Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Commandos 3: Destination Berlin

Commandos 3: Destination Berlin

Hvis der er noget jeg direkte frygter at spille, så det Commandos-serien og det er ikke fordi den er dårlig.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvis der er noget jeg direkte frygter at spille, så det Commandos-serien og det er ikke fordi den er dårlig. De to foregående Commandos-spil var alle af høj kvalitet. Min frygt bunder derimod i spillets ubarmhjertige sværhedsgrad. Livet som digital kommando-soldat er kun for de hårde gutter og sådan er det også i seriens seneste kapitel, Commandos 3 med undertitlen Destination Berlin.

HQ

Som sine to forgængere er Commandos 3 et strategi-spil, der kræver is i maven og et køligt over blik. Rammen om det hele er stadig Anden Verdenskrig, hvor en lille håndfuld specialtrænede soldater, hver med deres eget ekspertise felt, sendes ud på den ene umulige mission efter den anden dybt inde bag fjendens linjer. Som spiller sidder du med ansvaret for at få soldaterne til at samarbejde. Det er dig der skal planlægge taktikken, aflure fjendens bevægelser og slå til når chancen byder sig. Holdet er blevet mere strømlinet siden sidst og tæller nu kun seks soldater. Den russiske "femme fatal" Natasha og holdets maskot, hunden Whiskey, er sendt på pension og tilbage står kommandosoldaten, sprængstofeksperten, tyven, spionen, snigskytten og dykkeren, selv om sidstnævntes engagement er begrænset til en gæsteoptræden i en enkelt mission.
Hver har de bibeholdt deres særlige evner.

Kommandosoldaten, med den karakteristiske grønne baret og brede overarme, er stadig ferm til at håndtere våben af alle salgs fra knive og pistoler til tunge maskingeværer og sågar også artilleri. Sprængstofeksperten sprænger lystigt ting i luften, spionen klæder sig ud som tyske officerer og distrahere fjenden, snigskytten plaffer fjender ned på stor afstand, tyven er hurtig og smidig og kommer frem hvor ingen af de andre kan komme frem mens dykkeren kan ligge på lur under vandet.

Spillet er delt ind i tre store kampagner; Stalingrad, Central Europa og Normandiet, hvor der til hver kampagne er knyttet en række missioner. Missionsstrukturen har altid været en af Commandos-seriens stærkeste sider og traditionen holdes i hævd på fornemmeste vis i Commandos 3. Missionerne kan tage lige fra et kvarter, til hele timer at gennemføre. I nogle missioner har man tid til at tænke sig om, mens man i andre skal handle hurtigt og impulsivt. Den første mission i Stalingrad-kampagne er af sådan karakter. Her er holdets snigskytte på jagt efter en tysk snigskytte, der smyger sig ind og ud af de sønderbombede bygninger mens han nedlæger de russiske soldater på stribe. Her må taktisk finesse træde i baggrunden for iskolde reaktioner. Den tyske snigskytte har nemlig en væsentlig længere rækkevidde, så får man ham på kornet skal der handles hurtigt. Vekselvirkningen mellem taktik og action fungerer meget godt men de mere action-orienterede missioner presser spillets interface til det yderste. Placeringen af de mange ikoner, genvejstaster og deres funktioner, skal sidde på rygraden hvis man vil gøre sig håb om at overleve. Derfor bliver glæden ved at have gennemført en sådan mission også det meget større.

I de missioner hvor fokus hviler på taktik kan man tillade sig at tage den mere med ro. I én sådan mission, har spionen og tyven fået til opgave at kapre et tog læsset med uvurderlige kunstskatte, så det ikke falder i tyskernes hænder. For at gøre det bliver de dog først nød til at komme usete ind på togstationen og derefter snige sig ombord på toget. Forsigtighed er vejen frem og man kan godt sætte en time eller to af i tidsplanen før en sådan mission er gennemført. Fælles for alle missionerne i spillet er, at de kan løses på flere måder hvilket bevidner om et solidt design. Dermed skal man dog ikke vide sig for sikker. Man kan nemt "spille sig selv op i krog", hvor man til eder og forbandelser må erkende at man ikke kan gøre andet end at opgive og starte forfra.

Dette er en annonce:

Pyro Studios har gennem hele spillets udvikling gjort meget ud af at fortælle, at Commandos 3 ville være mere tilgængeligt overfor nye spillere, hvilket bestemt ikke var tilfældet med forgængeren. Commandos 3 starter da også ud med en omgribende tutorial, hvor man lære alt om både de forskellige soldaters egenskaber og interfacet. Derudover er det dog svært at se præcist hvordan Commandos 3 skulle gøre livet lettere for nybegynderen. Tutorialen består af to rimelig lette missioner, der ikke giver megen sved på panden men herefter tager indlæringskurven et lodret spring opad. Resten af spillet er præcist lige så svært og utilgivende som de to forrige spil, hvilket vil få mange nye til at falde fra.

Grafik og lydmæssigt er der ikke sket meget fra Commandos 2 til Commandos 3 men dette skal ikke tages som noget negativt. Commandos 3 rummer alle de tekniske tiltag fra toeren såsom interiør i 3D, der kan vendes og drejes som man lyster og 3D-figureranimation, så figurerne kommer til at se mere levende ud. Udendørsarealerne kommer i flere forskellige størrelser men alle er læsset med flotte detaljer. Det hele har den helt rigtige stemning af krig. Vejreffekter såsom regn og tåge giver stemningen et ekstra nyk opad og et solidt lydbillede understøtter stemningen på fin vis. En del af stemmerne er dog rimelig karikerede, på grænsen til det grinagtige, men det kan man tilgive.

Commandos 3: Destination Berlin viderefører stolt traditionen fra sine forgængere men nybegynderen vil føle sig lidt snydt. Det er ikke noget galt i at en toer der både tilføjer nyt og samtidig bygger videre på det der gjorde etteren god. En treer der blot bygger videre på en toer uden at tilføje noget nyt eller rette på forgængerens mindre heldige elementer, er derimod lidt for billigt sluppet. Det korte af det lange er, at Commandos 3 minder lidt for meget om Commandos 2. Der er ikke rigtig noget nyt under solen og det på godt og ondt. Fans af serien får mere af det de elskede ved de øvrige spil i serien mens nybegynderen blot får døren i hovedet, smækket i af en ubarmhjertig sværhedsgrad.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Maksimal udfordring, flotte baggrunde med fine detaljer, gode og varierende missioner
-
Stadig ikke for begyndere, forvirrende interface
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Commandos 3: Destination Berlin

Commandos 3: Destination Berlin

PREVIEW. Skrevet af Steen Marquard

Sarge & Co. er tilbage, og der skal atter snigmyrdes SS-officerer og sprænges hobevis af Nazi-installationer, alt det vi forventer af serien.



Indlæser mere indhold