Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Deus Ex: Mankind Divided

Deus Ex: Mankind Divided

Den mekaniske apartheid kaster lange skygger på fremtidens samfund. Magnus fortæller om gensynet med Adam Jensen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Science fiction er meget mere end farverige laser-stråler, mærkværdige alien-racer og storslåede rumkampe, den giver os muligheden for at udforske den menneskelige tilstand under andre forhold, andre omstændigheder, og lader os undersøge teknologiens indvirkning på sjælen, psyken og samfundet. Derfor leverer denne genre os tit interessante fortællinger, og det er lige så sandt for spil som for film og tv-serier. Ét af de mere lysende eksempler på en interessant science fiction-fortælling er Deus Ex: Human Revolution, der bragte den ikonisk serie tilbage med bravur, med dybe karakterer, en interessant verden, en vidunderlig historie og varieret gameplay. Nu ligger presset på udvikleren Eidos Montreal om at levere den svære toer. Kan Deus Ex: Mankind Divided bygge videre på solidt fundament?

Det første man skal vide om Deus Ex: Mankind Divided, er at lige præcis som Adam Jensen repræsenterer en obskur form for 2.0-udgave af den menneskelige krop, så er spillet i sig selv en 2.0-udgave af Deus Ex: Human Revolution. Der er tale om de samme systemer, de samme narrative problemstillinger og de samme karakterer, men i udbygget og mere avanceret tilstand. Fundamentet, samt de grundlæggende gameplay-strukturer, er nærmest identisk med originalen, men alt er skruet op, forbedret, slebet til.

Den første gode nyhed er, at den stærke hovedkarakter, Adam Jensen, er tilbage, og han er i solid form. I Deus Ex: Mankind Divided er kløften imellem de såkaldte "augmentet" mennesker, der har mekaniske implantater der forbedrer kroppen både fysisk og psykisk, og de almindelige mennesker der føler sig magtesløse i en højteknologisk og korrupt verden, kun vokset støt siden sidst. Faktisk er disse mennesker, der ganske kort refereres til som augs, tvunget til at bo i ghettoer. Denne tilstand kaldes den mekaniske apartheid, og denne baghistorie er et narrativt vidunder, der konstant leverer i forhold til dybde, intensitet og politik. Konflikten er mangefacetteret og besværlig at have med at gøre, særligt når yderpoler fra begge sider konstant presser og skubber på Adam Jensens dømmekraft. Derudover lurer den frygtede organisation, Illuminati, rundt om hvert hjørne, der kun fordobler et allerede tætpakket scenarie. Det kan faktisk, ligesom i Deus Ex: Human Revolution, til tider gå hen og blive en smule overvældende. Det enkle, narrative forløb er ganske let at følge, men der er så mange politiske og etiske tråde at følge og holde styr på, at man godt kan føle sig konstant bagud. Dette er nok ikke et problem, for spillere der er langt klogere end mig, men jeg kæmpede lidt hist og her. Der er mange faktioner, karakterer, stednavne og organisationer der taler om hinanden på en relativt indforstået facon, og historien glider til tider lidt ind og ud af spillerens bevidsthed. Faktisk findes de allerbedste historier i de små sidemissioner, hvor spillet begrænser sig selv en smule, som når Adam skal optrevle en narkoring, eller hjælpe en Wikileaks-inspireret organisation med stjæle informationer fra en bank.

Dette er en annonce:
Deus Ex: Mankind Divided
Deus Ex: Mankind DividedDeus Ex: Mankind DividedDeus Ex: Mankind Divided

Historien udbygges og hjælpes på vej af en række veletablerede karakterer, der er blandt de dybeste og mest velskrevne i år. Særligt Adam Jensen formår at transcendere hans hårde, actionman-inspirerede skal, og er både sympatisk og rimelig sej for at sige det lige ud. Man nyder hvert et øjeblik som Adam, ligegyldig hvilke valg man ender med at træffe, og hvilken udgave af karakteren man vælger at sætte fokus på. Manuskriptet holder vejen igennem for Adam, og man føler med ham hvert skridt af vejen.

