Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Metroid: Samus Returns

Metroid: Samus Returns

Håbefulde fans kan ånde lettet op. Samus Returns er Metroid som vi kender det. Hverken mere eller mindre.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Et nyt Metroid Prime er på vej - hurra! Midt i jubelen fra E3-annonceringen sneg et andet, mere aktuelt spil sig dog under radaren: Samus Returns. Spillet er en genfortælling, -skabning, -fortolkning af seriens måske mest oversete kapitel, Return of Samus. Federation Force, en afviger fra seriens kerneformat, fik en lunken modtagelse, men nu gæster den legendariske dusørjæger endelig Nintendos håndholdte spillemaskine.

Det drejer sig naturligvis om de eponyme Metroids, der endnu engang forårsager problemer på en eller anden dødssyg planet uden et rigtigt navn. Samus Aran, sprængfarlig blondine og rumvæsensudrydder extraordinaire er på opgaven. Helt konkret er der fyrre styks af det forbandede kravl som skal blæses i stumper og stykker. Her er dit rumskib, her er din armkanon. Sæt i gang.

Metroid serien, som vi kender og elsker den, har ganske vist ligget i kryosøvn i mange år, men seriens eftermæle er ikke svært at få øje på. Faktisk bugner markedet efterhånden med såkaldte 'metroidvanias', en spilgenre som tager i hvert fald halvdelen af sit navn fra Nintendos serie. Her bliver der typisk lagt vægt på todimensionelle spiloplevelser med knudret banedesign, gradvise karakteropgraderinger og et virvar af hemmeligheder.

Dette er en annonce:

Genrens afarter og efterligninger, spil som Hollow Knight, Axiom Verge og Ori and the Blind Forest, står alle i et uomtvisteligt gældsforhold til Metroid serien. Men på trods af den tydelige indflydelse, eller måske netop derfor, har de alle forsøgt at genopfinde genren en smule, vende rundt på konventionerne, sætte deres eget præg på oplevelsen.

Metroid: Samus Returns
Metroid: Samus ReturnsMetroid: Samus Returns

Samus Returns, derimod, har ikke noget at bevise. Åbenbart. Det er en uhyre genkendelig oplevelse fra start til slut. Du behøver end ikke at have spillet originalen - en efterhånden noget stivnakket Game Boy titel - for at kunne foregribe de traditionstunge bevægelser som spillet gennemgår. Samus Returns føles umiskendeligt som et Metroid - navnlig som spillet Super Metroid, men med en moderne omgang lak: pænere grafik, sprudlende effekter og en optimeret styring.

Dette er en annonce:

Det behøver bestemt ikke at være en dårlig ting. Super Metroid er en sand evergreen! Og det er et stærkt vidnesbyrd om netop det spils kvaliteter at man, mere end tyve år efter spillets udgivelse, kan lave en næsten nøjagtig kopi som stadig fungerer. Og som faktisk er underholdende at spille. Udviklerne havde fat i noget helt særligt dengang og det har de til dels stadig. Til dels.

Samus Returns, mere end noget andet, er en hyldest til de gode gamle dage. Der er dog ingen ambition om at træde ud af fortidens skygge. Og jeg må indrømme at gensynets glæde aftog hurtigere end forventet. Overraskelsen ved at sidde med et "nyt" Metroid i hænderne blev gradvist erstattet med en skuffelse over spillets formulariske opbygning: De labyrintagtige baner, de talrige egenskabsopgraderinger, de bizarre rumvæsener. Kugleformen, bølgestrålen, superhoppet, laserlassoen og så videre. Oplevelsen er ikke bare genkendelig, den bliver også hurtigt ensformig.

Selvfølgelig gemmer der sig små ændringer. Samus har nu mulighed for at stikke fjenderne en proper næve. Det tjener hovedsageligt et defensivt formål: alle fjendernes angreb kan afværges, hvis du timer slaget korrekt. Til gengæld bliver de selv lammet og ekstra modtagelige overfor skud med armkanonen. Apropos den, så har man nu også mulighed for at skyde i alle retninger. Holder man venstre skulderknap nede kan man pege hvorhen man vil med kanonen. Det virker ret godt og er en absolut nødvendighed mod spillets bosser.

