Pokkén Tournament

Pokémon er en af de spilserier, som på trods af sine 20 år på bagen stadig klarer sig rigtigt godt. Dette skyldes det enormt vanedannende gameplay, hvor samlermani ikke blot er i orden, men ligefrem påkrævet i jagten på den mange Pokémon-væsener, som findes i det aparte univers. På trods af de mange år på markedet, har serien alligevel ikke taget skridtet til den tredje dimension, hvilket har ærgret mange fans, så da de første billeder fra Pokkén Tournament blev vist frem, var begejstringen stor, da folk endelig kunne se frem til at se deres yndlings-Pokémon i smuk og farverig 3d. Det er dog ikke det helt traditionelle gameplay, som der i denne ombæring bydes på, og den største ledetråd for hvilken type spil det faktisk drejer sig om findes i titlen, og ikke mindst i udvikleren bag. Det er nemlig Bandai Namco, som er bedst kendt for deres ikoniske kampspilsserie Tekken, der denne gang har haft Pikachu og vennerne under kærlig behandling, hvilket har resulteret i et actionfyldt arenabaseret kampspil med en masse unikke idéer, som mange fans forhåbentligt vil sætte pris på.

Nu skriver jeg "forhåbentligt", og dette skyldes mit personlige forhold til Pokémon-serien, eller rettere min mangel på samme. Jeg blev aldrig fanget af dette mystiske univers som yngre, og har faktisk aldrig spillet et klassisk Pokémon-spil i mit liv. Jeg kender dog alligevel meget til det, da det i mine 30 år som gamer har været svært at undgå at lære om de spøjse væsener, og jeg har altid beundret serien på afstand, men mit forhold til verdenen er langt fra personligt. Denne detalje er værd at skrive sig bag øret i denne anmeldelse, da dem af jer derude som lever og ånder Pokémon nok vil have lidt mere ud af det faktum, at det er gamle såvel som nye kendinge, der spiller hovedrollerne i spillet.

Nu lyder det måske som om jeg gearer op til den helt store tilsvining af spillet, men dette er langt fra tilfældet. Pokkén Tournament er et rigtigt sjovt og kompetent spil, der på trods af min manglende dybdegående viden om universet alligevel har formået at fange mig. Det er anderledes og kaotisk, og samtidigt tilgængeligt for nybegyndere til genren, såvel som de mere øvede kampspilsudøvere.

Noget af det første man bider mærke i, er selve måden man kæmper på, hvilket foregår i to faser, navnligt Field og Duel Phase. I Field Phase er kameraet rykket lidt bagom ens Pokémon, og kameraet er låst fast på ens modstander. Denne fase minder rent visuelt mest om den måde klassiske Pokémon-kampe udkæmpes, men da man har direkte kontrol over ens Pokémons bevægelser og angreb, ender ligheden også her. I denne fase kan de forskellige figurer gøre bruge af deres ranged-attacks, for langsomt at fjerne points fra modstanderens health-bar, eller de kan forsøge at komme i nærkamp ved hjælp af de mange snedige moves de hver især er udstyret med. Formår man at lave det rigtige angreb eller den korrekte combo, sker der et Phase Shift, og pludselig ændrer tingene sig gevaldigt. I Duel Phase flyttes kameraet, så man har et mere klassisk kampspils-layout, med figurerne i hver sin side af skærmen, og to dimensioner at bevæge sig på. I denne fase gør figurerne meget mere skade, og er udstyrede med andre move-sets, der er bedre egnet til denne form for kamp. Skulle tingene blive lidt for hektiske, kan man endnu en gang vælge at lave et bestemt grab eller combo-move, for på den måde at vende tilbage til Field Phase, og da disse Phase Shifts sker meget flydende, ender det hele med at føles som en lille dans, hvor kameraet flytter sig dynamisk, alt efter hvordan figurerne bevæger sig rundt i arenaen. Det er anderledes, og det er sjovt.

Ud over de to faser er der også en del andre ting, som man skal mestre for at kunne klare sig mod de sværere modstandere. En af disse er spillet sten-saks-papirlignende prioritetssystem, når det kommer til ens angreb. Man har selvfølgelig sine normale slag, men disse trumfes af et counter-attack, som tilmed kan oplades, så det gør endnu mere skade hvis man udløser det på det rigtige tidspunkt. Counter-attacks trumfes til gengæld af grabs, som derimod selv sættes ud af spil af almindelige slag. En lille hellig treenighed der er vigtig at lære, hvis man skal have succes i længden. Det er også muligt at blokere på mere klassisk vis, men her skal man tage sig i agt for grabs og guard-breaks, da det lille lysskjold man hiver frem ikke kan holde til uendelige mængder skade, og da visse fjender har angreb, som kan gøre en smule skade på trods af skjoldet.

Noget som gør Pokémon unikke, er deres måde at udvikle sig på, og dette element spiller også en rolle i denne titel i form af Synergy-systemet. Mest af alt minder Synergy-systemet om en slags superevne, man kan aktivere i kampen, som gør ens Pokémon større og stærkere, og som giver adgang til et enormt kraftigt angreb, der kan benyttes en enkelt gang per runde. For at aktivere ens superkræfter, kræver det at ens Synergy-meter er blevet fyldt op gennem angreb mod modstanderen og ved at samle items op i banen, og meteret varer ved på tværs af runderne, så det for det meste er muligt at aktivere evnen mindst en gang per to-runders kamp. Det er en rigtig fin implementering af et system vi efterhånden kender fra moderne kampspil, og det giver god mening i forhold til Pokémon-universet.

