Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Bulletstorm: Full Clip Edition

Bulletstorm: Full Clip Edition

People Can Flys overdramatiske skydespil er tilbage, for at forsøge at ramme det bredere marked igen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Godt nok formåede spillet måske ikke at sætte gang i markedet tilbage i 2011, men People Can Fly's kultklassiker, Bulletstorm, er nu endelig tilbage, og det bliver med 1000 kilometer i timen, og det kræver din opmærksomhed mere end nogensinde før. Full Clip Edition indeholder en stor grafisk overhaling, og sågar også en karakter som mange troede var gået direkte i glemmebogen, Duke Nukem. Denne remaster-version mangler måske friskt indhold, men hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med dette sindssyge skydespil, så er dette en oplagt mulighed for at gøre det.

Spillet foregår på et eller andet tidspunkt i det 26. århundrede, og følger Grayson Hunt, lederen af en hårdfør bande lejesvende kaldet Dead Echo, der netop er blevet forrådt af den tidligere leder, General Serrano. Hunt kæmper med alkoholisme og ar fra sin fortid, og du skal, sammen med hans delvist robotiserede allierede Ishi, spore generalen på den mystiske planet, Stygia. Selvom manuskriptet er propfyldt med klichéprægede one-linere og Graysons tilpas mandede humor, så falder historien bare pladask på gulvet, og det sker primært fordi karaktererne bare ikke er synderligt spændende, til trods for al sarkasmen og ironien.

Heldigvis forholder det sig sådan, at selvom Bulletstorm for alvor snubler i sit forsøg på at sammensætte en spændende historie, så brillerer spillet i at kreere action på et hårdtpumpende niveau, hvor kreativitet bliver belønnet på rundhåndet facon. Fastsat på dit håndled finder du en elektronisk pisk, som du kan bruge til at sende dine fjender flyvende på elegant vis igennem luften imod en given fælde omkring dig, eller sågar ind i regnen af dine projektiler. Rundt omkring i Bulletstorms diverse miljøer er der nemlig fyldt til renden med forskellige farer, lige fra eksplosive hotdog-vogne til menneskeædende planter, fra roterende klinger til vægge med pigge. Det betyder at et velplaceret spark er alt hvad der skal til for at dine fjender møder en grufuld skæbne. Valgmulighederne blandt våbnene er måske begrænsede, men der er mulighed for at tilføje en sekundær effekt, der giver dig flere taktiske mulighed på slagmarken.

Dette er en annonce:
Bulletstorm: Full Clip EditionBulletstorm: Full Clip Edition

For hver eneste gang du dræber en fjender får du et bestemt antal point, som variere baseret på hvordan du har affyret dit våben, og om hvorvidt du for nylig har brugt samme strategi. Det er her, med dette system, at vi har haft det aller sjovest med Bulletstorm, ved at arbejde os igennem den gakkede liste af forskellige kombinationer, som virkelig gav spillet nyt liv og eksistensgrundlag. Det gjorde sågar selve progressionen langt mere underholdende, da du ikke bare kløver dig igennem den ene fjende efter den anden, men tænker strategisk på hvordan du kan trække flest mulige point ud af hvert kampscenarie. Skillshot-systemet opfordrer dig til at tænke kreativt, og tvinger dig til at bruge mere end ét våben eller mere end én strategi ad gangen. At drikke masser af whiskey og at reagere hurtigt giver dig desuden ekstra point, og hvor fedt er det ikke lige. Nu du har samlet nok point kan du investere dem i at opgradere din ammunitionskapacitet, låse op for nye evner og købe nye våben.

Selvom det at benytte ens våben og evner føles ganske fortrinligt, så er selve styringen alvorligt tynget af en række mærkelige designvalg. At holde Y-knappen nede (på Xbox) giver dig et hjulet fyldt med våben, men bare at trykke på Y lader dig skifte imellem dit nuværende våben og et alternativt et af slagsen, og det kan skabe nogle ufrivilligt forvirrende situationer. Man kan eksempelvis heller ikke hoppe, som virkelig ender med at begrænse spillerens fleksibilitet når man er i kamp. Det eneste måde du kan bevæge dig henover objekter er at reagere på en kommando på skærmen. Nej, det ødelægger ikke alt det sjove ved at spille, men når nu People Can Fly virkelig ønsker at skabe den definitive udgave af spillet, så kunne de godt have taget endnu et kig på styringen.

