følelse af frihed til at udforske og opdage i eget tempo.

Der gemmer sig mange, mange timers indhold i spillet, der desuden bliver komplimenteret yderligere af et par fuldfede udvidelsespakker. De traditionelle rollespilsystemer er mindre rigide end i tidligere spil af samme serie, så der er rig mulighed for både at lege og eksperimentere. I Skyrim er tiden måske i virkeligheden den største begrænsning. Hvis du bruger timer nok på spillet, ja så er der ikke noget i vejen for at blive en legendarisk krigersmed, med perfekt kendskab til alkymi, bueskydning og samtlige trolddomskunster. Lev ét liv? Hvorfor ikke dem alle sammen på én gang?

Bethesda har skabt en verden som man kan blive ved med at vende tilbage til. Den er fyldt med tekniske knaster og flere af spillets systemer er ikke nødvendigvis ældet med ynde. Der er en karakteristisk stivhed som gennemsyrer brugerflade, animationer og kampsystem. Men magien og følelsen af ubetinget frihed til at skabe sit eget eventyr, står lige så stærkt i dag som dengang. Det er dog ikke meget mere end et år siden at spillet blev udgivet sidst og gensynet er derfor ikke helt så ømt som man kunne tænke sig. Personligt har jeg en stærk fornemmelse af at have spillet de første timer af Skyrim alt for mange gange efterhånden.

Helt konkret er genudgivelsen baseret på den oprindelige udgave af spillet. I hvert fald så vidt jeg kan afgøre. Spillet bliver afviklet med 30 billeder i sekundet og sammenlignet med sidste års opdaterede revision, er det selvfølgelig ikke nær så flot. Fotorealistisk grafik har dog aldrig været nogen prioritet for hverken Bethesda eller Nintendo, så noget stort tab er det nok ikke. Indlæsningstiderne virker dog mere rimelige end på de gamle konsoller og som flere nok kan bevidne, så er det ikke en uvæsentlig forskel.

Indholdet er altså genkendeligt, men det er formatet ikke. Jeg har egentlig altid tænkt at rollespil af den kaliber hører til på en computer, ikke mindst med tanke på de brugerskabte modifikationer som er med til at forlænge spillets levetid. Nu sidder vi imidlertid med en udgave af spillet til en håndholdt maskine og det er slet ikke nogen dum kombination. De timelange sessioner foran PC'en er måske udskiftet med 20 minutter i toget, på arbejdet eller i sengen. I fraværet af onlinekomponenter og med konstant mulighed for at gemme sit spil, går Skyrim godt i spænd med Switch'ens mobilitet og fleksibilitet.

Jeg kan ikke sige så meget klogt om forskellene på når spillet bliver afviklet håndholdt eller i dokken. Det ser en anelse gnidret ud på maskinens egen skærm, men på fjernsynet er det ganske nydeligt. Selvfølgelig viser spillet sin alder på mange fronter, men Skyrim har aldrig været nogen teknisk milepæl og derfor virker oplevelsen heller ikke specielt hæmmet på Switch. Selv synes jeg at spillets verden kan blive en anelse klaustrofobisk på den lille skærm, men det er interessant nok at skifte rundt mellem de to tilstande. Udsigten til at kunne spille på farten gør også et hundredtimelangt spil mere spiseligt.

Lidt nyt gemmer der sig dog i spillet. Hvad end du er en stolt vikingekriger, en luset mørkelver eller et slibrigt krybdyrsmenneske, så besidder din karakter et indgående kendskab til trolddomskunsten 'amiibo'. Med den kan man fremmane pastelfarvede skattekister og andre ukurante fænomener ved hjælp af de populære plastikfigurer. På den ene side er det underligt at se en ansigtstatoveret ork suse rundt med det legendariske Master Sword, men på den anden side er det pebernødder i forhold til det brugerskabte indhold som man finder rundt omkring på internettet. Apropos, så er der ikke udsigt til sådanne tilføjelser i denne udgave. Bum.

En anden ny tilføjelse er den lidt ujævne brug af bevægelsesstyring. Hvis du vifter med højre Joy-Con angriber du, mens den venstre kan bruges til at blokere. Når du har buen fremme eller magien summer i hænderne, kan du også sigte ved at pege rundt med en af de to Joy-Cons. Det virker ganske godt og jeg havde gerne set muligheden for altid at styre på den måde. Nintendo's bevægelsessensorer, når de er bedst, kan være bedre end en styrepind. Millimeterpræcision er ikke altafgørende for oplevelsen, men det kan stadig være rart når man forsøger at skelne mellem det ragelse man finder på jorden. En let revideret brugerflade var også faldet på et tørt sted, men også her er alt ved det gamle.

Det er svært at sige noget nyt om Skyrim. For seks år siden var det en ren landeplage, selv for folk som ikke spillede det. En af mine venner droppede ud af gymnasiet for at bruge mere tid på det. Det er Skyrim, med sine episke ambitioner og tekniske begrænsninger. Skyrim, med majestætiske bjergkæder og endeløse katakomber. Det er en genkendelig oplevelse på en ny platform. I fraværet af væsentlige tilføjelser eller signifikante mangler, handler det ikke så meget om hvorvidt spillet er godt eller skidt. Det er Skyrim, for pokker. Spørgsmålet er, om du har mod på at kaste penge efter Bethesda's storværk for første, anden eller måske endda tredje gang.