Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Elder Scrolls: Legends

The Elder Scrolls: Legends

Bethesda forsøger at udvide Elder Scrolls-universet med en Hearthstone-konkurrent. Claus anmelder.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Jeg har spillet alle Elder Scrolls-spil siden Morrowind, og jeg må indrømme at jeg altid har været mere betaget af verdenen Bethesda har bygget, end historien som de efterfølgende spil har haft. Det var derfor også med undren at jeg så pressemeddelelsen til Legends. Jeg tænkte meget hurtigt at spilfirmaet forsøgte at tjene penge i slipstrømmen af Hearthstone: Heroes of Warcraft, som er et digitalt kortspil fra de så succesrige udviklere hos Blizzard. Så da jeg sad med spillet i hånden til denne anmeldelse, var jeg bange for at det hele ville ende med en stor sammenligning med det ultra populære kortspil, kan Bethesda differentiere sig selv?

Elder Scrolls: Legend er, for lige at slå det fast, gratis, og kan hentes på nettet på Bethesdas hjemmeside blandt andet. Det første man bliver mødt med når man har fået installeret spillet er en intro, hvor man igennem bevægelige billeder og voice-over får fortalt en historie om hvad spillet kalder "The Great War", hvor alt er ved at gå i hundene. Historien kommer vi nærmere ind på når vi snakker om singleplayer-delen.

Det første man ser efter introen er en menu, hvor mange af valgmulighederne er låst af. Der er dog to felter man kan trykke på, og det er Story og Practice. Practice er, som navnet indikerer, at man kan spille spillet for øvelsens skyld, men Story var der jeg begyndte. Så snart man trykker på knappen kommer man ind og ser introen igen, og en efterfølgende video om en gruppe væsner som skal redde verdenen.

Dette er en annonce:
The Elder Scrolls: Legends
The Elder Scrolls: Legends

Spillet begynder med at man langsomt igennem en ret lang tutorial, bliver sat ind i spilmekanikken, som i starten godt kan minde ekstremt meget om Hearthstone: Heroes of Warcraft. Ens modstander ser man for oven, og man er så selv forneden. Modstanderne er forskellige karakterer som man hører om i den medfølgende historie. Modsat Hearthstone er det dog ikke kendte ansigter man kæmper imod, for som jeg nævnte er The Elder Scrolls-serien, ikke kendt for stærke karakterer eller historier. Derfor kan det være at man skal kæmpe mod en vagtkaptajn, som ikke vil lukke en ind i et fort, eller et ondt væsen som vil stjæle ens våben. Historien er meget kort fortalt, og tjener egentlig ikke andet formål end at introducere spilmekanikken, men det er også ganske ok for den gør dette godt.

Man starter kampen med 3-4 kort, og disse er bygget op på samme måde som i Hearthstone, hvor hvert kort har et angrebstal og et antal livspoint. Disse kort skal så angribe de andre kort som modstanderen smider. I højre hjørne er der en blå juvel, som repræsenterer ens Magica-point, og tallet inden i bestemmer hvor dyre kort man kan spille. Herefter spiller man skiftevis sine kort, og det gælder så om at give hinanden skade, indtil en af spillerne når nul. Hvis man har spillet Hearthstone skulle dette være ganske bekendt. Noget som Elder Scrolls dog gør anderledes, er at heltene mister en rune ved hvert femte livspoint de mister, og det gør så man trækker et kort, ligesom man gør hver gang det bliver ens tur. Derudover er en anden forskel at banen har nogle attributter, som kan ændre sig. For eksempel er banen delt op i to, og de to baner kan sjældent have indflydelse på hinanden. Så spiller man et kort i højre del af banen, kan den ikke angribe et kort som ligger i venstre del. Alle kort kan dog angribe helten, som er i midten og så gælder det om at være taktisk og bruge de to baner bedst muligt. Denne spilmekanik fungerer ganske glimrende, og mens man spiller sig igennem historien bliver reglerne for disse baner ændret, hvilket i princippet ændrer spillet fra kamp til kamp. I nogle kampe kan banerne endda få specielle egenskaber, som for eksempel at venstre banen kun kan indeholde kort som koster tre Magica-point og lignende tiltag. Dette giver spillet en dejlig uforudsigelighed.

Dette er en annonce:

Når man så stille og roligt spiser sig igennem historien, bliver der låst op for andre dele af spillet. Man får adgang til flere kort og helte man kan spille med. En helt kan måske være magisk- eller styrkebaseret, og denne kan så kun have kort som passer til det, eller også kan man få generelle kort som alle slags helte kan have. Dette er igen meget tæt på Hearthstone, som også har magikere, som kun kan have kort fra én bestemt skole. Dette system virker, om end det ikke er ret originalt, det er modsat Hearthstone nemlig muligt at opgradere nogle af sine kort igennem de valg man tager i historien. For eksempel, hvis man vælger at lade en tyvekarakter leve i hovedhistorien bliver han så en del af ens spilbunke, men vælger man at slå ham ihjel, kan det være det sværd han bærer blive en del af ens arsenal. Dette giver singleplayer-delen en god dynamik og friskhed. Sejre og tabte kampe, giver en point, og ved hvert nyt level får man så nogle gevinster af spillet, som kan være nye kort eller kortpakker. Hele denne progression giver en en god fornemmelse af fremskridt og tilfredsstillelse. Især er kortpakkerne vigtige, for det er dem der senere gør spillet hårdt for ens pengepung.