I Pokkén Tournament går man på ingen måde alene i kamp. Under alle kampe har man selskab af en rådgiver, som kommenterer på kampen, og som kommer med gode råd undervejs. Hun giver også bonusser mellem runderne, baseret på hvordan den forgangne runde er gået, og man vælger på forhånd hvilken hjælp man ønsker, som for eksempel at få fyldt mere på sit Synergy-meter, eller at reducere ventetiden på sine Support-figurer, som jeg vil beskrive lige om lidt. Jeg frygtede at rådgiveren ville blive irriterende med sine konstante udmeldinger, men jeg fandt hende faktisk overraskende behjælpelig, da det i starten kan være svært at holde styr på de mange elementer på skærmen. Skulle hun alligevel for nogle blive lidt træls i længden, kan man reducere mængden af udtalelser hun kommer med i spillets indstillinger, men helt fjernes kan hun ikke.

Ud over rådgiveren gøres man også selskab af to af de førnævnte Support-Pokémons. Disse hjælpefigurer er delt ind i de tre kategorier Enhance, Disrupt og Attack, og kan kaldes ind i kampen så snart deres nedtælling slutter. Man vælger sine hjælpere ud fra et sæt af to figurer, og før hver runde vælger man så hvilken af de to skal gøre en selskab. Hver figur har en hurtig, mellem eller langsom timer, så det kan være en fordel at overveje hvem man bringer med sig i de enkelte runder. Deres kategori har også en stor betydning. Attack-figurerne gør ganske enkelt skade på modstanderen, mens Enhance-figurerne forbedrer ens egen Pokémons evner, hvadend det er styrke, hurtighed eller modstand. Disrupt-figurerne fungerer så bare modsat, og giver negative værdier af det førnævnte til modstanderen. Der er et væld af Support-figurer i spillet, og det er værd at nærlæse den enkeltes beskrivelse nøje på forhånd, så man ved hvad man bringer med sig i kamp.

Man kan spille Pokkén Tournament på et væld af forskellige velkendte måder. Der er Ferrum League, som udgør spillets singleplayer-del, Single Battle for hurtige kampe mod computeren, Practice for dem som vil øve sig lidt, Local Battle hvis man skal udfordre en ven på sofaen, og Online Battle hvis man vil udfordre folk fra hele verden. Kampene kan enten spilles i Basic Battles, hvor man lige ud ad landevejen kæmper i forskelligt udformede arenaer, eller i Extra Battles, hvor forskellige bonus-items dukker op undervejs i banen, som enten kan give fordele eller ulemper for den, der samler den op. Det er enkelt og nemt at finde ud af, men desværre føles det også en smule mangelfuldt, i forhold til hvad vi har set i andre Nintendo-kampspil som Smash Bros., hvor udviklerne har været særdeles kreative med forskellige måder at spille på.

I spillets Ferrum League kæmper man sig op ad rangstigen gennem diverse ligakampe, hvor man låser op for flere support-figurer og pynt til sin avatar undervejs, hvilket fungerer ganske fint i starten, men hvilket også bliver en smule langtrukkent efter et stykke tid. Man skal gennem mange kvalificerende runder før man kommer til turneringen, og når så endelig turneringen er overstået, har man så lige en Promotion Test-kamp. Undervejs får man lidt historie, som hjælper lidt på det hele, men de korte scener kombineret med det meget ujævne stemmeskuespil gør, at man kommer til at kede sig en smule på sin vej til toppen.

Spillets online-del må siges at fungere ganske upåklageligt. Her har man mulighed for at spille Ranked eller Friendly Matches, og ventetiden er utroligt kort for at finde andre spillere. Man vælger sin figur og Support-Pokémons før selve matchmakingen går i gang, hvilket gør det endnu hurtigere at komme i kamp, men det undrer mig lidt, at man ikke har mulighed for at se hvilken figur man skal kæmpe mod, før man vælger sin support, da spillets eget tutorial lægger vægt på, at visse support-typer er bedre imod visse figurtyper. Det er nu ikke noget, der ødelægger oplevelsen synderligt, og jeg havde det sjovt med spillets online-del, hvor jeg faktisk formåede at klare mig ganske hæderligt, på trods af mine ret begrænsede evner indenfor kampspilsgenren.

Noget som dog ødelagde oplevelsen en smule for mig, var spillets grafik. Selve Pokémon-figurerne er ganske fint animerede og detaljerede, og ens egen avatar og rådgiveren er meget fint tegnet i bedste japanske stil, men selve banerne skuffede mig. De cirkulære og ovale arenaer så egentlig ganske okay ud indenfor det optegnede kampområde, men det øjeblik jeg kiggede på omgivelserne og baggrunden gøs jeg en smule. Det hele var uskarpt på en meget kunstig måde, og tilskuerne lignede mest af at todimensionelle papfigurer, som blafrede lidt i vinden. Nu ved jeg godt at Wii U-konsollen ikke er den kraftigste maskine på markedet, men den må da være kraftig nok til at animere tredimensionelle tilskuere, i stedet for disse vederstyggeligheder. Også skyggerne havde en tendens til at se meget pixelerede ud, hvilket er ærgerligt, når nu der så tydeligvis har været gjort så meget ud af resten af spillet visuelle præsentation.

Pokkén Tournament er et solidt kampspil, som vil underholde både fans og uindviede i seriens univers. Kampsystemet er mere ligetil end man ved første øjekast skulle tro, men det har også masser af dybde for de spillere, som virkelig ønsker at mestre styringen af deres yndlings-Pokémon. Den lidt sparsomme liste af 16 spilbare figurer, samt manglende spil-modes og en lidt tam singleplayer-del gør desværre nok, at spillet ikke har den helt samme holdbarhed for mange derude, som man måske kunne have ønsket sig, men med det sagt er det rigtigt sjovt i små doser, især mod vennerne på sofaen.