En af spillets kerneværdier, ligesom med originalen, er den måde karaktererne interagerer på, altså den måde du som spiller vælger at Adam taler med andre på. Spillet sætter dig nemlig en række mål, og et af dine værktøjer at talens kraft. Overtaler du en person til at give dig et hint eller et vigtigt stykke information, kan det spare dig megen tid og kræfter. Heldigvis afviger dialogsystemet lidt fra normen ved at give dig op til flere muligheder, hvor hver mulighed er din beskeds natur, snarere end de første par ord af den. Alt for tit kan en RPG-entusiast nemlig løbe ind i den problemstilling, at den egentlige besked lyder ganske anderledes end det man troede, fordi indikationen ikke fortalte nok om den endelige besked. I stedet bær en dialogmulighed i Deus Ex: Mankind Divided navne som "sympathy", "cops" eller "threaten", der hver især har små forklaringer tilknyttet. Det er ganske smart, og sjældent kommer man ud for at en dialogudveksling kører i en modsat retning end den man selv ønsker.

Dette er en annonce:

Faktisk er det ganske tydeligt at mærke, at Deus Ex: Mankind Divided er bygget på en række meget faste værdier, der godt nok fungerer tilsammen som én samlet oplevelse, men er konstrueret hver for sig. Den dybe baghistorie, det brugbare dialogsystem, snigeri og kamp. Dette betyder heldigvis ikke at spillet føles fragmenteret, men snarere at du hele tiden får muligheden for at fokusere på bare én af disse designsøjler. Valget er altid centralt, og ønsker du at snakke dig igennem en konflikt, så kan det meget vel være muligt. Ønsker du at snige dig omkring en konflikt, vil der i de fleste tilfælde være forskellige veje man kan vælge, der helt undgår fjendtlig kontakt. Er du derimod den slags person der kaster sig hovedkuls ind i et slagsmål, så er Adam Jensen bygget til kamp, og har tonsvis af redskaber til rådighed.

HQ

Vælger du at snige dig, kan du både vælge helt at undgå konflikt, såvel som at uskadeliggøre fjender uden at dræbe dem. Adam er stadig udstyret med den samme stun gun, pistoler og rifler med sovepile, og selvfølgelig hans hårdføre mekaniske næver. Derudover kan du bruge smart-vision til at at se igennem vægge og identificere fjenderne på afstand, før du begiver dig længere ind i løvens hule. Alle disse evner benytter dog energi, og det har Adam ikke ligefrem i overflod, ligesom i Deus Ex: Human Revolution handler det konstant om at balancere energiforbruget, så du har nok til når det gælder. Usynlighed kræver eksempelvis enormt meget, så enten at have nye batterier eller at gemme en stor ladning til det rette øjeblik er ganske altafgørende. Igen føles Deus Ex: Mankind Divided særligt meget som en udbyggelse af originalens principper, snarere end et redesign. Der er ikke blevet fortaget kvantespring, men i stedet små skridt fremad hist og her. Dog skal det nævnes, at Adam nu har en såkaldt Tesla Gun Arm at lege med, der kan uskadeliggøre op til fem fjender på én gang. Den er særligt brugbar, og gør det en del lettere at navigere rundt uden at dræbe.

Kamp derimod er ikke helt lige så flydende. Der er mange forskellige våben at lege med, og de kan alle opgraderes, tilpasses og præciseres som du ønsker, men selve akten i at vælge et våben, sætte sig bag dække og skyde på fjenderne føles en smule kluntet. Man føler konstant at Deus Ex: Mankind Divided, ligesom sin foregænger, er designet med den mere metodiske tilgang for øje. Ligesom med Dishonored og Hitman er et direkte kampscenarie en mulighed, men føles fuldstændig formålesløst, og mekanikkerne føles hverken lige så flydende eller lige så responsive når man er mere direkte.