HQ
Dette er en annonce:

I stedet for bare at give spillets udseende et frisk lag maling, så har Bulletstorm: Full Clip Edition formået at fuldstændig genskabe den originale titel, og de visuelle forbedringer kan fornemmes i hver eneste pixel, lige fra de mere detaljerede karaktermodeller til de nu billedskønne områder. People Can Fly har arbejdet på at polere denne genudgivelse i hver eneste afkrog, og det er bemærkelsesværdigt hvor omstændigt arbejdet er blevet udført, nu hvor mange bare genudgiver deres spil på de nye konsoller med en højere opløsning og billedehastighed. Bulletstorm viser måske sin alder visse steder, men det er svært at tro at spillet nu fejrer seks års fødselsdag, når man kigger på den nye udgave.

Udenfor hovedkampagnen finder vi den scoredrevne Echoes-del, hvor du kan genbesøge nogle af de genkendelige områder fra kampagnen, og arbejde på at udføre så mange unikke Skill Shots som overhovedet muligt. Der er derudover også en række helt nye baner. Her kan du konkurrere imod venner og andre om at få den højeste score på pointtavlerne, men det vides endnu ikke om der vil være skarp konkurrence. Der er også en Anarchy-del, som ligner de Horde Modes man efterhånden kender fra Saint's Row og Gears of War, da du kæmper side om side med venner om at overleve bølge efter bølge af fjender. Begge modes tillader dig at favne Bulletstorms sindssyg kombination at kaos, blod og point uden at skulle trave igennem de kedelige elementer af historien. Det der dog er skuffende er at man fortsat ikke kan spille kampagnen med en ven kooperativt, som har fungeret så godt i Gears of War-titler, og som ville have klædt Bulletstorm: Full Clip Edition.

Bulletstorm: Full Clip EditionBulletstorm: Full Clip Edition

Selvom Bulletstorm uden tvivl tilbyder en fed spiloplevelse om du så har spillet det tidligere eller ej, kan spillet ikke undslippe det faktum at det ikke tilbyder noget synderligt nyt indhold. Ja, begge udvidelser, Gun Sonata og Blood Symphony, er en del af pakken nu, og det er nu muligt at spille som Duke Nukem såvel som at spille de nye baner i Echoes, men tilbagevendende fans burde blive tilbudt mere nyt indhold. Duke Nukem Tour, som indholdet hedder, er ganske imponerende, og har sågar lækkert stemmeskuespil samt et ændret manuskript der passer bedre til karakteren, men lige nu er indholdet låst bag en forudbestilling. For en seks år gammel titel der ankommer til noget der ligner fuld pris, så føler vi at de burde have tilføjet noget mere substantielt for at retfærdiggøre prisen.

Bulletstorm er tilbage, og er præcis lige så tætpakket med action og blodigt som vi huskede det. Vigtigst af alt har spillet stået imod tidens tand, og tilbyder fortsat en virkelig robust skydespilsoplevelse. Full Clip Edition leverer en stor visuel forbedring, og selvom der ikke er noget synderligt nyt indhold eller mulighed for at tilgå kampagnen med en ven, så er det stadig din tid værd. Lige nu hænger en efterfølger i en tynd tråd, men vi håber at denne nye udgave kan trække et større publikum, så serien kan få et andet kapitel - det fortjener den.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Grafikken er virkelig blevet forbedret, Skill Shots holder kampene friske, Echoes og Anarchy tilbyder masser af underholdning.
-
Der er ikke meget nyt indhold, spillets styring halter, historien er kedelig.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

6
Gearbox: Et Bulletstorm 2 er en mulighed

Gearbox: Et Bulletstorm 2 er en mulighed

NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

Bulletstorm udkom oprindeligt i 2011, og spillet er igen blevet aktuelt, da en remaster-udgave af spillet, Bulletstorm: Full Clip Edition, udkommer om under en måned....



Indlæser mere indhold