Stardew Valley

I dag er den 7. dag i foråret. Jeg har så meget, der skal nås, og notesblokken ved siden af mig er fyldt med gøremål! Inden jeg drager afsted mod byen, skal jeg lige huske at vande mine afgrøder, så de kan gro sig store og stærke. Mine høns er også sultne, så de skal selvfølgelig fodres, hvis jeg vil have nogle æg. Og så skal tasken pakkes, fordi jeg skal huske at have en chili med mig. Det er nemlig borgmester Lewis' fødselsdag, og han er så mægtig glad for chilier, så jeg tænker, at den falder i varm jord.

Det er den salgs tanker, der flyver gennem mit hoved, så snart Stardew Valley er blevet tændt. Og endda også slukket. Den ene dag tog jeg sågar mig selv i at stå og tænke disse selvsamme ting, da jeg stod og lavede aftensmad. Derfor er det allerførste, jeg kan fortælle dig om spillet, at det er noget så vanedannende. Og eg elsker det!

Stardew Valley er simpelhed, når det er allerbedst. Spillet udspringer af en historie, vi nok alle har hørt før i en eller anden version. I sine sidste stunder overrækker din bedstefar dig et hemmeligt brev og fortæller dig, at brevet ikke må åbnes endnu. Først den dag, hvor livet for alvor har bragt dig ned, hvor du har glemt, hvad der virkelig er vigtigt her i livet, og du ingen anden udvej kan se, må du undersøge brevets indhold. Og den dag kommer, da du igen sidder i din grå, sørgelige bås hos det store firma JoJa Corporations. Lige som du kan mærke bristepunktet komme snigende, åbner du skuffen og finder brevet frem. I brevet gemmer sig din redning - lejemålet til din bedstefars gård, som ligger i den lille landsby Pelican Town. Ivrig efter at starte dit nye liv, drager du straks afsted.

Da du ankommer, er det noget af en rustik gård, der venter dig i en ret så rustik, lille by. Et mindre hus, der nu er dit hjem, står omringet af træer, sten og ukrudt. Dét er, hvad du har at arbejde med, og allerede ved første øjekast sitrer det i mine fingre for at komme i gang med at forvandle dette til min drømmegård (faktisk har jeg også brugt et utal af timer på at planlægge layoutet at min gård online, bare så jeg er sikker på, at jeg får udnyttet enhver kvadratmeter effektivt!) Og selvom sommer bliver til efterår, og sneen senere maler landskabet hvidt, er der altid noget at arbejde hen imod i Stardew Valley. Fordi selv når du har opnået det antal køer, grise eller høns, du nu ønskede dig, så venter der en hel verden udenfor gården, som du kan udforske, når du er klar.

Stardew Valley opfordrer dig nemlig forsigtigt til at drage ud i landsbyen og opdage alt lokalsamfundet har at byde på, men det er kun dig, der kan bestemme tempoet, hvori det foregår. Når du er klar, har du dog et utal af rørende, menneskelige historier i vente. Lokalsamfundet består nemlig af op mod 30 karakterer - den ene med en endnu bedre baggrundshistorie end den anden. Og langsomt ser du dig selv blive en del af denne lille by. Du kan hjælpe med at genopbygge deres forfaldne forsamlingshus, broerne der er gået i stykker eller bare blive venner med de forskellige beboere. Eftersom du opbygger et forhold med de forskellige karakterer, lukkes du lidt efter lidt ind i deres liv og historier. Det er ikke noget, der sker natten over, det kræver tid og arbejde, men det er det hele værd. Du kan ende med at overbevise alkoholikeren om, at han har masser at leve for, spille noget der minder om D&D med nogle af de unge i samfundet, eller hjælpe den unge atlet med at komme sig over tabet af sine forældre. Ja, man kan jo nærmest ikke svinge sin stak hø uden at vælte en dyb karakter med en smuk baggrundshistorie i processen.

Men den karakter, der endte med at gøre det største indtryk på mig, var den ældre, lidt småsære skralder. Nord for byen bor Lewis i sit telt, og til alle forsamlinger i samfundet holder han sig ude i periferien af fornøjelighederne. Han føler sig ikke velkommen, og er bange for at folk vil gøre grin med ham på grund af hans lidt alternative livsstil. Han fortæller jævnligt om nogen, der kommer og skræmmer ham i hans telt og smider sten efter det om natten. Og derfor blev det min personlige mission at dele alle mine glæder med ham, og få ham til at føle sig accepteret. Det er den slags historier, der i mine øjne gør Stardew Valley interessant, og som giver spillet en lidt uventet dybde.

Jeg havde ikke forventet, at få tildelt små missioner såsom at skulle finde borgmesterens lykkeunderbukser (som gemmer sig et ret så uheldigt sted...), men takket være disse samt baggrundshistorierne, bliver hver enkelt karakter så levende, at jeg netop fanger mig selv i aftensmaden på at tænke over deres fiktive fødselsdage og tilhørende gaver. Jeg havde lyst til at lære de forskellige personer at kende, og at arbejde for at opbygge et forhold med dem. Min karakter endte endda med at finde kærligheden i det lille samfund og gifte sig.

