The Witcher 3: Wild Hunt

Det er nu en uge siden jeg kom med mine første indtryk The Witcher 3: Wild Hunt, hvor jeg sluttede teksten af med at udtrykke, hvor begejstret jeg var for spillet. Nu har jeg haft lidt mere tid til at komme dybere ind i spiluniverset, og min begejstring er på ingen måde faldet.

Jeg beskrev i sidste uge spilverdenen som stor, og det har vist sig at være lidt af en underdrivelse. Den er enorm, og efter at have besøgt nogle flere områder kan jeg også berolige med, at omgivelserne varierer en del fra bare skove og små landsbyer. Med det sagt er der ikke tale om en decideret åben verden, hvilket nok vil skuffe nogle få af jer derude. I stedet er verden delt op i regioner, og de andre regioner kan kun tilgås ved hjælp af fast travel-systemet, eller ved at sejle. Det er altså ikke muligt bare at hoppe op på hesteryggen, og ride fra den ene ende af verden til den anden. Det er nu ikke noget, der gør så meget, da hver region er kæmpestor, og mængden af aktiviteter man finder i form af sidemissioner er enorm.

Ud over de almindelige sidemissioner man finder på opslagstavler i byerne, og som forbipasserende npc-figurer kan tilbyde, finder man også aktiviteter ude i naturen. Der er nemlig adskillige ting at tage sig til, hvis man trænger til en pause fra de lidt mere typiske opgaver, såsom at sprænge en monsterrede i luften, eller at befri tilfangetagne landmænd. Disse aktiviteter finder sted ved forudbestemte placeringer på kortet, så der er ikke tale om direkte dynamiske begivenheder, men måden man falder over dem på, får det til at føles meget naturligt. Det er i hvert fald svært ikke at falde over en skattekiste bevogtet af uhyrer, mens man er på vej ud for at plukke blomster til sin seneste trylledrik. Det puster en hel del liv i områderne, som nok ellers havde været noget tomme at ride igennem.

Efterhånden som man spiller spillet, og nedkæmper diverse monstre, lærer man deres svagheder at kende. Det giver god mening, og alle ens erfaringer bliver noteret i et bestiarium, hvor man kan læse mere om de forskellige væsener, man møder på sin vej, og der må siges at være nogle stykker. I skrivende stund er listen af skabninger jeg har mødt vokset sig kæmpestor, og det kan overraske lidt at åbne for indekset, og rent faktisk se hvor meget man har kæmpet imod. Det er også muligt at tilføje indlæg ved at læse bøger, som kan findes rundt om i verdenen, så man er forberedt på et eventuelt møde med en ny fjendetype. Det er imponerende hvor mange detaljer, der er at finde om hvert eneste væsen, og det er tydeligt at CD Projekt RED går meget op i detaljerne.

En anden lille finurlig detalje findes på Geralt selv. Det er nemlig muligt at besøge barberer undervejs i spillet, hvor der kan vælges mellem nogle forskellige frisurer, og selvfølgelig få trimmet eller fjernet skægget. Efter nogle dage i vildmarken vil man dog bemærke, at skægget langsomt vokser frem igen, hvilket er et meget sjovt og realistisk tiltag, som nemt kunne være sprunget over, men som viser et vist overskud fra udviklerne.

Selve historien i spillet er svær at tale om, ikke fordi den på nogen måde er svær at følge, men fordi jeg ikke ønsker at ødelægge oplevelsen for nogen. Som jeg beskrev i anmeldelsens første del, leder Geralt efter en person, som står ham meget nær. Han er desværre ikke den eneste, da en orden af spøgelsesriddere kaldet The Wild Hunt også er på sporet af sammen person, og Geralt må derfor indlede sin egen vilde jagt, i et forsøg på at komme genfærdene i forkøbet. Dette gøres ved at tale med forskellige personer undervejs i spillet, som kender til den savnedes færden, men de slipper sjældent informationerne frivilligt, og det er her vi introduceres for da mange småhistorier, der er med til at livliggøre spiluniverset. Der er mange tragiske skæbner, som har brug for ens hjælp, men det kan undre en, at en mand som Geralt, der desperat leder efter en vigtig person, ikke bare gør brug af sine jedi-lignende evne til at styre folks tanker, på samme måde som det tit er muligt under sidemissionerne, så længe der er investeret nok points i at opgradere den, for at få informationerne ud af folk. Det ville selvfølgelig blive til et noget kortere spil med knap så meget historie, så det er helt forståeligt, men når først man får tanken, er den svær at slippe igen.

I løbet af historien skal der træffes mange valg, og udviklerne beskriver selv, at konsekvenserne for disse kan være store. Den slags udtalelser har man hørt før fra udviklere, og det har sjældent fungeret på en overbevisende måde. Heldigvis er dette ikke tilfældet med The Witcher. I stedet for at mærke konsekvensen af et valg man træffer med det samme, ligger den og lurer længere inde i historien, og man er aldrig i tvivl om, hvorfor tingene har udviklet sig som de har. Beslutningerne kan også være svære at træffe, når man står overfor dem, da det sjældent er til at vide med sikkerhed, om det man foretager sig er gavnligt eller ej. Der er altså ingen røde og blå valgmuligheder, der indikerer hvad udfaldet vil blive. Visse beslutninger må også træffes under tidspres, så vær forberedt på at tænke hurtigt. Systemet fungerer rigtigt godt, og jeg sidder allerede nu og tænker på den næste gennemspilning, og på hvordan jeg vil vælge anderledes, så jeg kan opleve historien på en anden måde.

Noget af det sidste jeg nævnte i første del af min anmeldelse, var Geralts stemme. Han lyder mildest talt som Christian Bales Batman hele vejen igennem, og det ender med at blive en smule komisk at lytte på i længden. Jeg forstår godt at Geralt er en meget etableret figur, og at en pludselig ændring af hans stemme ikke ville give mening, men det er tydeligt at han er blevet skabt på et tidspunkt, hvor det var fedt at give helten en grynet og dyb stemme. En anden ting jeg bemærkede, og som morede mig en del, var måden hvorpå vinden fik Geralts hår til at bevæge sig voldsomt, også selvom han til tider står indenfor. Det virker en smule distraherende under en vigtig dialog, at hans lange lokker flyver rundt på hovedet af ham, især når man står i gildesalen på en slot. Det er dog en nem lille fejl at fikse, og mon ikke den er rettet inden spillet udgives til offentligheden. Det er i hvert fald ikke noget der direkte ødelægger spiloplevelsen, medmindre man hader at trække lidt på smilebåndet.

The Witcher 3: Wild Hunt er kort sagt fantastisk. Det er et meget dybt rollespil, med en spændende hovedhistorie, og tit endnu mere spændende sidehistorier. Spilverdenen er kolossal, og det samme gælder mængden af aktiviteter man kan kaste sig ud i. Der er uden tvivl valuta for pengene at finde i spillet, og med udsigten til flere gratis DLC-pakker, kommer værdien kun til at vokse. Hvis du er vild med action og rollespil, eller måske bare en god historie, så er The Witcher 3 det perfekte spil for dig, så længe du har tiden til det. Jeg anbefaler alle, der ikke allerede har gjort det, at læse den første del af anmeldelsen, for at få mine fulde indtryk af dette mesterværk, som ikke er et ord jeg bruger ofte om spil. Det har været længe undervejs, men det har i den grad været ventetiden værd!