Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Ratchet & Clank

Ratchet & Clank

Ratchet & Clank er tilbage, og denne gang på PlayStation 4. Har den dynamiske duo klaret overgangen?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

PlayStation har ingen ingen maskotter som Nintendo. De prøvede at positionere nogle i Playstation All Stars Battle Royale, men ingen af disse har nogensinde fanget an som Mario, Luigi, Link eller resten af slænget, og det er en skam, for der er nogle som fortjener samme plads i rampelyset. Her tænker jeg særligt på en dynamisk duo, der længe har haft hjemme eksklusivt på PlayStation-platformen, og som nu er parat til den første rejse på Sony's seneste konsol. Jeg tænker selvfølgelig på Ratchet & Clank fra Insomniac Games, der endelig gør comeback, og denne gang på PlayStation 4.

Allerførst så lad os starte med at få én ting på det rene - Ratchet & Clank er et remake, en rekonstruering af det allerførste kapitel i serien, der debuterede på PlayStation 2 tilbage i 2002. Insomniac er rejst tilbage til seriens rødder af én grund - fordi Ratchet & Clank samtidig gør debut på det store lærred, i form af deres helt egen spillefilm. Spillet bryster sig endda med at være "the game based on the movie based on the game", så ærligheden er i hvert fald på plads. Når det så er sagt, så føles spillet aldrig som et remake, selvom det, på trods af en række Clank-sektioner, en rejustering af spillets historie og en række nye våben forløber præcis som originalen. Det føles friskt, det føles nyt og det føles vidunderligt.

Ratchet & Clank
Dette er en annonce:
Ratchet & ClankRatchet & ClankRatchet & Clank

Men, stifter du først bekendtskab med serien nu, er det værd at opsummere præcis hvad Insomniac's ikoniske spilserie egentlig handler om. Spillet er en action-orienteret platformer, som i høj grad er fokuseret på en lang række opfindsomme og sjove våben, som Ratchet benytter til at knuse sine fjender. Du kan frit rejse imellem en række planeter, der agerer baner, men samtidig tilbyder en lille sandkasse med en række sideopgaver på hver. Der er ikke synderligt meget frihed, men i stil med en anden klassisk PlayStation 2-platformer, Jak & Daxter, giver den minimale følelse af åbenhed følelsen af, at man ikke bliver skubbet i nogen bestemt retning. Det er rart.

Ja, det er våbnene det handler om, og jeg er glad for at kunne rapportere, at de føles præcis så velbalancerede, skægt designet og visuelt prangende som i originalen. Klassikere som Combuster, Pyrocitor og Proton Drum vender selvfølgelig tilbage, men her støder vi også på nye tilføjelser som Groovitron, der paralyserer dine fjender i hardcore discodans, og Pixeliser der simpelthen pixelerer dine fjender. Der er et gigantisk udvalg, og nu kan du endda samle krystaller op rundt omkring, som bruges til at opgradere hvert våben, der har hver deres talent tree. Du kan have fire våben på dig ad gangen, og når du først begynder at opgradere dine personlige favoritter, så får du hurtigt et stærkt taktisk forhold til dem.

HQ
Dette er en annonce:
Ratchet & ClankRatchet & ClankRatchet & Clank

Der er samtidig nok fjender at skyde på, og med den nye grafiske opdatering (mere om det senere), så er der så meget visuel variation fjenderne imellem her, at selve spektaklet i at opløse sine fjender til støv bliver en fremragende underholdningsmoment bare i sig selv. Sværhedsgraden er samtidig sænket en smule fra originalen, men det betyder ikke at man kan køre igennem på autopilot. En række sektioner kræver at du holder tungen lige i munden, og bruger det rigtige våben på det rigtige tidspunkt, og selvfølgelig holder dig i bevægelse konstant.

Der er ingen tvivl om, at våbnene ikke bare er spillets centrale omdrejningspunkt, men samtidig at hver og en fungerer skide godt. Det samme kan ikke altid siges om platform-sektionerne, da Ratchet & Clank, præcis ligesom Jak & Daxter, lider af ujævn styring og et skævt kamera når det kommer til mere hårfin præcision. Alt for tit sker det, at man hopper forkert eller rammer ved siden af, fordi du hverken har en synderlig god idé om din karakters placering eller kender de præcise fysiske grænser for bevægelserne. Det er en skam at disse platform-sektioner fortsat fylder, når de nu gang på gang fjerner noget af det momentum som skyderiet skaber.

Det samme kan siges om endnu en tilføjelse, sektioner hvor du styrer Clank. Disse positioneres som en form for puslespil, hvor Clank skal placere en række robotter på en smart måde, som man kan bevæge sig videre til det næste rum. Der er som sådan intet i vejen med disse puslespil, og afveksling det er det da, men det er stadig ikke Ratchet & Clank's primære styrke, altså overhovedet, så det er en skam at Insomniac nærmest bevæger sig længere væk fra spillets sjoveste element, ved at fylde mere på. "Know your limits" sagde Albert til en hoven Bruce Wayne i begyndelsen af The Dark Knight, og det samme gælder her.

Ratchet & Clank
Ratchet & ClankRatchet & ClankRatchet & Clank

Nu er vi ved at være stykke inde i anmeldelsen, og jeg har ikke en gang berørt den største ændring som dette remake tilføjer, nemlig grafikken. Jeg har ingen kvaler med at sige, at Rachet & Clank på PlayStation 4 er et af de smukkeste spil jeg nogensinde har spillet, for det ligner en spilbar Pixar-film meget af tiden. Farverne er knivskarpe, animationerne er livlige og detaljerede og de forskellige planeter drypper af produktionskvalitet. Det er en perfekt blanding af kunstnerisk træfsikkerhed og blændende teknik. Fordi spillet ligger sig så tæt op ad den kommende spillefilm, er det et vidunder at de faktisk ligner hinanden til forveksling.

Til trods for en række ujævne platformsektioner og nogle uinspirerede Clank-dele, så stormer Ratchet & Clank ind på PlayStation 4 med selvtilliden i orden, og med grafik der kunne være som ud af Toy Story. Tilføjer du de tonsvis af sjove, varierede og opgraderbare våben og den fantastiske humor som flyder igennem hele spillet sidder lige i skabet, præcis ligesom den gjorde for 14 år siden. Elsker du Ratchet & Clank, så har du al grund til at genopleve spillet i al sin vidunderlige pomp og pragt på din PlayStation 4, men har du endnu ikke stiftet bekendtskab med PlayStation's bedste bud på en egentlig maskot, så har der aldrig været en bedre mulighed end her.

HQ
Ratchet & Clank
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fede våben, fantastisk grafik, flotte verdener, masser af humor.
-
Kedelig platforming, uninspirerede Clank-sektioner.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Det er altid interessant at være vidne til en remake. Det kan gå så godt men også gå så grueligt galt. Det har historien vist op til flere... 8/10

Relaterede tekster

Ratchet & ClankScore

Ratchet & Clank

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Ratchet & Clank er tilbage, og denne gang på PlayStation 4. Har den dynamiske duo klaret overgangen?

Opdatering på vej til Ratchet & Clank

Opdatering på vej til Ratchet & Clank

NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

Insomniac Games har allerede to opdateringer i støbeskeen til det nye Ratchet & Clank som retter en masse fejl. Opdatering 1.03 er allerede blevet offentliggjort i USA og...



Indlæser mere indhold