Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Divinity: Original Sin II

Divinity: Original Sin II

Søren har taget temperaturen på Larians efterfølger i anledning af den fulde udgivelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Rollespil. De evige jomfruers græsgang, flugten fra virkelighedens ofre og de socialt akavedes legeplads. Alt fra gotisk dystopi til rumskibsgysere og højråbt heltedåd findes her. Nå ja, Vin Diesel får også konsekvent skrevet tid til Dungeons & Dragons ind i sine filmkontrakter, så måske er det ikke helt så kældernørdet som folk antager. Skriv Karl Urban, Dwayne Johnson og Sasha Grey på den liste også forresten. Rollespilsgenren er altså langt fra den påståede indelukkede, aflåste, gardinerne-trukket-for hobby nogen udgiver den for, men derimod allemandseje. Dog er der stadig nogen der ønsker at rollespil skal være niche; et tilflugtssted for de intellektuelle, de skeptiske og de ironisk indstillede. Et sted uden plads til meget simpel humor men derimod masser af matematik; men er det nødvendigvis en dårlig ting?

Ligeså står det til med fantasy. Et overflødighedshorn af kreativitet i alle former. Det kolde bord står fyldt for mit åsyn; storslået som Baldur's Gate, dystert som Diablo eller obskurt som Arcanum. Ind imellem disse finder vi Divinity: Original Sin II. En verden med dystre afkroge svøbt ind i en high fantasy-indpakning, der taler lige til hjertet hos en inkarneret rollespilnørd som jeg selv. Jeg synes pludselig at sidde foran min gamle Pentium II 300 MHz-computer fra slut-90'erne, og jeg spiller Icewind Dale, omsvøbt af en fremmed, spændende og farlig verden. Her tilbage trækker Divinity-serien jo også sine aner! Mit første minde om Divinity-serien er dog som en testostoron-brændt teenager, der ser den letpåklædte maskot på forsiden af kassen til det originale Divine Divinity, og derfra fandt interessen, men det er en helt anden historie.

Divinity: Original Sin II
Dette er en annonce:
Divinity: Original Sin IIDivinity: Original Sin IIDivinity: Original Sin II

I denne dybt udforskede fortællings- og verdensbynings-spalte af cRPG'er ligger Orignal Sin II så. Som en god anmelder vil jeg bruge tid på verdenen og historien for det er rollespilsgenrens kød og kartofler. Og som en god anmelder vil jeg ikke kaste lys over den egentlige historie du kaster dig ud i, for den skal I have til gode, men jeg vil afsløre at den er fantastisk gennemført, og det er ikke blot fra et fortællestandpunkt. Alt er navngivet, alt har en baggrundshistorie, det er så, undskyld mit fransk, satans godt gennemført. Du laver enten din egen karakter eller vælger mellem en hel rolleliste af karakterer som Larian Studios har lavet på forhånd. Selvom en af troperne i rollespil nu er at skabe en hel ny personage fra bunden, bliver man lynhurtigt draget af disse færdiglavede roller. De har dybde og de leverer en helt anden oplevelse af den opstillede fortælling i spillet. Det er en genistreg i min bog, og man får lyst til at prøve hver og en. Original Sin II har altså skabt enorm genspilsværdi allerede før du egentlig begynder at spille! Magnifique!

Der findes også en multiplayer-del, der synes at tage form som et helt MMORPG. Hvad dette indebærer vil jeg være ærlig og sige jeg ikke gjorde mig meget i, da solodelen var så dragende, at jeg holdte mig til den. Det er bestemt slet ikke fordi jeg ikke havde venner at spille med, overhovedet ikke. Nej, jeg er en social magnet af en hidtil uset kraft, så jeg havde bare valgt ikke at tilbringe tid sammen med andre spillere. Ja, det var et valg jeg tog at sidde sammen med min kat og game. Uanset social status (eller ej) og som sagt, er der i hvert fald rigeligt med muligheder for at blive ved med at spille Original Sin II igen og igen.

Den tekniske side er, ligesom det historiemæssige, gennemført. Figurene har dybde, fylde på skærmen og er seje at se på og modellere. Våben og udstyr vil jeg kendetegne som decideret beefy, for at fortsætte sproglånet. Det er en fed måde at designe et spil på, væk fra den grå og brune kliché der heldigvis er ved at blive udfaset alligevel. Spillet ser, så at sige, pisse godt ud. Kampsystemet er nostalgisk passende for os der har spillet Fallout, Planescape: Torment og lignende i 90'erne, turbaseret via X antal point per runde som du kan bruge på bevægelse, evner og så videre. Selvom venner og fjender bevæger sig én efter én, har Larian Studios formået at skabe liv og action alligevel, med bragende effekter og små one-liners. Det varmer mit kolde hjerte at se den slags old school-systemer vækket til live med så meget præcision.

Dette er en annonce:

Kendere af Divinity-serien vil heller ikke føle sig udenfor i Original Sin II's stemning; det er mørkt, dystert, fyldt med had, mørk humor, kaos og dommedagsprofetier. Der er forføgelse af 'det anderledes', der er enormt mange klassiske elementer der alligevel alle sammen har et lille unikt knæk, der gør det enormt spiseligt og anderledes smagfuldt. Man bliver fascineret af de her små facetter, og man får egentlig mest lyst til at kaste sig grådigt over hver enkelt bog, strække sig igennem hver eneste samtaleudfald og generelt bare engagere sin tid i den her verden. Men er det en overraskelse? Skal Larian Studios have sukkermadder for deres skrivning når vi ved at det er en evne de billierer i allerede? Svaret er ja, af den simple grund kvaliteten ikke er for egen vindings skyld. Original Sin II fører nemlig Kickstarter-traditionen videre; en tradition hvorpå man omgår store studier, tidligere deadlines og vammel pengespekulation ved at give fans direkte input. Det er smukt. Med den hammer i hånden slår Original Sin II også en endelig pointe fast; cRPG-genfødslen er fuldbragt, og genren er tilbage i flot cross-fit form.

Divinity: Original Sin II
Divinity: Original Sin IIDivinity: Original Sin IIDivinity: Original Sin II

Er det hele så virkelig sommer, sol og lemonade fra ende til anden? Selvfølgelig er det ikke det. Inventarsystemet halter stadig væsentlig bagefter de andre veludviklede aspekter, det er rodet og uoverskueligt på trods af kategoriinddelingen. Derudover er der også enormt meget materiale at forstå, rent spilsystemsmæssigt, og det virker enormt overvældende når man starter spillet første gang. Jeg ved godt at jeg har tordnet igennem med nostalgi og glæde over den endelige tilbagevenden af den gamle skole af rollespil til computer, men hvis jeg ville have matematikundervisning, så tager jeg enkeltfag på VUC eller lignende. Jeg logger ikke ind på Steam og sætter mig til at spille Original Sin II. Det kunne nok ikke være anderledes, men lidt kritisk anskuelse kunne have været rart. Det er så mange evner der hænger sammen på kryds og tværs, at det kan være svært at finde ud af hvor du egentlig skal kaste dine point. Det tager nok blot tid at lære, men det hjælper ikke på umiddelbar spilbarhed. Bevares, hvis logik og matematik er som sex for dig, så vil du befinde dig godt her.

Alt i alt er Divinity: Original Sin II som en overdådig grillfest. Alt hvad maven kunne tænke sig er her, måske endda i en lidt for grådig facon. Ostepølser i svøb, pulled pork så langt øjet rækker, marineret mørbrad, dryppende barbecue spareribs, helstegt pattegris og grillet birkeslaks. Hver gang et fad er tømt, hentes et nyt helt fyldt. Du bliver ved med at spise indtil du får ondt i maven, og så kan du alligevel godt klemme en ekstra hotter ned. Det er klamt, men tilfredsstillende. Det er lidt for meget af det gode; forståeligt nok! Larian Studios har fået lov til at udvikle et spil på deres præmisser, betalt ikke at skyggemænd men af deres eget publikum, der gerne vil inviteres til det her spiseorgie. For os andre kan det dog godt virke lidt vulgært, selvom maden smager enormt godt. Jeg ser frem til resten af middagen men ikke den uundgåelige udpumpning der følger når jeg har spist mig fuldstændig udstoppet.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Gennemført verdensbygning og historie, gennemgående flot og tilfredsstillende at opleve, indholdsrigt, langtidsholdbart med masser af genspilningsværdi
-
Rodet inventarsystem, overvældende at gå til
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold