Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Steelseries Apex M800

Steelseries Apex M800 skulle eftersigende være verdens hurtigste mekaniske keyboard. Vores hardware-skribent Fredrik Lindman har testet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Ifølge Steelseries selv er den nye Steelseries Apex M800 det hurtigste mekaniske tastatur, der nogensinde er produceret. Efter at have testet det selv, ser vi ingen grund til at tvivle...

HQ
Steelseries Apex M800

Selvom det lyder mærkeligt, så har jeg altså aldrig selv ejet et eneste Steelseries produkt. Hvorfor ved jeg ikke, men det er aldrig sket. Det er lidt pudsigt, for Steelseries er ellers et velkendt mærke, som har sat sit præg på branchen de sidste år. Steelseries er også involveret i esporten, da mange topspillere sværger til deres produkter. Alt fra hovedtelefoner til mus og tastaturer bliver hevet frem, når prof'erne spiller de store turneringer, og årsagen er naturligvis produkternes, som regel, høje kvalitet.

På¨æsken står der: "verdens hurtigste, mekaniske tastatur.". Store ord, hvis man tænker på at Cherry kontakterne ikke ligefrem var kendte for at være langsomme, men Steelseries nyeste kontakter skulle altså angiveligt være endnu hurtigere. Apex M800 er i hvert fald stort og tungt, føles godt bygget, og har et lækkert design i helsort med godt brug af lys.

Makroknapperne er placerede på venstre side, og på bagsiden er der to USB- indgange. Der er ingen støtte til håndleddene, men til gengæld sidder tasterne lavt, hvilket gør, at håndleddene ikke lider nogen særlig belastning. I stedet for ben på bagsiden er M800 udstyret med udskiftelige gummipuder i forskellige højder. Dette er en smart løsning, når man tænker på, at plastikbenene som regel er det første, der går i stykker på traditionelle tastaturer. En anden finesse, som jeg ikke har set mage til før, er et slot nederst til højre, som passer perfekt til hovedtelefonledningen. I det hele taget, er helhedsindtrykket solidt og kvaliteten er i allerhøjeste klasse.

Dette er en annonce:
Steelseries Apex M800

Og de leverer minsandten ikke kun varen mht. tasterne! De benytter sig af Steelseries egne QS1-kontakter, og har den samme følelse af membrantastatur. Den store forskel her er, at man får en umiddelbar respons, i stedet for en langsom, ustabil kommunikation. Det sker utroligt hurtigt, og man kan mærke forskellen, selv i forhold til kvalitetsprodukter som Razer BlackWidow Chroma og Corsair K70 RBG. På begge af disse, må man holde tasten lidt længere (måske 0,5ms) før der er kontakt, mens Apex M800 registrerer bevægelsen næsten øjeblikkeligt..

Udover det har M800 to processorer, nemlig en til tastetryk og en til alt andet. Der er, med andre ord, ikke sparet på noget, og hver komponent er formet, så responsen er så hurtig og nøjagtig som muligt. Overfladen på tasterne føles også behagelig for fingerspidserne, og jeg kan godt lide, at W tasten har fået nogle små knopper for bedre at man bedre kan finde "WASD" konfigurationen. Samtidig er space- eller mellemrumstasten helt anderledes udformet, sammenlignet med andre tastaturer, som jeg har prøvet. Normalt er space-tasten lang og smal, men her er den meget kortere og dobbelt så tyk, hvilket ved første øjekast virker mærkeligt, men efter en times tid fungerer det ypperligt.

Steelseries Apex M800
Dette er en annonce:

I lighed med konkurrenternes topmodeller, har M800 baggrundsbelysning med 16,8 millioner farver. Belysningen er fantastisk, LED- diodernes placering lige i midten af hver tast sørger for en jævn farvegengivelse over hvert symbol. Det føles også moderne, at hver tast ændrer farve, idet man trykker på den, for så at vende tilbage til sin oprindelige farve. Det er en fræk lille detalje, som dog kan aktiveres, hvis man, mod alt forventning, ikke bryder sig om denne effekt.

Når det gælder software, så kører tastaturet bedst med Steelseries Engine 3, som kan downloades gratis fra selskabets hjemmesider. Det er et let tilgængeligt program, hvor man kan tilpasse belysningen, programmere makroer, og tilknytte farveprofiler til forskellige programmer og spil. Oven i købet kan man aktivere en funktion, som kaldes Gamersense, der sender relevante oplysninger fra spil til tastatur i realtid. Indtil videre er det Counter-Strike: Global Offensive, Dota 2 og Minecraft, der understøtter dette.

Som en aktiv Counter Strike spiller satte jeg pris på dette, og jeg valgte at lade tastaturet vise min karakters liv, armor og ammunition ved hjælp af lysene i tasterne. Jeg startede en match, og opdagede hurtigt, at det virkede helt, som jeg havde forestillet mig det. Tasterne skiftede farve i takt med mit liv (i spillet), og slukkede helt, hvis jeg døde. En utrolig dejlig detalje, som gør tastaturet mere livligt og moderne.

Steelseries Apex M800

I det hele taget er Steelseries Apex M800 et rigtigt, dejligt tastatur. Det er faktisk helt suverænt, på grænsen til det perfekte. Alt er godt gennemtænkt, og produktet viser, at Steelseries er helt i front, når det gælder udstyr tilpasset dedikerede og/eller professionelle spillere. Om QS-1 kontakterne rent faktisk er verdens hurtigste mekaniske kontakter, er selvfølgelig ret vanskeligt for mig at afgøre. Når det er sagt, føles de i hvert fald hurtigere, mere responsive, og slet og ret, bedre end nogen andre taster, som jeg har været i berøring med!

Steelseries Apex M800
10 Gamereactor Danmark
10 / 10
+
Utrolig hurtigt, meget ergonomisk, fantastisk præstation, lækker baggrundsbelysning, superb byggekvalitet.
-
Ingen håndledsstøtte
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

4
Steelseries Apex M800

Steelseries Apex M800

GADGET-TEKST. Skrevet af Fredrik Lindman

Steelseries Apex M800 skulle eftersigende være verdens hurtigste mekaniske keyboard. Vores hardware-skribent Fredrik Lindman har testet.

0
Steelseries Apex M800

Steelseries Apex M800

GADGET-TEKST. Skrevet af Fredrik Lindman

Steelseries Apex M800 skulle eftersigende være verdens hurtigste mekaniske keyboard. Vores hardware-skribent Fredrik Lindman har testet.



Indlæser mere indhold