Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Song of the Deep

Song of the Deep

Dyk under havoverfladen i Insomniacs charmerende nye udgivelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

De bedste øjeblikke i Song of the Deep er de fredfyldte. Når du flyder ubesværet langs undervandsstrømmen, med vilde planter overalt omkring dig og store hvaler i baggrunden der dovent svømmer afsted. Desværre er der langt mellem de øjeblikke, da Insomniac insisterer på at fylde spillet med utilfredsstillende kampe og - til tider - frustrerende gåder.

Song of the Deep

En del af mig ville have foretrukket, at Song of the Deep var lavet som en børnebog eller tegneserie. Alle ingredienserne er her: smuk grafisk stil, simpel men effektiv historie og et barn i hovedrollen der beslutter sig for at tage handling. Mellemsekvenserne er allerede lavet i børnebogs-fremstilling med farverige billeder, der lægger tonen an for resten af oplevelsen. Og tag ikke fejl, dette er en smuk oplevelse. Historien fungerer også godt, da hovedpersonen Merryns simple motivation bliver ved med at skubbe dig dybere under overfladen. Da Merryns far ikke kommer hjem efter en tur på havet, beslutter hun sig for at bygge en ubåd og lede efter ham. Målet om at finde din far - og hjælpe de venner du møder på din rejse - vil skubbe dig hele vejen mod slutningen. En afslutning der desværre ikke formår at afvikle rejsen på en fyldestgørende måde, men det gør heldigvis ikke rejsen mindre værd.

Styringen af din ubåd er intuitiv, og i sand metroidvania-stil får du konstant nye opgraderinger, der kan hjælpe dig til at få adgang til områder der tidligere var låst af. Hver gang man modtager en ny opgradering, får man lyst til at hoppe tilbage til tidligere besøgte områder og indsamle de skatter, der før var umulige at nå. Desværre er fast-travel systemet sparsomt, da du kun kan rejse til få udvalgte steder på kortet, som ofte ligger langt fra der hvor du gerne vil hen.

Dette er en annonce:

Udover de opgraderinger, som du naturligt modtager på din rejse, er det også muligt at bruge penge på at forbedre de evner du allerede har. Det er små, ofte ubetydelige forbedringer, men jeg fokuserede på at forbedre min gribekrog - der også bliver brugt til at bekæmpe fjender - udelukkende så jeg kunne få kampene overstået hurtigere. Med et tryk på firkant skyder du din gribekrog afsted, og den behøver ikke mange forbedringer, før den dræber modstanderne med ét slag. Gennem hele spillet ligner fjenderne hinanden, og udover at deres angrebsmønster bliver opdateret en smule, så føles det generelt som at bekæmpe de samme modstandere hele vejen igennem. Du får selv nye angrebsmuligheder som elektriske torpedoer, der kun gør kampene lettere men ikke mere inddragende. Jeg fangede mig selv i at sukke dybt, hver gang spillet låste mig inde i et lukket område og sendte bølger af fjender ind. Det føles som en påklistret og unødvendig måde at forlænge spillet, der allerede tager over ni timer at gennemføre. Og det er uden at finde alle skattene der gemmer sig på havets bund.

Song of the DeepSong of the Deep

Heldigvis kommer alt modstand ikke fra fjenderne, da der også er gåder som skal løses. De tager til i anden halvdel af spillet og enkelte af dem bliver herligt komplekse. De går ofte ud på at manipulere lys i de rigtige retninger, og gåderne formår at ramme rigtigt oftere end de rammer forkert. Men når de rammer forkert, kan det være en frustrerende oplevelse. Forestil dig at have regnet løsningen ud, men på grund af begrænsninger i styringen, eller fordi fjender konstant irriterer dig, bliver du ved med at fejle. Jeg måtte gentagne gange kigge på, mens mit forsøg igen mislykkedes og derefter starte forfra.

Skulle du dø på din rejse, er det sjældent du bliver skubbet langt tilbage. Spillet er gavmildt med checkpoints, så man bliver aldrig rigtig frustreret af at dø i kamp, da man hurtigt kan forsøge igen. Tilsæt et lydbillede der inviterer til ro i sindet, og du sidder tilbage med et spil, der vil holde spillerens opmærksomhed hele vejen til slutningen, uanset hvor ofte man støder ind i uundgåelige kampe.

Dette er en annonce:

Der er et punkt omkring halvvejs inde i spillet, hvor Merryn vågner op i grønne, frodige omgivelser, fyldt med livlige fisk omkring sig. Omgivelserne er smukke, musikken er opløftende og man svømmer ubesværet gennem vandet. Det er et højdepunkt i et spil, der lider af identitetskrise. Det ved selv hvor smukt og charmerende det er, når man kan få lov til at udforske havbunden i ro og mag, men det insisterer samtidig på at kaste fjender efter dig så det kan ligne et "spil". Havde det bare været en søndagsserie, ville det være muligt at nyde oplevelsen uden at skulle bekymre sig om bølger af fjender.

Men dette er et spil og et spil skal være fyldt med modstandere. Æv.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Intuitiv kontrol, simpel men effektiv historie, flot grafik, nogle gåder rammer plet
-
Andre gåder frustrerer, uinteressant kampsystem
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold