Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Logan

Logan

Hugh Jackmans legende som Wolverine afsluttes som en ultra-voldelig roadmovie fra en gold og støvet fremtid.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Sytten års symbiose mellem en mand og hans karakter. Det må være en spøjs oplevelse som skuespiller at være så formstøbt til en en rolle, at ingen forestillingsevne i verden kunne udpege en anden kandidat til rollen. Kløerne og Jærvens udødelighed har altid haft Hugh Jackmans ejerskab, og filmproducenterne fandt det ikke nødvendigt at ringe til andre alternativer. Men, er det også en kunstnerisk forbandelse at dedikere sit liv til den ene profil? Wolverine har modnet til en moderne filmlegende som samtidig kastede en bred skygge over omgivelserne, så Hugh Jackman meldte ud at filmen Logan skulle blive hans endegyldige exit i rollen som Wolverine. Og eftersom ingen andre kan løfte rollen, smager det af en tragisk finale.

HQ

Logan er baseret på Old Man Logan, en alternativ gren af X-Men tegneserien som foregår i en gold og dystopisk fremtid. Luften er farvet af gullig støv og helteskikkelsens bagside fjerner superhelten fra det glorificerede univers med seje baser og overlegen teknologi. Instruktør James Mangold har måske i stedet skævet til Walter Hill eller Sergio Leone for at finde en passende kulisse, idet Logan mere ligner en støvet western end et strømlinet fremtidsunivers. Volden er så sandelig også kommet i førersædet. De ikoniske metal-kløer tegner røde streger når de hugger gennem det skrøbelige menneskekød, så filmen er blevet stemplet med en højere aldersbegrænsning end normalt - og det er ikke ufortjent.

Logan

Princippet om 'Less is More' afspejler titlen på fem bogstaver, for filmen er ret kompakt og behagelig begrænset. Ingen effekter af byer der vælter eller blå stråler som flænger himlen. Tværtimod. Logan har udviklet sig negativt til en slidt, fordrukken mand som kører limousine, mens Professor Xavier er opmagasineret i ørkenen som en bitter, dement pensionist med verdens mest destruktive hjerne. En ukendt sygeplejerske opsøger Logan, fordi hun har særlig pige med i bagagen. Logans mutant-gen løber i pigens blodårer, hvilket giver hende et par overraskelser under huden, men hun er også på flugt fra det privatfirma som har eksperimenteret med mutant-gener på børn, og som vil have deres fejltrin tilbage. Logan genfinder sin indre følelse af det faderskab, som også gjorde ham menneskelig i sin første X-Men film hvor han mødte Rogue.

På mange niveauer er Logan blandt de mest kompetente kapitler fra seriens univers, men logikken smutter en gang imellem og forstyrrer indlevelsen. Særligt sygeplejerskens exceptionelle evne til at bruge videoredigering på mobiltelefonen, når hun dokumenterer de kyniske eksperimenter med børne-mutanter. Det er typisk overdrevet forklaring som kunne have nøjes med antydningerne. Andre tidspunkter kløver James Mangold manuskriptet for groft når centrale karakterer helt uventet træder ind på scenen midt i filmen. Det giver et par abrupte oplevelser, men ikke øredøvende nok til at spolere helheden.

Dette er en annonce:

Logan står helt stærkt og særskilt med følelser på ydersiden. Historien om en kraftfuld såvel som smertefuld mand der har gennemlevet adskillige tidsaldre er udpint og træt af livet. Parløbet mellem superhelte, selvrealisering og western-myter giver Logan et unikt præg, mens hensynsløs brutalitet forstærker den menneskelige dimension. Undervejs misses målet et par gange, men når helskindet frem til finalen med syre i benene og oprejst værdighed. Logan er et dristigt afkast fra Wolverines filmkarriere, som, sammen med Deadpool, trækker den en ellers tandløse Marvel-franchise i nye retninger. Mere af den slags, tak!

Logan

Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen er udstyret med de traditionelle slettede scener, trailere, kommentarspor og en serie af forskellige making-of film. Der er meget materiale at se igennem, men det bevæger sig også meget på det overfladiske og selvpromoverende.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

6
Logan

Logan

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Torben Andersen

Hugh Jackmans legende som Wolverine afsluttes som en ultra-voldelig roadmovie fra en gold og støvet fremtid.



Indlæser mere indhold