Need for Speed Payback

Man ville let kunne argumentere for, at udvikleren Ghost Games kom lidt skidt fra start, da de blev afsløret som værende det nye studie ansvarlig for Need for Speed-serien. Ja, serien har været på gyngende grund i lang tid nu, og vi husker vist alle at EA åbnede Black Box Studios, et studie der skulle være direkte dedikeret til at udvikle Need for Speed-spil, for så at lukke dem efter bare én fiasko i form af Need for Speed: The Run. I 2013 virkede det dog som om at det hele nok skulle gå, da racergenierne hos Criterion Games udgav Need for Speed: Most Wanted, der blev en gigantisk succes. Men, Criterion blev hevet af, og i stedet blev Ghost Games formet, der lige siden har udgivet to middelmådige kapitler i serien, nemlig Need for Speed: Rivals og 2015's Need for Speed.

De har, med andre ord, endnu ikke produceret et direkte hit, og det er en skam, når nu seriens rødder rækker så langt tilbage, og når der nu findes et hav af dedikerede fans, der står parat til elske serien på ny, hvis bare kvaliteten sidder i skabet. Det er i bund og grund en lidt tragisk historie om et udviklingshold der i to omgange er kollapset en kende under det massive ansvar der hviler på deres skuldre, og med en udgiver som EA i ryggen, er det ikke sikkert at der flere chancer tilbage i posen.

Derfor er det altafgørende at studiets næste spil, Need for Speed Payback, sidder lige i skabet, og lige fra den allerførste trailer så det da ud til at spillet havde noget af den flamboyante karakter fans verden over er så glade for at opleve i blandt andet Fast & Furious-filmene. Biljagter, bankrøverier, ondsindede karteller, fede biler - det skulle gerne alt sammen være her, og Ghost Games håber på at deres fiktionelle udgave af Las Vegas og Nevada vil være en veldesignet legeplads, hvor fans på ny kan opleve serien som værende en relevant konkurrent til den dominerende Forza Horizon-serie.

Lige fra åbningen af den allerførste sekvens i Need for Speed Payback står det soleklart hvor hovedbestanddelen af inspirationen kommer fra, og det er den førnævnte filmserie, hvor The Rock, Vin Diesel, Michelle Rodruguez, Ludacris og alle de andre rødder trodser døden i deres modificerede slæder. Temaet bliver slået an med gong gong, og det er umuligt ikke at se Furious-filmenes indvirkning på æstetik, tone og generelle koncept. Er man altså ikke til klichéfyldte bankrøverier og autoritetsunderminering med pumpende electronica i højtalerne, så vil dette nyeste kapitel i serien skurre som bare fanden. Spillets diverse bilkategorier forklares rent narrativt ved at dit "crew" består af en række forskellige mennesker, der hver især er specialiseret i en bestemt disciplin. Tyler er vokset op i "the streets", noget han glædeligt pointerer et dusin gange i hver eneste sætning han med sit begrænsede intellekt kan konstruere, og han kører de typiske asfaltløb - han kan svinge bilerne rundt i de skarpe sving, lave donuts på parkeringspladser og alle de drengestreger der hører til denne stereotypiske fremstilling. Han får hjælp af Mac, der har hang til rallykørsel, og Jess der synes intet er bedre end at smadre politibiler. Og dermed har vi samlet vores trio af endimensionelle karakterer, og hvor de i starten er et succesfuldt bankrøverhold, et slags ungt, uinteressant Ocean's 11, bliver de hurtigt snøret af skurken Lina Navarro og et kartel kaldet "The House". De ønsker kun at tjene penge, og ikke at køre og udtrykke fri vilje igennem at forårsage skade for millioner og sætte folks liv i fare, og vores trio har stået i vejen for dem alt for længe. Et røveri går i vasken, eksplosioner, spillets titel, bum - seks måneder er gået, og Ty skal nu samle holdet igen for at få... ja, Payback over Navarro og The House.

Hvis ikke du kan mærke det på den sarkastiske overtone i det foregående afsnit, så lad mig da lige slå fast, at det er nær umuligt at beskrive hvor klichépræget denne skildring er, og hver eneste dialogudveksling er pakket med så meget af den såkaldte "cringe", at man ender med at få ligtorne inden slutteksterne får lov til at rulle over skærmen. Og lad mig slå fast, det er ikke den tilforladeligt charmerende hyperrealisme som gør Fast & Furious-filmene ganske underholdende at se på - det er en hul, ufuldendt og ligefrem kedelig fortolkning af karaktererne og begivenhederne. Når man oplever historien i Need for Speed Payback kommer man ligefrem til at beundre spil som Forza Horizon 3, der ikke føler behovet for at levere narrativ kontekst til den fede sandkasse, men bare giver dig værktøjer, begivenheder, struktur og en fed fartfølelse uden en rodet historie der skal forvikle det hele.

Heldigvis er det jo muligt at skrue ned for lyden når karaktererne snakker, og ellers bare skrue helt op for radioens lydstyrke i indstillingerne for derigennem at glemme at dette narrative miskmask eksisterer, og så efterlades du i ro og mag med det spil som Need for Speed Payback er. Som nævnt er spillets verden kraftigt inspireret af Las Vegas og den omkringliggende ørken, og selvom der naturligvis er variation at finde i form af bjerge, skove og en lille flod hist og her, er det de knastørre ørkenområder der er det dominerende miljø. Der er, ligesom i de fleste åbne bilspil, en række små udfordringer spredt rundt omkring, hvor du enten skal fastholde en bestemt hastighed, få en fartbøde med en bestemt hastighed, opnå en bestemt mængde point ved at glide rundt i hjørnerne eller nå et langt hop via en rampe. Der er samleobjekter, og såkaldte "derelicts", som er klassiske biler der skal samles ved at finde vragdele på tværs af spillets verden. Alt dette er ganske fjong, og er du ellevild med at køre rundt og gennemføre disse, så skal der da nok være nok indhold i pakken, men her ankommer vi til en alvorlig anke ved Need for Speed Paybacks struktur, og det er manglen på variation. Selvom der er masser af udfordringer, så er antallet af reelle løb ret lille, og de er alle tilknyttet en bestemt liga, altså er der ét ad gangen der er relevant for dig. Godt nok kan flere ligaer være aktive ad gangen, men dette giver dig sandsynligvis bare tre løb af vælge imellem for at tjene penge, afprøve din bils evner og generelt bare nyde spillet. Sammenlign det med Need for Speed fra 2015, The Crew eller igen Forza Horizon 3, der hurtigt smider hundredevis af begivenheder i hovedet på dig fra starten af, udover de førnævnte udfordringer. Der er med andre ord chokerende lidt at tage sig til meget af tiden, som er ganske mærkværdigt, når man tager i betragtning at Ghost Games tidligere har været mere flittige med mængden af løb at deltage i. Hver liga fokuserer på en bestemt kategori, og disse reflekterer de diverse aktiviteter, altså Drift Trial, Drag Race, Escape, Rally og Race, og titlerne siger nok i virkeligheden sig selv. I det mindste afsluttes hvert eneste kapitel med et "heist", altså et røveri i flere sekvenser, og selvom det ikke er synderligt underholdende, er der i det mindste nok filmisk kvalitet til at det er relativt spændende at opleve. Men, alt i alt, så er indeholdet bare ikke medrivende, varieret eller veldesignet nok.

Og i forhold til at tjene nok penge til at kunne købe de dyrere slæder, og også tune og opgradere køretøjerne i ens garage, så ankommer vi til det uomtvistelige faktum, at du faktisk bliver nødt til at genspille løb du allerede har gennemført for at tjene nok penge - medmindre du selvfølgelig bruger penge på spillets Loot Boxes. Ja, Need for Speed Payback lader faktisk til at være designet, altså struktureret omkring at lade spilleren skippe meget af oplevelsen ved at lade dig købe "Shipments". Disse kan du få dagligt ved at udføre opgaver, men de kan også købes for penge. Der er sågar Premium-udgaver der kan indeholde op til $200.000, der ikke bare giver spilleren frihed, men fuldstændig rister spillets økonomi. Ganske enkelt kommer du til at støde på mangel på valuta som resultat af en manglende mængde begivenheder at udføre hvis du ikke bruger penge på Shipments, og kommer du til at købe én for meget, så kan du fjerne hele pointen med at spare op. Det er en skam at udviklere som Ghost Games sætter en monetær værdi på at give spilleren muligheden for at springe indhold over, for det er næsten det samme som at sige at det at spille spillet er mindre værd en nul. Er du tvunget til at købe dem, nej, men spillets struktur opfordrer dig kraftigt til at gøre det, og det holder bare ikke.

