FIFA 18

"Never change a winning team" lyder en gammel fodboldfilosofi. En sætning man kunne fristes til at knytte til EA Sports nyeste spil i FIFA-serien. For det er svært at se de store forandringer i FIFA 18 i forhold til forgængeren. Når FIFA tæver modstanderne fra PES på salgslisterne, kunne man måske tro, at FIFA derfor hviler på laurbærrene og kører dette års spil hjem på rutinen med en konservativ 4-4-2 opstilling. Det er dog ikke hele sandheden. For selvom forandringerne er subtile, så er de med til at gøre det nyeste FIFA til et intet mindre end et genialt spil.

FIFA tog sidste år et kvantespring i den grafiske afdeling med indførelsen af deres Frostbite Engine, men de har alligevel formået at tage spillets udseende til nye højder i år. Det kan især mærkes i spillet på banen, der er blevet en særdeles smuk, glidende oplevelse. Der er kommet mere liv i spillernes øjne, og deres bevægelser er blevet mere forskelligartet. Der er i det hele taget kommet mere liv i både lys og skygger. Kulisserne er også blevet optimeret. Der er nu større forskel i omgivelserne afhængig af hvor i verden kampene foregår. Samtidig er der kommet mere liv i publikum, der eksempelvis kan begynde at sværme mod din spiller, hvis han løber ud mod dem efter at have scoret et mål.

På gameplay-fronten er det måske først efter dine spillere har fået et par kampe i deres virtuelle støvler, at du rigtig bemærker forandringerne i dette års spil. Ikke desto mindre er det nogle forskelle, der optimerer spiloplevelsen gevaldigt, når du først bemærker dem. Spillerne kan strikke afleveringer sammen til ren fodboldpoesi, samtidig har dit valg af aflevering kæmpe betydning for om du sætter gang i det perfekte angreb eller giver en chance til modstanderen. Om bolden bliver spillet hårdt eller blødt, fladt eller i luften, om du sender en stikning i dybden eller lægger den fladt i fødderne på din medspiller er kampafgørende. I år er der blevet gjort noget ud af indlæg. Det gør en stor forskel i forhold til sidste spil i serien, hvor tidlige indlæg eksempelvis sjældent lykkedes. Der er en dejlig variation i indlæggene, og du har større kontrol over, hvordan du sender bolden ind mod dine medspillere.

Der er stor forskel i spillernes bevægelser, og det er derfor også let at identificere, hvilke spillere der eksempelvis kan tage en ekstra berøring med bolden. I det hele taget virker det naturligt at spille på spillernes individuelle styrker. Det giver gode muligheder for at lave et dejligt dynamisk opspil. Én spiller bruger måske sin styrke til at holde på bolden, og sender den videre til en anden spiller, der kan bruge sin boldkontrol og teknik til at sende den helt rigtige stikning mod en spiller, der har farten til at udfordre forsvaret i dybden. FIFA giver dig tonsvis af muligheder for at lægge lag på dit spil, med utallige måder dine spillere kan arbejde med og uden bold. Samtidig kan du sagtens vinde kampe med enkle midler og spilforståelse. Du behøves altså ikke at studere alle finte- og trickguides igennem for at kunne spille god fodbold.

Måden du tager straffespark er vendt tilbage til den gamle form, hvor du skal koncentrere dig om placering og styrke - og ikke hvordan du løber hen til bolden. Det vil være en kæmpe lettelse for mange spillere inklusiv undertegnede, der ikke var sønderligt imponeret over straffesparkene i FIFA 17.
Forsvaret er blevet gentænkt i det nye spil. Her er der fokus på at time sine tacklinger helt rigtigt og skærme modstanderen. Ændringen er ikke drastisk, men den hjælper til at gøre det udfordrende og sjovt at spille forsvar, hvilket ellers for de fleste spillere måske ikke vil være hovedgrunden til at spille FIFA, men det har virkelig en stor betydning om du kan holde disciplinen i de bagerste kæder.

En af de mere konkrete tiltag, der er kommet i forhold til gameplay, er muligheden for at lave en hurtig udskiftning. Det vil sige, at du ved spilstop bliver foreslået en udskiftning, som du kan foretage med det samme. Du kan også selv planlægge, hvilke udskiftninger spillet skal foreslå inden kampens start. Det lyder ikke som den store gamechanger, men det gør faktisk rigtig meget for kampene. Du undgår eksempelvis den klassiske diskussion om, hvornår det er i orden at trykke pause i løbet af en kamp, når du spiller med en ven. Endnu vigtigere undgår du, at kampene taber momentum - og de uskønne triple-udskiftninger, som du tidligere foretog, når du lige huskede at skifte ud til sidst i kampen.

