Tekken 7

Mange af nutidens 80'er og 90'er børn har uden tvivl på det ene eller det andet tidspunkt stiftet bekendtskab med Tekken-serien, det tredje kapitel især. Timevis af underholdning i selskab med Eddys irriterende tricks, Yoshimitsus selvmordsmanøvre eller bjørnen Kumas forbløffende kampevner. Min kærlighed til Tekken-serien startede også her, og efter at have spillet alle tidligere kapitler i serien var mine forventninger selvfølgelig skyhøje til det syvende kapitel, der udkommer efter en lange periode uden livstegn.

Tekken 7 er ligesom tidligere kapitler selvfølgelig proppet med indhold, og alt fra online-delen til singleplayer-aspekterne efterlader timevis af diverse muligheder for at boltre sig i Tekken-universet. Især på singleplayer-fronten har Bandai Namco sandsynligvis lavet deres mest ambitiøse kampagne til dato. Det handler altså om størrelsen og indholdsmængden, og det er en ambitiøs omgang at gå i gang med.

I klassisk Tekken-tradition er det fortællermæssige fokus rettet mod den famøse Mishima-familie, og deres alt for usunde forhold til hinanden. Dog mere end nogensinde før er deres historie i spidsen, hvilket skinner igennem i spillets nye Story Mode, også kaldet The Mishima Saga. Bandai Namco har i denne forbindelse for alvor været fremme i skoene, da det er en stor fest af CGI-animationer, tegneserieklip og nogle få kampe hist og her imellem velkendte ansigter. Der er lagt vægt på melodrama, familieintriger og en omgang tørre tæsk i ny og næ.

Dog minder The Mishima Saga mere om en kampagne fra et Action/Adventure-spil end noget vi er vant til fra Tekken. Historien drukner dog desværre i en overflod af mellemsekvenser, som behandler mere komplicerede politiske- og familieintriger end selve Horton-sagaen. I den halvanden time som kampagne tog at gennemføre var højst en tiendedel egentligt gameplay, og mange af de lange sekvenser blev brugt på at fokusere på andre problematikker end det spillet handler om.

Generelt fokuserer historien på figuren Heihachi og mystikken bag mordet på hans kone, samt grunden til hans utallige forsøg på at dræbe sin søn og sit barnebarn. Den formår på sin egen vis at lykkedes i sin opgave, da den altid onde og sindssyge Heihachi bliver menneskeliggjort. De spillere som har fulgt med i og elsket intrigerne i Mishima-familien vil uden tvivl være henrykte over denne ekspansive kampagne, men for dem med interesse i den eksperimentelle stil fra nummer seks eller den klassiske stil, som vi kender det fra Tekken 1-5, vil blive yderst skuffede. Da jeg hører til sidstnævnte gruppe var jeg flere gange ved at springe havet af mellemsekvenser over.

Derudover inkluderer kampagnen relativt få karakterer, hvilket er ærgeligt, da netop det nye ekspansive format tilbyder rig mulighed for at udforske forhistorien til det store antal diverse og unikke figurer. Måske burde kampagnen fortælle mere om Paul Phoenix og Marshal Laws bromance, eller nye aspekter af Brian og Yoshimitsus evige kamp om at slå hinanden ihjel.

Bandai Namco har altid være suveræne til at skabe interessante karakterer med helt vanvittige og fascinerende små nuancer og detaljer. Dette betyder dog ikke at de forskellige karakterer har deres egen variant af en kampagne, da alle karakterer i stedet har fået sin egen bane med én lille og kort historie, som højst vil tage dig 4 minutter at gennemføre per karakter (og det er hvis du er langsom).

Det kan selvfølgelig virke mærkværdigt at dedikere så meget tid til en kampagne i Tekken, da spillet i sidste ende handler om selve spillets styring og kontrol i de forskellige kampe. Og det er da også her at levetiden kommer fra, at sidde rundt om fjernsynet med vennerne og tage den ene hæsblæsende kamp efter den anden. Dog som et resultat af Injustice- og Mortal Kombat-seriens bombastiske genrebrud på netop dette område, gør at Bandai Namcos forsøg på samme skala forsvinder lidt i forhold til. Der er med andre ord plads til en ordentlig kampagne i kampspil nu til dags, og det er en skam at Tekken 7 ikke helt indfrier disse. Dog er den ganske episk, og fans af de karakterer der nu indgår i historien vil være tilfredse over mængden af disponering.

Ved siden af The Mishima Story indeholder Tekken 7 ikke de store fornyelser. Alle de forskellige dele som vi kender fra de to sidste kapitler er alle sammen til stede, fra 2v2 offline til online-delen er der ingen fornyelser at finde i Tekken 7, udover de mange nye karakterer.

De føles "OK "blandt de andre klassikere som efterhånden har været med siden de helt tidlige dage, og det sjette kapitels interessante bud. Ordet "OK" med de dertilhørende gåseøjne bliver netop taget i brug, fordi selvom jeg har brugt tid med dem alle, og har prøvet deres forskellige færdigheder og kampstile, har denne anmelder ingen lyst til at vælge dem fremover.

Tekken 7 tilbyder dog en PlayStationVR-tilføjelse, som lader følge en kamp fra tilskuerpladserne. En fin tilføjelse, der kan give folk lov til at bruge deres dyrt indkøbte headsets.

Den nye Claudio-figur er næsten en kopi af Tekken 5-debutanten Dragunov, og Katarina føles som en ambivalent middelkarakter. Den bedste tilføjelse er uden tvivl Street Fighter-kæmperen Akuma, da han har en helt ny kampstil, og nogle færdigheder minder om hans Street Fighter-rolle. Tilføjelsen af nye figurer til universet er selvfølgelig altid et velkomment tiltag, men det er dog ærgeligt at Tekken 7 aldrig formår at retfærdiggøre deres eksistens blandt et allerede fantastisk cast af kæmpere.

Online-delen er også som vi kender den fra tidligere udspil i serien med simple rangerede og ikke rangerede kampe. Hver gang du vinder en kamp opnår du points som du efterfølgende kan bruge i butikken og købe nye ting til dine favoritter. I modsætning til udvalget af ting i tidligere kapitler bringer Tekken 7 en overflod af muligheder, hvilket for alvor kan få din karakter til at skille sig ud og være unik når du kæmper løs online. Det er en afart af samme system der er i Injustice 2, men jeg håber at dette bliver fast inventar fremover i alle kampspil. Det gør simpelthen online-oplevelsen mere robust.

Det er svært at bedømme Tekken 7, netop fordi styringen og selve kernen af serien fungerer på et overlegent niveau og tilbyder det bedste og mest avancerede ligetil kampsystem på markedet. Den overkomplicerede og gameplay-løse historie, næsten ligegyldige nye karakterer og ingen nye reelle tilføjelser gør det dog svært at anbefale Tekken 7, hvis du stadigvæk har din PlayStation 3 eller Xbox 360 tilkoblet med Tekken 6. Hvis dette ikke er tilfældet og du i stedet mangler et fremragende kampspil som du kender det med Tekken, er der ingen tvivl om at det hører hjemme i dit bibliotek. Tekken 7 formår ikke at genopfinde sig selv og revolutionere genren, men er i sidste ende stadigvæk et pokkers godt kampspil.