Guardians of the Galaxy: The Telltale Series (Episode 1)

Telltale er efterhånden blevet en lidt mærkelig udvikler at have med at gøre. De har i virkeligheden altid lavet spil på samme måde, men først efter udgivelsen af The Walking Dead lod det til at studiet fandt deres hylde, en struktur, en visuel identitet, der skulle vise sig at være et gennemgående tema for alle deres spil fremadrettet. Netop denne sammenhørighed har gjort at Telltale nærmest har kunne spytte titler ud med samme struktur, fra Wolf Among Us til Game of Thrones, fra Tales from the Borderlands til The Walking Dead Michonne, fra Minecraft: Story Mode til Batman - ja, mange populære serier har fået Telltale-behandlingen, og det lyder alt sammen som lidt af en succeshistorie.

Men ét centralt problem ligger stadig og lurer, og det er konceptet "diminishing returns". For hver eneste gang Telltale har udgivet endnu et episodisk spil med samme struktur, samme narrative opbygning, samme visuelle udtryk og samme generelle tone, så er effekten historien og karaktererne bør have på spilleren lidt vagere for hver gang. Vi er vant til at studier i det mindste forsøger at innovere rent mekanisk fra titel til titel, men det lader til at Telltale mener at de har fundet deres niche i stilstanden. Det kommer ikke deres seneste titel, Telltale's Guardians of the Galaxy, til gode. Slet ikke.

Først og fremmest er der selve valget af kildematerialet. Lige siden udgivelsen af James Gunns storslåede rumkomedie hører der visse forventninger til Guardians-universet. Vi forventer humor, lynhurtige dialogudvekslinger karaktererne imellem, fede satiriske opsætninger med øjeblikkelige punch-lines - og alt dette er ikke til at finde i Telltales tag på universet. Som udgangspunkt er manuskriptet bare ikke synderligt skarpt, så let kan det siges, og det kommer om ikke andet slet ikke tæt på den film spillet forsøger så ihærdigt at eftergøre. Selvom de samme attributter og karaktertræk er at finde her, såsom Drax' tendens til at tage alt bogstaveligt, Rockets hang til alt for store våben og Groots humoristiske "I am Groot"-linje, så bliver ingen af disse efterhånden ikoniske træk brugt på nogen synderligt ny eller spændende facon. Snarere fremstår de kedelige og misforståede, og det sker hovedsageligt fordi dialogen altid skal vente på spillerens input, eller på at grafikmotoren kan følge med - du får bare ikke den øjeblikkelighed der går Guardians sjovt.

Telltale er populære, og deres spil ryger ud til at stort publikum. Med både Games of Thrones og Batman i baggagen må det antages at de kritisk kan vælge det kildemateriale de ønsker at bruge. Hvorfor de netop skulle brug Guardians of the Galaxy, der netop lever af de komiske aspekter som spillet ikke kan levere, ja, det må guderne vide.

Den første episode, Tangled up in Blue, ser det ikoniske hold takle Thanos, ja, de spilder ikke tiden, og hvordan holdet håndterer resultatet af denne kamp efterfølgende. Selvom der stensikkert bliver rigeligt med konflikter at håndtere senere, så lider tempoet en smule under ekspositionen og tydeliggørelsen af fjender og venners motiver. Vi når simpelthen ikke at få et reelt forhold til spilversionerne af karaktererne, og til det der sker på skærmen. Det eneste spillet kan falde tilbage på er at disse karakterer i forvejen er defineret igennem filmen, og det er da lidt at snyde... ikke?

Rent mekanisk bringer Telltale's Guardians of the Galaxy nogle nye tiltag til bordet, der skal forsøge at tilføje noget nyt til den kendte formel. Først og fremmest kan Peter Quill bruge sine raketstøvler til at udforske flere niveauer af en bygning på samme tid, og i løbet af spillets første timer bliver dette tiltag brugt til at skabe nogle puslespil. Problemet er at puslespillene aldrig rigtig kommer til at fylde noget, til at betyde noget for ens gennemspilning, og det handler for det meste bare om at besøge en række interessepunkter i den korrekte rækkefølge. Udover dette ene nyskabende aspekt ligner dette til forveksling Batman: The Telltale Series rent mekanisk, og der er sågar en slags "detective mode", der lader dig se tidligere begivenheder. Heldigvis, ligesom med Batman, er der nogle ret spektakulære kampscener hist og her, og med flere karakterer om buddet udgør disse scener samtlige højdepunkter i den første episode.

På PlayStation 4 led spillet desuden af en ujævn billedehastighed, som efterhånden er kutyme for Telltale-spil, men ligesom med Batman føler man piskesmældet fra den ringe tekniske præstation ekstra hårdt, når nu spillet er mere action-orienteret. Rent visuelt fremstår spillet desuden fladt, et hult ekko af filmens visuelle udtryk.

Det lyder ikke synderligt godt, vel? Ja, det er meget muligt at fans af Telltale-formlen og af Guardians kan finde glæder ved Telltale's Guardians of the Galaxy, men efter at have oplevet The Walking Dead, og studiets tidligere triumfer, og efter at have set filmen tonsvis af gangen og nydt den hver gang, så bilder jeg mig selv ind at vi kan forvente mere fra studiet, at vi kan tillade os at stille højere krav til Telltale, der lader til at fortsætte ufortrødent imens kvaliteten stødt daler. Her ender vi så, med et spil der misforstår alt det der gør kildematerialet charmerende. Jeg ved ikke med jer, men jeg står af her.