I endnu højere grad end sidste spil har FIFA 18 elementer af tilfældighed ligesom i virkelighedens fodbold. Det er med til at gøre FIFA til en fantastisk spiloplevelse - selvom det også kan være det, der kommer til at resultere i kast med controllere hos de mindre beherskede spillere. Det skaber en vigtig balance mellem evner og held - og kampe der sjældent ligner hinanden. Balancen mellem evner og held er også det, der gør det ekstra sjovt, når du spiller FIFA mod virkelige modstandere.

En af FIFAs store styrker ligger i deres online kampe, hvor især FUT (FIFA Ultimate Team) er populært blandt seriens fans. Der er ikke blevet tilføjet meget til denne spildel i dette års udgave udover, at du nu kan få gamle legender på dit hold - eller FUT ICONS som de hedder i spillet. Det vil sige, at du nu kan få Maradona, Pelé eller sågar Peter Schmeichel til at spille for dit online hold.

Karrieredelen står også næsten uforandret. Der er dog kommet interaktive transfer forhandlinger. Det vil sige, at du nu kommer med ind i forhandlingslokalet, når du skal signe en ny spiller til dit hold. En ide, der på papiret er ret sjov, men i realiteten ikke gør den store forskel. Du risikerer stadigvæk, at repræsentanterne for de klubber, du vil handle med, stormer ud af døren, hvis dit bud er for lavt. Så forhandlingselementet, minder meget om det, vi har været vant til. Det er dejligt, at forhandlingerne bliver afsluttet med det samme i stedet for, at du skal vente på svar via mail-korrespondance, men jeg havde gerne set, at der var lidt mere variation og flere uventede udviklinger i forhandlingerne.

FIFA 18 giver os selvfølgelig også et nyt kapitel i Alex Hunters spirende fodboldkarriere med The Journey: Hunters Return. At EA Sports har prøvet at knytte et større narrativ til FIFA er lidt af en genialitet. Desværre er der stadigvæk en del af potentialet, der ikke er indfriet i The Journey. Historien tager fat omkring nogle spændende problematikker for en ung fodboldspiller, men det afspejler sig ikke i de kampe du skal spille med Hunter i fokus. Det føles nogle gange som om, at sekvenserne rundt om kampene nærmest er klistret på, udelukkende for at skabe dramatik for dramatikkens skyld. EA Sports har fremhævet, at de valg du foretager har større konsekvenser for historien, men det bliver ikke rigtig svært at vælge. Det virker heller ikke til, at historiens udvikling afhænger af, de valg du foretager i dialogen eller hvordan du spiller på banen. Det er ærgerligt, at de personlighedsvalg du får i dialogen ikke påvirker spillet på banen. Sådan at du blev bedre til solo-aktioner, hvis du valgte den selvfremhævende personlighed og omvendt blev bedre til at lægge den rigtige aflevering, hvis du valgte at fremhæve holdet frem for dig selv. Det er ellers ret sjovt at spille som én spiller i stedet for hele holdet, selvom der også her er plads til forbedringer. Dine medspiller spiller nemlig ofte helt håbløst, hvis du ikke hele tiden er spilstyrende. De frustrationer du føler, når de smider bolden eller laver dårlige afleveringer, burde være en del af spillet og være afspejlet i mellemsekvenserne, så der var sammenhæng i spiloplevelsen. Flere steder dukker nuværende- og tidligere topspillere op i cameos. Deres funktion virker dog mest til at være, at vi skal falde på halen over, at de har lagt krop og ansigt til deres animerede jeg - og stemmeskuespillet er mildest talt undervældende i disse sekvenser. Når det så er sagt, så er The Journey stadigvæk et underholdende og frisk pust til serien. Det er stadigvæk værd at opleve, selvom du sidder med fornemmelsen af, at det kan blive meget, meget bedre.

EA Sports nyeste skud på FIFA-stammen kører altså videre på sin forgængers formel, men har strammet og optimeret oplevelsen gevaldigt. Det er svært at fremhæve alle forbedringerne i punktform, men overordnede er det en forbedring af et i forvejen fantastisk spil. FIFA 18 er rent ud sagt et genialt spil. Det er et spil, der er klogt på fodbold. Det belønner spilforståelse og kreativitet - og du kan endda ende med at blive klogere på fodboldens verden efter de utallige timer, du uundgåeligt ender med at bruge i dets selskab, hvis du investerer i det. Der er godt nok plads til et par forbedringer, men de er efterhånden små. Hvis FIFA 18 var en fodboldspiller, ville det være en verdensklassespiller i sit livs form. En spiller der har brugt sommerpausen til at finpudse sin form, fremfor at gentænke sin fodboldfilosofi.