Hvilken tilgang du vælger, afhænger selvfølgelig af dine opgraderinger, og her er samme smarte system fra originalen tilbage, der giver dig muligheden for at tilpasse Adam Jensen efter dine lyster, men ikke uden at ofre. Ser du, det er stadig meget svært at lave en karakter i Deus Ex: Mankind Divided, som kan lidt af hvert. I løbet af min første gennemspilning fik jeg hurtigt opgraderet mig selv op i et hjørne, hvor jeg hverken havde nogle meningsfulde kampopgraderinger, eller havde pillet ved mine stealth-evner. Det ville måske have været gunstigt at give spilleren nogle af disse opgraderinger fra start af, men igen, så ville dette være at gå på kompromis med den fede følelse af endelig at investere i en særlig opgradering, der gør det muligt at komme videre i en sidemission. Du skal langsomt men sikkert udbygge Adams kapacitet, så han kan hoppe højere, hacke sværere terminaler, tåle giftgas og flytte tunge objekter.

Deus Ex: Mankind Divided
Deus Ex: Mankind DividedDeus Ex: Mankind DividedDeus Ex: Mankind Divided

At disse muligheder ikke er tilgængelige fra start af betyder dog ikke at spillets små åbne verdener ikke føles som en sandkasse. De er godt nok større end i Deus Ex: Human Revolution, men de er også mere tilgængelige. Selvfølgelig skal du stadig kigge efter mulighederne. Spillet serverer ikke meget på et sølvfad for dig, men der er ikke samme overvældende følelse af at være helt undermineret af verdenens mange muligheder som tidligere. Der er en enestående progressionsfølelse i at lave et system over hvilke opgradering der lader dig gennemføre de opgaver du har foran dig, men af en eller anden årsag føles det ikke overvældende.

Men når du så begiver dig rundt i denne verden, og svælger i de mange muligheder der ligger sig for fødderne af dig, løber du ind i et problem. Styringen i Deus Ex: Mankind Divided er en smule tætpakket, og det er ligegyldigt hvilken af de mange styreformer du vælger i starten. Der er simpelthen for mange handlinger bundet til hver knap. På PlayStation 4 skal du eksempelvis klikke L3 for at søge dække, og holder du den inde får du din Augmentation Menu frem. Dette leder naturligvis til en række mekaniske misforståelser, og det skyldes simpelthen, at der er for mange enkelte mekanikker, bevægelser og undermenuer at holde styr på. Dette er det nødvendigvis ikke noget problem for PC-ejere, der naturligvis kan oprette makroer og har flere knapper at rykke rundt med. Det ændrer dog ikke på, at selve styringen i spillet er rodet.

Deus Ex: Mankind Divided er så direkte en efterfølger, at spillets kvalitet udelukkende afhænger af hvor meget du kunne lide forgængeren. De samme systemer dukker op i udbygget og finpudset version, og der Eidos Montreal krydrer godt nok oplevelse hist og her med ekstra tilføjelser. Ultimativt er dette nye kapitel så forbundet med originalen, at det nærmest repræsenterer et større sats for udvikleren, end hvis der var en større designmæssig kløft imellem dem. Satset har dog vist sig at være både velovervejet og veleksekveret, for Deus Ex: Mankind Divided er et fabelagtigt rollespil med alle de separate komponenter man leder efter i et spil af denne type: karakterer, narrativ, dybde, valg, konsekvenser og avanceret gameplay. Til tider kan historien bliver for overvældende, styringen kan blive upræcis og vælger du kamp fremfor snigeri responderer spillet ikke helt lige så flydende som forventet, og derfor snubler dette ellers imponerende spil lidt på målstregen. Det er stadig dog en triumf indenfor genren. Adam Jensen er kommet for at blive, og det er jeg overordentligt glad for.

HQ
Deus Ex: Mankind DividedDeus Ex: Mankind Divided
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fantastisk verden, dybe karakterer, skønt snigeri, mange evner.
-
Overvældende historie, formålsløs kamp, tætpakket styring.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Der er et eller andet over Deus Ex: Mankind Divided. Noget der er mærkeligt at sætte en finger på. Et ambitiøst spil, der føles som et frisk... 8/10
  • Lilium11
    Alright, så er tiden inde til at diskutere det nyeste Deus Ex-spil Mankind Divided. Et spil som jeg ivrigt har ventet siden det geniale Human... 8/10
  • barcano
    Som det lille sølle menneske jeg er vil denne anmeldelse højt sandsygeligt være en tand for subjektiv for nogen. Hvis du er en af de mennesker der... 8/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold