Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Lawbreakers

Lawbreakers

Cliffy B er tilbage, og forsøger at vende arena-skydespillet på hovedet... bogstavelig talt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Gears of War-legenden Cliff Bleszinski og hans studie, Boss Key Productions, er endelig klar med deres low-gravity hero shooter Lawbreakers. De har skåret det traditionelle fedt fra, og her skal fedtet forstås som singleplayer, hvilket bringer prisen ned på 30 Euro. Spillet byder på én ting, og det er korte, objective-orienterede PvP-kampe, hvis intensitet bringer dig ud på kanten af sædet. Modsat Overwatch er det blodigt og belønner frem for alt shootertalent, og så er holdkomposition og meta sekundært. Velkommen til Lawbreakers, hero shooteren, som sigter efter det lidt mere garvede shooter-segment.

Med så mange om budet i skydespillenes verden kan det være svært at se, præcis hvor der kan være plads til Lawbreakers. Har vi virkelig behov for endnu en hero shooter? Efter noget tid med spillet er mit svar et klart ja. Boss Key gør nemlig en masse spændende ting når man tænker på, hvor genren er i dag. Bleszinski har været ude og tale om, at spillet er en hero shooter for dem, som vil vinde pga. deres rene skydetalent. Spillet skal belønne den dygtigste spiller, som kan finde ud af at sigte og tænke hurtigt. Dette står i kontrast til Overwatchs "sten, saks, papir"-gameplay, hvor holdopbygning er vigtigere end reflekser og sigteevner. Så selvom de mange roller har forskellig spillestil, ultimates og fancy tricks, så handler det frem for alt om at uddele virtuelle øretæver i en fair kamp, præcis som vi har gjort det siden Quake og Unreal Tournaments storhedstid.

For mig er dette præcis, hvad Lawbreakers gør så rigtigt. Karaktererne er drønsjove at spille, hver af dem har deres eget feel og de har specielle evner hver især. Hver rolle føles bare rigtigt, og der er kælet for detaljerne, så alt fra våbnenes animationer, lyde og feel passer perfekt sammen med bevægelserne. Dette giver fantastisk indlevelse. For at give plads til spillets mere "fair" karakterdrevne gameplay, så vinker vi farvel til turrets, snipere og traditionelle tanks og medics. I stedet har enkelte karakterer nogle supportevner, andre har lidt tanky evner, men alle er først og fremmest dræbermaskiner.

Dette er en annonce:
Lawbreakers
LawbreakersLawbreakersLawbreakers

Før vi taler videre om karaktererne, så er det værd at nævne bruddet med tyngdekraften. En central del af spillet er nemlig, at månen er blevet sprængt i stykker (????) og tyngdekraften er derfor helt utilregnelig. Tvivlsom videnskab til trods, så resulterer dette i bestemte steder på banerne, hvor der er meget lav tyngdekraft. Det er typisk omkring objectives, hvilket giver intense, vertikale kampe. Mens dette kan lyde som en sær gimmick, så giver det drønsjovt gameplay, især når det kombineres med spillets modes og karakterernes akrobatiske evner.

Jeg kan naturligvis ikke opsummere og gå i detaljer om alle spillets roller, men det kan udviklerne på spillets hjemmeside. Da dette er en online shooter er der meget lidt at vide om deres personligheder, og egentlig skal man bare vide at det ene hold får Law-rollen, og de dertilhørende karakterer, og det andet hold bliver de kriminelle Breakers. Rollerne på hvert hold er de samme. I mellemtiden kan vi se lidt på, hvad der gør nogle af dem så fantastisk sjove at spille. I bund og grund handler det om kombinationen af deres bevægelighed og deres våben. Hver karakter udnytter nemlig banernes mange niveauer og den lave tyngdekraft på sin egen måde. Mens de naturligvis kan angribe på klassisk vis, med primære og sekundære våben, så har hver karakter også deres egen unikke bevægelse på Shift. Alle kan samtidig sparke på F og skyde bagud på Crtl. Udover at bruge deres rifler, knive og pistoler kan karaktererne typisk også sende en granat, healing-drone, healing-station eller noget helt andet afsted på E. Karakterernes ultimates giver endnu flere muligheder.

Dette er en annonce:

Hver karakter udnytter disse aspekter på unikke måder, og dette gør at hver karakters spillestil har glimrende dybde, og kan være svær at mestre. Tag f.eks. Gunslinger. Han skyder med to forskellige pistoler på en gang. Alpha, som er semiautomatisk, og Omega, som er langsommere, og kræver at man kan forudse fjendens bevægelser. Begge giver god skade, men skal bruges på forskellige måder. Han bevæger sig med en kort teleport, og kan med sin ultimate affyre en kugleregn fra begge pistoler. Der bliver hurtigt nok at se til, når man skal forstå hvordan disse meget forskellige roller fungerer.

