The Elder Scrolls V: Skyrim - Special Edition

The Elder Scrolls V: Skyrim er et mesterværk - det har der aldrig hersket nogen tvivl om for mig. Det er ikke bare en af de mest ekspansive spilverdener nogensinde, det er også et af de dybeste rollespil. Det handler ikke om mængden af generiske opgaver som i Fallout 4, men snarere om følelsen af at der konstant foregår ting rundt om dig, at en uskyldig samtale med en fremmed på en kro kan lede til en episk mission, eller en lille utydelig seddel pludselig kan introducere dig for et nyt spændende narrativ.

Med andre ord er det fyldt til renden med den Bethesda-magi, som gør at vi uden at blinke tilgiver alle de tekniske spidsfindigheder, som er blevet en lige så stor del af udviklerens identitet som deres evner til at skabe dybe verdener.

Derfor befinder jeg mig lidt ved en skillevej, og sådan er det altid med disse opdaterede udgaver af et spil. Anmelder man spillet, eller anmelder man den nye pakke det ankommer i? Skal denne anmeldelse handle om hvorfor The Elder Scrolls V: Skyrim er et 10-tal, eller skal den handle om hvorvidt det er værd at genbesøge for alle de nye tilføjelser, opdateringer og rettelser?

I sin tid anmeldte daværende chefredaktør Lee West spillet, og gav det et fortjent 10-tal, og denne karakter gik igen på samtlige Gamereactor-redaktioner. Det er en yderst sjældenhed. De fleste anmeldelser, inklusiv vores, roser spillets visuelle stil, dets afbildning af smukke nordiske landskaber, dets sans for visuel detalje, og hvor flydende verdenen hænger sammen. Det er dog tydeligt at se, at Bethesdas store akilleshæl er alle de tekniske systemer som der hviler under deres fantastiske visuelle sans, under designet, og derfor er noget så kedeligt som karaktermodeller, fysik, animationer og 3D-modellering løbende været genstand for kritik.

Nu udkommer spillet i en ny version, en såkaldt Special Edition, og udover at pakke tidligere udgivet ekstraindhold med, såsom Dawnguard, Hearthfire og særligt Dragonborn, fra start af, så tilbyder denne version også mod-support, og det er på samtlige platforme til trods for at det først så ud som om at PlayStation ikke ville lege med. Det er med andre ord en glorificeret Game of the Year-udgave vi har med at gøre, og så alligevel ikke, for spillet har modtaget en række tekniske opgraderinger, som gerne netop skulle modvirke nogle af de negative indtryk af spillets teknik.

Remastered art & effects, volumetric god rays, dynamic depth of field, screen space reflections, snow shaders, water shaders, dette bare et udpluk af de forskellige "buzzwords" som Bethesda bruger til at forklare præcis hvor meget de har fiflet med spillets teknik, så det på ny fremstår som det storslåede eventyr det er.

Men gør det så egentlig en forskel? Nej, det synes jeg i grunden ikke.

Selvfølgelig er disse visuelle forbedringer til stede, og jeg vil stædigt holde fast i, at den kunstneriske retning alene er nok til at man uden at skulle svede kan kalde The Elder Scrolls V: Skyrim et ganske smukt spil. Lyssætning spiller en større rolle, og skygger, lysstråler og refleksioner afvikles på mere overbevisende facon. Desuden er den animerede afstand en del længere i denne omgang, så derfor er det klart at når du for først gang forlader Helgen, og bevæger dig mod Riverwood, stopper op ved platformen mellem de tre Skill-sten, og skuer ud over horisonten med floden under dig, så er The Elder Scrolls V: Skyrim virkelig smukt.

Står du ligeledes på borgmuren i Solitude, og kigger ud på de lavthængende skyer over Dawnstar i horisonten, er det ganske naturligt at du ligger mærke til, at der er sket noget med sprødheden i grafikken, med kanterne på teksturerne, i denne nye version. Men gør det en egentlig forskel i forhold til den måde du oplever The Elder Scrolls V: Skyrim på? Nej, det mener jeg ikke. Det betyder slet, slet ikke at det ikke er værd at investere i spillet på ny hvis du er konsolejer, for spillet er så dybt, så enestående avanceret i sin struktur og opbygning, at du uden tvivl vil nyde endnu en tur i Bethesdas episke verden, men disse grafiske forbedringer er ikke substantielle nok til at overbevise skeptikere. Synes du ikke at spillets udseende holdt vand tilbage på PlayStation 3 og Xbox 360, så vil denne version ikke overbevise dig om noget som helst.

Heldigvis er det foruden RAM-relaterede problemer i denne omgang, og derfor holder spillet sine 30fps på ganske stabil vis. Med andre ord er der tekniske forbedringer for dem der leder efter dem, og sætter man spillet i 2011 op ved siden af den version du kan købe i dag, som Bethesda allerede har gjort for dig i diverse trailere, så vil der naturligvis være en mærkbar forskel. Men The Elder Scrolls V: Skyrim er stadig... ja, Skyrim, og ønsker du at investere på ny, så skal det være fordi du elsker spillet, og ikke går synderligt meget op i det ekstra lag maling.

Så lad os derfor bevæge os videre til den mest signifikante tilføjelse til spillet, hvis man da spiller på konsol, og det er selvfølgelig tilføjelsen af mods. Mods spiller en helt særlig rolle for Bethesda-spil, og særligt i disse tider, hvor mods er tilgængeligt i Fallout 4 på Xbox One (og snart PlayStation 4), så derfor er det alligevel stort at vi nu få finde, downloade og installere mods til Skyrim på begge konsoller. Disse kan hentes og installeres direkte inde fra spillet, og de kan tilføje alskens indhold der ganske let kan slås til og fra som man har lyst. Ligesom med alle andre spil af denne slags afhænger kvaliteten selvfølgelig udelukkende af skaberne, men allerede nu er der storslåede nye kampagner, fede nye våben og flotte rustninger at give sig i kast med.

På en måde bliver man nødt til, til trods for hvor meget man på sin vis elsker The Elder Scrolls V: Skyrim, at behandle alle disse remasters ens. Det må og skal være den nye indpakning du bedømmer, og er du ganske enig i Gamereactors store 10-tal til spillet i sin tid, så er spillet præcis lige så fantastisk, dybt, velkonstrueret, stemningsfyldt, spændende og detaljerigt som det var i 2011. De grafiske opdateringer betyder kun så meget som du presser øjnene sammen og kigger godt efter, men tilføjelsen af mods sørger for at du har meget mere at komme tilbage efter... hvis altså de 1000 timers indhold simpelthen virker for tyndbenet for dig i starten.

Mens The Elder Scrolls V: Skyrim uden tvivl stadig er et 10-tal, så gør denne nye specielle udgave meget lidt for forbedre kvaliteten af spiloplevelsen. De grafiske forbedringer er minimale med mindre man virkelig kigger efter, mods er en storslået tilføjelse som afhænger af skabernes kreative sans og de tre ekstra udvidelser har allerede været tilgængelige via en Game of the Year-udgave. På en måde er det fedeste ved Skyrim: Special Edition bare at det er... tja, Skyrim. Så derfor er karakteren mærkbart lavere end spillet selv.