Men udover at passe din gård og pleje dit forhold til lokalsamfundets beboere, er der en masse andet at give sig i kast med. Du kan for eksempel begive dig ned i minerne under byen og udforske mysterierne, som disse indeholder. Det er i denne sammenhæng at spillet bliver krydret med nogle RPG-elementer, der så sandelig hjælper med at holde det hele frisk. Hernede kan du gå på opdagelse og finde dyrebare ædelstene og værdifulde mineraler, kæmpe mod monstre og senere blive hædret af byens eventyrer-klub.

Men hvordan du lever dit liv i Pelican Town, vil altid være helt op til dig. Tutorials'ne er sparsomme, og spillet holder dig ikke i hånden. Du får en kort forklaring af, hvordan du sår og høster dine afgrøder, og derefter bliver du lidt sluppet fri. Men jeg synes, det er en del af charmen. En del af den frihed spillet indebærer.
Føler du dig ikke i eventyrhumør, kan du fokuserer på at blive fisker, hvilket kræver mere planlægning, end man lige skulle tro. Både vejr, sæson og placering skal overvejes, hvis det er en bestemt fangst, du går efter. Eller måske foretrækker du at udforske de forskellige opskrifter, man kan kokkerere hjemme i køkkenet. Du kan også hjælpe den lokale bibliotekar med at genopbygge bibliotekets samling af ædelstene og gamle objekter, du finder begravet i jorden. Du kan hive lokalsamfundet på fode ved at fikse bussen eller reparere broerne. Ja, du bestemmer selv, hvad du vil, og jeg tror, at netop denne frihed var med til at gøre spillet så fængende for mig. Det var altid op til mig selv at planlægge dagene og bestemme, hvad skulle ske. Der kom aldrig en og fortalte mig, at nu var det tid til at gøre noget bestemt. Notesblokken var fyldt med mine gøremål for den næste dag, og derfor bemærkede jeg sjældent, hvor mange fiktive dage der var gået, og at den virkelige klokke pludselig slog midnat.

For mig blev min tid i Pelican Town heller aldrig trættende. Jeg kan ofte være nervøs for, at med spil som en farming simulator kan en del af gameplayet hurtigt blive ret så gentagende og kedeligt. Og nogle af opgaverne i Stardew Valley, kan da også netop komme til at virke ensformige. At fælde træer i skoven, skaffe mineraler og dyrebare sten fra minerne eller at vande og høste ens afgrøder. Men spillet har altid en løsning oppe i ærmet. Mangler du et bestemt type mineral, men orker du ikke at opstøve det i minerne? Så byg et Crystalarium, der kopierer disse ædelstene og mineraler hjemme på gården næsten helt uden din hjælp. Gider du ikke vande dine planter hver dag? Så anskaf dig nogle sprinklere, der klarer arbejdet for dig. Du har hele tiden muligheden for at arbejde hen mod løsninger, på hvad end du måtte være træt af i spillet - eller bare give dig til noget helt andet.

Simpelheden, som jeg før omtalte, er noget, jeg synes, er gennemgående for spillet. Lad os tage musikken som et eksempel. Det er hverken de storslåede orkestrale toner eller de følelsesladede ballader, vi har fat i. Det er bare nogle simple, glade og så fuldstændigt hjertevarmende toner, der er soundtrack til din oplevelse. Der er intet stemmeskuespil, og 16-bit grafikken kan ikke prale af at være banebrydende. Men alt dette lagt sammen i Stardew Valleys univers resulterer bare i en helstøbt oplevelse. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde før har startet et spil, kun lige hørt intromusikken og allerede der smilt fra øre til øre og følt en indvendig ro.

Men jeg kan jo nok ikke komme igennem hele denne anmeldelse uden at sige noget negativt også. Jeg har spillet Stardew Valley både på PC og PlayStation 4, og selvom spillet i store dele er blevet fint oversat til konsollerne, så har man truffet nogle virkelig upraktiske valg i processen. Karaktertilpasningsskærmen, man støder på i starten af spillet, inventory-menuen samt andre menuer i spillet bliver noget af en kamp at navigere rundt i, fordi man simpelthen har valgt at beholde musemarkøren som styring i disse tilfælde. Og med en controller i hånden er det så trættende i længden. Det føles altså lidt som om, man bare har taget spillet, som det nu engang var og smidt det over på en konsol, og helt ærligt synes jeg, at fansene og spillet selv har fortjent bedre end det. Oveni det kan kontrollerne til tider virke lidt upræcise på både PC og konsol. Man vil svinge øksen for at ramme træet til højre for én, men i stedet for farer den afsted i en helt anden, uønsket retning.

Men i det store hele er og bliver disse fejl småting, sammenlignet med alt det andet Stardew Valley gør så godt. Jeg har egentlig haft ret svært ved at sætte ord på mit forhold til dette spil, fordi det er gået hen og blevet noget ganske særligt for mig. Har jeg haft en særligt træls dag, ønsker jeg at glemme den til tider lidt sørgelige, virkelige verden, eller vil jeg bare gerne koble helt af, så er det Stardew Valley, jeg tænder for. Det er utrolig sjældent, at jeg støder på et spil, der gør mig så varm om hjertet som dette. Det inspirerer mig, minder mig om de simple glæder i livet samt vigtigheden af menneskelig kontakt, og gør mig så umådeligt glad. Det er blevet mit tilflugtssted - et sted som jeg mægtig gerne vil dele med dig, fordi her er fantastisk at være.