Man starter spillet med cirka 100 kort, og man låser så op for flere igennem singleplayer-delen. Hver helt må så vælge imellem op til 50 forskellige kort, som kan komme i spil. Når så man gerne vil opgradere ens helt med de fedeste kort, så skal man enten spille en masse eller løse de Quests, der er der hver dag. Ellers er der selvfølgelig mulighed for at man kan købe kortene. To spilpakker koster for eksempel 25 kroner, og jo flere kortpakker man køber jo billigere er de. Når man så har fået sig en kortpakke åbner man for den, og man får så seks kort, som kan være legendariske kort, som tit er meget stærke, eller almindelige kort som man kan lave om til det som spillet kalder Soulstones, og som man kan bygge andre og bedre kort med.

Hvis man gerne vil vinde spilmønter som også giver en mulighed for at købe spilpakker, kan man gøre det i det samme sted. Disse bliver der låst op for i løbet at singleplayer-kampagnen. Play-delen er kortkampe mod andre spillere online, og her kan man spille casual eller ranked. Denne del er meget lig den man finder i Hearthstone, og jeg må indrømme, jeg fik gedigne tæsk i denne del af spillet, desværre. Jeg prøvede tit, men mange af mine modstandere var bare et skridt foran, om det var på grund af en bedre hånd, eller om fordi jeg bare er dårlig til spillet, kan jeg ikke sige, men mange bandeord blev der udbrudt i løbet af anmeldelsen.

Derfor er arenaen mere min kop the, for her spiller man mod computeren, og man vælger selv mellem ni helte man kan kæmpe imod, og for hver man besejrer får man belønninger i form af mønter man kan bruge på kort. Her spiller man ikke med sin normale kortbunke, men man skal i stedet vælge sine kort ud fra bunker af tre, som spillet tilfældigt har valgt. Dette gør oplevelsen ganske underholdende. Problemet er at man skal købe adgangen til disse arenakampe også, så har man ikke mønterne, så skal pungen op igen hvis man vil lege i arenaen. Den anden arena er det spillet kalder en "Versus Arena", og her skal man, ligesom i "Solo Arena", vælge kort som computeren foreslår. Den eneste forskel er at man spiller mod andre mennesker som gør det samme. Alt i alt synes jeg at disse muligheder giver god variation, selvom ideerne ikke just er originale. Problemet for mig personligt ville være at tjene nok til at få rigtig gode kort, så jeg kunne spille mod andre og vinde. Det kunne jeg i Hearthstone, men det kniber for mig i dette spil, andet end hvis jeg skal betale for kortene, og det er jeg ikke sikker på jeg vil. Spillet er godt nok free-to-play, og skal betale sig hjem på en eller anden måde, men det bliver ikke med mine penge.

The Elder Scrolls: Legends
The Elder Scrolls: Legends

Lige inden deadline for min anmeldelse fik jeg adgang til den nye udvidelse, "The Fall of the Dark Brotherhood", som tilføjer en rigtig lang kampagnedel til spillet, og den føles meget mere omfattende, end den der følger med spillet. Her skal man vælge sine kampe på et kort. Man trykker på en ring på kortet, og så får man en beskrivelse af scenariet, som så, ligesom i hoveddelen, bliver en del af spilmekanikken. Dette fungerer rigtig godt, og er glimrende underholdning, omend historien igen er ganske sparsom. Der er seks kapitler, og det er faktisk ret udfordrende at gennemføre. Som belønning for at gennemføre banerne får man så kort som man kun få hvis man har udvidelsen. Udvidelsen har også nyt musik og videoer som ligesom hovedspillet er godt lavede.

I det hele taget er den grafiske stil gennemført i spillet. Når man tænker på at man egentlig bare sidder og kigger på en spilplade, hvor kort bliver smidt, så er det flot lavet. Hearthstones spilleplade er dog mere interaktiv, og det savner jeg lidt her. Musikken er også god i spillet, men den føles ikke specielt gennemtrængende og jeg må indrømme jeg glemte flere gange at den var der, mens jeg spillede mig egen musik i baggrunden, som overdøvede baggrundsmusikken. Musikken er dog ikke ligefrem det mest vigtige i sådan et kortspil som Elder Scrolls: Legends er.

Alt i alt er spillet glimrende tidsfordriv og kunne jeg bare vinde nogle kampe mod andre spillere, ville det sikker også have været mere sjovt, men singleplayer delen er ganske god og jeg hyggede mig med et spil, som jeg egentlig troede, ville minde ekstremt meget om Heartstone. Det gør det også på mange fundamentale punkter, men oven på det fundament, er der et kort spil som er helt sit eget og som er værd at hente gratis. Spillet har en god dybde og har man mere talent end mig, eller pengepungen orden, er der mange hundrede timers god underholdning at hente i The Elder Scrolls Legend og dens nylige udkomne udvidelse.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Godt varieret gameplay, god grafik, solid udvidelse.
-
Forglemmelig historie, gennemtrængende mikrotransaktioner, ligegyldig musik.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold