Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Hey! Pikmin

Hey! Pikmin

Pikmin tager en pause fra den traditionelle strategi-formel og prøver sig i stedet som et platformspil på 3DS. Resultatet halter, men serien beholder sin charme.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Charmetroldene i Pikmin-spillene kan altid fremkalde et smil hos spilleren. De små planteskabninger stiller altid op til at hjælpe spilleren med at overkomme udfordringer i en verden, hvor farer truer overalt. Pikmin-spillene beviser én gang for alle, at med samarbejde og godt lederskab, kan selv de mindste skabninger håndtere de største udfordringer.

Hey! Pikmin

Med Hey! Pikmin tager serien et ryk ved fra den klassiske formel. De tre første spil i serien var alle strategispil, hvor man kontrollerede de små skabninger over et større område, gav dem ordre og løste udfordringer på "slagmarken". Denne gang giver Nintendo licensen til Arzest, et mindre studie der har stået bag titler som Yoshi's New Island og 3DS-versionen af Mario & Sonic at the Rio 2016 Olympic Games. De har valgt at gå væk fra strategiformlen - selv om 3DS egner sig godt til den slags - og har i stedet lavet et platformspil.

Platformspil er ikke ligefrem en mangelvare hos Nintendo, hvilket kun gør konkurrencen større, og der går ikke lang tid, før man bemærker, at Hey! Pikmin mangler noget ekstra for at skille sig ud fra mængden. Yoshi klarede det succesfuldt med Yoshi's Woolly World (både på Wii U og 3DS) og Kirby formåede også at gøre det godt i Kirby: Planet Robobot, men desværre formår Hey! Pikmin ikke at bygge på de oplevelser.

Dette er en annonce:

Det betyder ikke, at spillet ikke har sine stærke sider. Tvært imod. Hey! Pikmin er et hyggeligt lille sommerspil, hvor Kaptain Olimar endnu engang må søge til Pikmin-skabningerne for assistance. Denne gang skal han have hjælp til at finde et råstof kaldet sparklium for at kunne få fart i sit rumskib igen. Sparklium er dog en mangelvare, og du må rejse til forskellige områder for at få fat i det hele. Historien er dejlig simpel, og det er altid underholdende at høre Olimar forklare om, hvor man kan få fingre i det næste stykke sparklium.

Selve spillet ligner det du kender fra andre 2D platformspil: du bevæger dig mod venstre, og skal igennem udfordringer og fjender for at nå dit mål. I Hey! Pikmin gælder det om at fragte Olimar frem, og det er her planteskabningerne er klar til at hjælpe ham. De har forskellige egenskaber, og det er farven på dem, der fortæller dig hvad de kan: de røde pikmins er stærkere og kan tåle ild, gule pikmins kan tåle elektricitet og kan kastes længere grundet deres kropsvægt og blå pikmins kan tåle vand. Jeg var lidt skuffet over, at spillet ikke introducerede nye pikmins til universet, da Pikmin 3 allerede har vist os, at man sagtens kan implementerer nye arter og udvikle serien på den måde.

Hey! Pikmin

Spillet er ikke særlig udfordrende med mindre du jagter samtlige samleobjekter og forsøger at finde alle hemmelige veje. Men selv der er udfordringen begrænset. Arzest har tydeligvis sigtet efter en yngre målgruppe med Hey! Pikmin, og selv om det fungerer, så savner man variation. Der var ikke en gåde i spillet, jeg brugte mere end 3 minutter på at regne ud, hvilket er ærgerligt, da potentialet er til stede for nogle sværere gåder i anden halvdel af spillet. Flere pikmins havde skabt større variation, og det er måske bare begrænset hvad de kan finde på, med det udvalg af pikmins de har inkluderet.

Dette er en annonce:

I Hey! Pikmin får du, hvad du ser: et todimensionelt platformspil, hvor man kan kaste pikmins mod fjender og genstande, mens de hjælper dig frem. I små doser bevarer spillet sin charme, men sidder du for længe med spillet, går den manglende variation langsomt op for dig. Innovationen er ikke til stede og platformen er blevet set bedre tidligere, men trænger du til at spil at slappe af med, kunne du sjældent finde en bedre kandidat.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Charmerende og afslappende.
-
Savner variation, savner udfordring og savner flere nye Pikmins.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

3
Hey! PikminScore

Hey! Pikmin

ANMELDELSE. Skrevet af Ingar Takanobu Hauge

Pikmin tager en pause fra den traditionelle strategi-formel og prøver sig i stedet som et platformspil på 3DS. Resultatet halter, men serien beholder sin charme.

6
Pikmin kommer til 3DS

Pikmin kommer til 3DS

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

I løbet af gårsdagens Nintendo Direct-udsendelse blev det afsløret, at en af de mest ikoniske Nintendo-serier, Pikmin, vil ankomme på 3DS i 2017. Pikmin for Nintendo 3DS...



Indlæser mere indhold