Og bosser er der nok af. De er desværre ikke værd at skrive hjem om, så jeg skriver om dem her. Som nævnt før gemmer der sig i alt fyrretyve af de infame rumparasitter rundt omkring i spillets verden. Opgaven er at forfølge de lede kryb og gøre en ende på dem. Hver af dem udgør en bosskamp, men det er småt med variationen. Nogle er større end andre. Nogle skyder med flammer, andre med lynild, men i praksis føles de identiske.

Efter at have dræbt to, bliver man sendt videre til næste verden. Dræb fem og du ryger videre igen. Rejsen er måske vigtigere end målet, men det er alligevel skuffende at spillet ikke viser mere opfindsomhed på den front. Monotonien indfinder sig efter bare få timer. Det føles ikke så meget som et gruopvækkende eventyr gennem planetens kerne, men snarere én lang tjekliste. Måske er det repræsentativt for hverdagslivet som intergalaktisk dusørjæger, men helt ærligt!

Historie kan være mange ting. Hvem kan glemme de første ti minutter af Super Metroid? De døde videnskabsmænd, det ødelagte laboratorium og den drabelige duel med Ridley? Eller det første Metroid Prime, for den sags skyld: den gigantiske parasitdronning, rumpiraternes angreb og så videre. Der er næsten intet af den slags i Samus Returns. Kun et givent antal vildfarne Metroids som skal nakkes. Styringen er skarp, lydsiden vellykket og grafikken ganske nydelig. Men der er langt, forfærdeligt langt, mellem gulerødderne.

Metroid: Samus Returns
Metroid: Samus ReturnsMetroid: Samus ReturnsMetroid: Samus Returns

Så hvad er problemet? Udviklerne har holdt sig tæt ved originalens opbygning. Måske lidt for tæt. Er spiloplevelsen ældet dårligt eller er formatet begyndt at svigte? Jeg ved det ikke. Fyrre næridentiske bosskampe er bare ikke nogen ophidsende præmis. Efter at have været spillet igennem, indser jeg vigtigheden i Ori og de andre "kopiers" forsøg på at tilføje noget nyt: uden innovation stagnerer oplevelsen. Det gjorde den i hvert fald for mig, med Samus Returns.

Har jeg kun hårde ord og skuffede bemærkninger til Samus Returns? Slet ikke. Det er ikke noget dårligt spil. Det var skide godt i halvfemserne og det er udmærket i dag. Serien sidder stadig på nogen af de bedste, mest ikoniske power-ups. Banedesignet er ligeså snørklet og kryptisk som det altid har været. Styringen sidder lige i skabet og muligheden for at parere fjendernes angreb giver en stærkere følelse af kontrol. Et tilføjet radarsystem gør det desuden nemmere at finde porøse klippevægge og andre hemmeligheder.

"If it ain't broke", må udviklerne have tænkt. Og de har sikkert ret. Måske er det derfor at Samus Returns ikke er et originalt kapitel i serien, men en genskabning. Der er blevet ændret lidt på titlen - og i overført betydning, hele spiloplevelsen, men det er stadig Metroid som vi kender det. Udviklerne lover ikke mere end de kan holde. Det er en nostalgisk hyldest, til serien og dens ofte forsmåede fans. Her får de endelig, hvad de har efterspurgt i så mange år. Hverken mere eller mindre.

Så er du på sultedødens rand efter et vaskeægte Metroid, sådan som de lavede dem i de gode gamle dage, så er Samus Returns spillet for dig. Har du omvendt forsynet dig med genrens afarter gennem tidens løb, så er der hverken noget nyt eller synderligt interessant at komme efter her. Selv er jeg lidt på vippen. Jeg kan virkelig ikke rose spillet for dets kreativitet, men jeg må heller ikke fornægte dets håndværk.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Klassisk spiloplevelse der vil gå rent ind hos fans. Fin musik, lyd- og billedside. Karakteropgraderinger er altid sjove at sysle med. God styring.
-
Småt med nye tiltag. Kedelige, men talrige bosskampe. Ensformig oplevelse med få overraskelser.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

2
Metroid: Samus ReturnsScore

Metroid: Samus Returns

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Laursen

Håbefulde fans kan ånde lettet op. Samus Returns er Metroid som vi kender det. Hverken mere eller mindre.



Indlæser mere indhold