Fordi du har så mange muligheder, især med den svingende tyngdekraft, føler du dig enormt kraftfuld med disse karakterer, og det gør spillet yderst underholdende. Min personlige favorit er Wraith, som har en mid-range maskinpistol og et kort sværd. Med Shift kan han glide fremad et langt stykke. Dette kombineres virkelig godt med hans højreklik, som er et øjeblikkeligt skub fremad, hvor han også dolker med sin kniv og giver stor skade. I sig selv kan denne evne, Wasp, også bruges til at transportere sig i en hvilken som helst retning. Da han også kan tripel-hoppe og hoppe på vægge er han ekstremt mobil.

Lawbreakers
LawbreakersLawbreakers

Mens Wraith primært skyder med sin maskinpistol, så er det hans dolk og mobilitet, som gør at han er en virkelig stærk karakter. Han kan give skade på afstand, glide længere ind og dolke, og derefter stikke af ekstremt hurtigt. Han kan skabe forvirring fordi han er så hurtig.

Dette er ikke engang hele hans kit, men forestil dig denne slags mobilitet i et spil, hvor tyngdekraften er lav i visse områder. To hold som flyver om hinanden, fyrer missiler afsted, kaster med knive og granater, warper ind og ud af kamp. Det er virkelig underholdende og kaotisk action, og minder faktisk mere om old school arena-shooters end Overwatch på mange punkter.

Fordi ingen er begrænset til mest at heale eller være tank, så kan alle være midt i kampen på nogenlunde lige fod. Til trods for disse MOBA-agtige evner er det faktisk lykkes Boss Key at gøre det hele imponerende balanceret her ved launch, og det er noget af en bedrift.

Der skal dog også være noget at kæmpe om. Min personlige favoritmode i spillet er Blitzball, hvor en bold skal samles op på midten af banen og bæres ned til modstanderens base. Dette gøres tusind gange sjovere af, at bolden har Justin Roilands stemme (ham fra Rick and Morty), og råber "I-I-I've been dropped!" som kun han kan.

De andre game modes er også ganske underholdende, omend mindre originale. Overcharge og Uplink er begge tæt på at være klassisk Capture the Flag, men her skal du også forsvare batteriet/uplinket fra modstanderholdet mens det charger. Den nye Occupy-mode er centreret omkring capture points, og her skal et af holdene have 200 sekunder på et point i alt. Den sidste mode er Turf War, hvor 3 punkter på mappet skal overtages gennem flere runder. Hvert punkt giver et point, og det hold, som først når 16 point vinder.

Det er godt tænkt, at de fleste game modes kan udspille sig på alle banerne. Dette gør, at det hele føles friskt, også efter flere timer. Spillets syv forskellige maps er også ganske veludtænkte, og byder både på åbne arealer og tætte korridorer. Om du er indendørs eller udendørs, så er der mange niveauer i banerne, hvilket gør at det vertikale gameplay ikke er begrænset til zonerne med lav tyngdekraft. Uanset hvor du er, så kan fjenderne komme fra oven eller neden. Der er healing-stationer og mindre medpaks udvalgte steder på mappet, typisk i de mindre gange. Som i Overwatch er der uendelig ammunition, så det skal ikke samles op. Jeg var ganske imponeret over variationen i banerne, som går fra asiatisk inspirerede miljøer til en futuristisk togstation, med et kæmpe akvarium. Uanset hvilken bane man spiller på, så ser det hele bragende flot ud og byder på friske, åbne miljøer med vanvittig udsigt til en verden med en smadret tyngdekraft.

De mange elementer af spillet bringes sammen til en vellykket følelse af bevægelsesfrihed. Karakterernes mobilitet går rigtig godt med banernes niveauer og den lave tyngdekraft. TIlsammen skaber dette et friskt gameplay, som er meget mere interessant end det lyder på papiret. Det er ganske enkelt en vildt medrivende legeplads, som udnytter alt hvad shooter-genren byder på. Det er ikke kun et spørgsmål om, at man kan angribes fra alle vinkler, man kan også udnytte banerne og flanke fjenderne på nye måder, fordi evnerne og banerne inviterer til det. Det er en form for kreativitet, som genren trænger til.

Lawbreakers
LawbreakersLawbreakers

Fordi kampene foregår i vanvittige vinkler er man altid på vagt og sidder forlænet, på kanten af sædet. Det er ganske enkelt hektisk og intenst på den helt rigtige måde. Når man fanger Lawbreakers' gameplay og udnytter tyngdekraften og f.eks. Wraiths mobilitet, så føler man sig som en komplet ninja. Man hugger bolden, glider ud af syne og dolker lige en intetandende fjende på vejen, inden man lander et point. Det er for fedt.

Når vi er ved spillets "feel", så må det understreges, at det ser ganske godt ud. Fra karakterer til animationerne og banerne, så er det en suveræn brug af Unreal Engine 4, vi ser her. Reload-animationerne er også super fede, og det samme kan siges om effekterne fra den lave tyngdekraft, som giver en wobbly effekt i siden af skærmen. Spillet kører samtidig meget stabilt, og min GTX 1060 klarer den helt konsekvent ved mindst 55 FPS og uden lag. Ganske enkelt er det en fornøjelse at spille og se på, og teknologien holder.

Stilistisk er det over-the-top og drenget, og det er ganske i orden. Det er dog spillets største problem, at de flotte miljøer står i skarp kontrast til et ret så uinspireret karakterdesign. Her sidder vi et sted mellem Overwatchs vanvittige farvepalet og det grå militærtema, vi kender fra klassiske shooters. Der er en "no bullshit"-aura omkring spillet, som jeg egentlig godt kan lide. Man får dog følelsen af at spændende karakterdesign er havnet på bunden af prioritetslisten. Fra Fausts hammerhaj-visir til de kedelige Enforcers, så er der bare ikke meget kant at hente i karaktererne. Det siger også noget, at de sejeste skins, spillet tilbyder i loot boxes (et system fuldkommen magen til Overwatchs) er dem, hvor karaktererne får en stor hjelm på, som skjuler, hvor kedelige de ser ud. Deres skins, som der er masser af, kan dog være ret farverige.

På lydsiden taler vi til gengæld om et bundsolidt og catchy soundtrack, der bevæger sig i det elektroniske, med elementer fra rock og klassisk. Her har Boss Key virkelig fået fat i de tunge drenge, med melodier fra bl.a. Mick Gordon, som lavede musikken til 2016s Doom. Absolut en god investering at få dette soundtrack i hus.

Lawbreakers
LawbreakersLawbreakers

Lyde fra våben og fodtrin sidder også lige i skabet. Man føler virkelig kuglerne suse om én fra alle vinkler, og man kan forholdsvis præcist lokalisere fjenden, når man lytter efter fodtrin. Ligeledes giver ens evner den helt rigtige lyd fra sig, som når man hugger løs med sine sværd, eller fyrer missiler afsted. Igen så falder karaktererne lidt igennem, når Deadlock efter et kill f.eks. udbryder "Sweet dreams, scumsucka!". Det er dog ikke noget jeg tænkte videre over, andet end jeg ikke er voldsomt imponeret.

Det kan også nævnes, at Lawbreakers har fået nogle ret spændende aftaler i hus. Nvidias Highlights er implementeret, så du automatisk kan få optaget dine killstreaks, double kills mv. Discord leverer chat-delen (vi vender tilbage til den lidt skrabede chat om lidt), og Twitch er også ret integreret her. Desværre er noget af det første man mødes med, når man starter spillet, en ret indiskret reklame for Twitch Prime. Ikke særligt charmerende når man lige har købt et spil.

Det er ikke nogen hemmelighed på dette tidspunkt, at jeg er voldsomt underholdt af dette spil, og at jeg egentlig er ret overrasket over, hvor godt det er. Der er dog også nogle små minusser, og nogle af dem har vi allerede været inde på. Karakterdesignet er nok den største torn i øjet for de fleste spillere, men i mine øjne er det et ret lille problem for en ellers stærk titel. Jeg savnede dog også nogle af de sociale features, som vi er vant til fra lignende spil.

Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne "pinge," altså signalere til ens medspillere, at man skal stoppe modstanderen, hugge batteriet fra de andre, eller på anden vis udføre objectives. I stedet skal man skrive det, og man kan ikke engang sende hurtige beskeder afsted, a la "Nice kill," "Thanks" eller "Let's group up". Ligesom Hearthstone ikke ville være det samme uden "Well met!", så mangler man altså også lidt nogle "hurtigbeskeder" her.

En sidste ting, som nogle nok vil savne, er lidt flere game modes end quick play og custom game. Spillet har en fin free-roaming tutorial, hvor man kan lære karaktererne at kende, men man kunne savne PvE til at øve sig med. Det kommer dog nok ikke til at ske, da udviklerne har stort fokus på at balancere karaktererne og bringe nye game modes, maps og karakterer. Med en ranked mode på vej, så kigger spillerne nok alligevel mere i den retning.

Min tid med denne hurtige, vanvittige shooter har været fænomenal, og jeg håber virkelig at spillerne vil tage godt imod Lawbreakers. Det er et sats i et tæt marked, men det tilbyder også et unikt gameplay, som er et friskt pust fra konkurrenterne. Med flotte miljøer og spændende gameplay er der rigeligt til at drage øjnene væk fra de visuelt lidt kedelige karakterer og give vedvarende underholdning. Udviklerne virker dedikerede, og vi kan derfor regne med stabile opdateringer og nye features med tiden. Den skarpe pris er heller ikke til at kimse af. Lawbreakers får derfor de varmeste anbefalinger herfra.

HQ
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Hektisk og spændende, opfindsomme vertikale kampe, sjove abilities, Justin Roiland-bold, flotte baner, sjove game modes, god lyd og soundtrack, skarp pris!
-
Kedeligt karakterdesign, mangler chat-features, ingen PvE.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

5
LawbreakersScore

Lawbreakers

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Fischer

Cliffy B er tilbage, og forsøger at vende arena-skydespillet på hovedet... bogstavelig talt.



Indlæser mere indhold