Der er 70 biler at vælge imellem, som er mere end de 51 der var tilgængelige i 2015's Need for Speed, men en del mindre end de 300 der findes i Forza Horizon 3. Disse opgraderes via tuning og udskiftning af dele, og der er ikke synderligt meget at tage sig til andet end at køre til en forhandler, og købe de dele der hæver statistikkerne på din bil mest. Og når ja, matcher du tre dele fra samme producent får du en bonus, men dybere stikker det ikke end det. Det er muligt at tilpasse din bils udseende, og her præsenterer Ghost Games en lettere udbygget udgave af det system vi så i deres tidligere spil. Der er fine tilpasningsmuligheder her, og det er muligt at dele dine designs med venner, og med folk online, så er i det mindste noget - men samlet set er spillets struktur så lineær, og der mangler i den grad interaktion med spillets verden i den forstand at hvert eneste mekaniske eller strukturelle aspekt fremstår overfladisk sammenlignet med konkurrenterne på markedet.

Men, i sidste ende handler det jo om hvordan bilerne føles, og her er der da et lille lysglimt. Har du prøvet 2015's Need for Speed er formularen ret identisk, og fartfølelsen er ganske effektiv. Der går ret lang tid før du overhovedet får lov til at køre stærkt, da bilerne er låst bag progression. Så er du ikke tilfreds med den Honda S2000 du får gratis i starten? Ja, det er der ikke så meget at gøre ved, for der går lang tid før du kan investere i en AMG Mercedes, en BMW M3 eller noget af lignende kaliber. Men, når du så endelig ankommer ved de biler der er mere spændende at have med at gøre, så støder du på endnu en problematik - den model der bruges til at kalibrere styring og drifting. Præcis ligesom sidste kapitel handler det ikke om at presse vejgrebet til det yderste for at glide let sidelæns, men om enten at slå et drift fra eller til, og det ender sjovt nok i frustration, da det konstant virker som om at du fanget imellem over- og understyring. Der er da gode øjeblikke, hvor du danser let igennem det ene sving efter det andet, præcis som i alle bilspil hvis du er villig til at acceptere mekanikkerne, men i Need for Speed Payback føles det mere som held end noget andet. Dog er selve akten at pile igennem ørkenen i en rallybil eller at glide rundt i svingene i storbyen ikke decideret uspillelig. Spillet er ikke ødelagt, det er bare så utrolig middelmådigt og forglemmeligt.

Og til sidst, som et allersidste brunt punktum ved denne ærgerlige oplevelse har vi spillets verden, der som tidligere nævnt er modelleret efter Las Vegas og Nevada. Præsenterer en åben verden, så skal man føle et behov for at udforske den, at kortlægge den, men det er bare ikke tilfældet med Need for Speed Payback. Jeg er sikker på at et bankrøveri i Vegas lød super godt som designidé i et mødelokale, men i praksis er den golde ørken ikke noget der er synderligt spændende at udforske, og selvom et løb måske starter i byen eller i nogle af de omkringliggende bjerge, så kommer du efter al sandsynlighed til at ende i ørkenen alligevel. Når det så er sagt, så er Need for Speed Payback ret pænt at se på i bevægelse, både bilerne, eksplosionerne, støvet på rallybanerne og de mange effekter ser ganske nydelige ud.

Need for Speed Payback er ikke dårligt nok til at man direkte kan kaste det ud af vinduet, men i samtlige aspekter, på samtlige områder, er det bare en tilpas middelmådig og forglemmelig oplevelse til at man ikke kan andet end at plante ansigtet solidt i hænderne, og undre sig over hvorfor ved gud ikke at Ghost Games har taget ved lære af de to tidligere kapitler, og leveret et stort, spændende spil med masser af indhold og fede biler. I stedet får vi en kedelig historie, for lidt varieret indhold og for ustabile mekanikker i en uinteressant verden. Ja, spillet er pænt, og fartfølelsen leverer - men er du på Xbox One er det let at pege dig i retning af Forza Horizon-serien, og er du på PlayStation, ja, vent hellere.