Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Project CARS

Project CARS

Slightly Mad Studios er endelig klar med deres ny bud på en seriøs racer, og vi har sat karakter på spillet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I dag betyder en AAA-titel, at der er gigantiske investeringer involveret, og derfor vil udgiverne gerne undgå at tage en unødvendig risiko. Før ville dette betyde, at en niche-titel ville have meget svært ved at få en udgivelsesaftale i hus, og et projekt kunne hurtigt dø før det var begyndt. Nu har spilskaberne mulighed for at se deres drømme blive realiseret, og derigennem skabe en direkte forbindelse med spillerne gennem crowdfunding. Det er netop dette som det britiske studie, Slight Mad Studios, gjorde, da de spurgte racing-fans for finansiel støtte til at realisere deres vision, om en helt ny racing-simulator. Udviklerene stoppede heller ikke her, for de lod spillerne tage del i udviklingsprocessen, for at hjælpe med at raffinere og videreudvikle visionen. Sådan begyndte projektet kaldet CARS - Community Assisted Racing Simulator.

Project CARS

Efter flere forsinkelser er vi endelig her, bagved den hvide streg på PlayStation 4, Xbox One og PC. Spillets introduktion kører spillerne igennem alle aspekter af udviklerens vision, og dækker alle tænkelige muligheder, der er tilgængelige via lækre videoer og tonsvis af voiceover. Der er masser af indhold her for alle former for entusiaster: Kørehjælp og sværhedsgrad kan finjusteres til dine individuelle præferencer, og du kan frit pille ved samtlige indstillinger, inden du påbegynder din lange karriere.

Der er en renhed over progressionen her, for du låser hverken op for penge eller XP. I stedet skriver du dig op hos et hold, og kører primært for point. Hvis det lykkes, vil du bliver inviteret til at race på et højere niveau. Der er en lang række divisioner at sætte tænderne i, og du kan let starte med go-karts og mindre produktionskøretøjer, og derefter forstætte med diverse GT-klassikere eller Formula-racere, hele vejen til Le Mans-prototyper.

Dette er en annonce:

At spille Professional-delen er udfordrende fra start af. Bogstavelig talt. Selv det at køre fra startlinjen beviser, at dette så sandelig ikke er en arkade-racer. Drej nøglen i tændingen, start motoren, slip koblingen og sæt bilen i gear, når lyset over dig bliver grønt. Denne detaljegrad kan mærkes overalt i spillet. Man simulerer et helt weekend-race, og den består af træningsrunder, kvalifikation og race, der indeholder flere pit stops. Det er ikke kun perfekte og skarpe racing-linjer, der får dig til tops på podiet, for du får brug for taktik for at vinde. Holdet i pitten giver dig instruktioner og tips i radioen, og det er vigtigt at lytte efter. Detaljerne står i kø for at melde sig, og hvis du vil til tops, skal du tage hele oplevelsen ind.

Project CARS

Det er en adrenalinpumpende, og meget imponerende oplevelse. Med en af de højere sværhedsgrader, er det utrolig svært at komme tilbage, hvis du havner nede bag ved. Hvert race bliver derfor sin egen episke fortælling, snarere end bare en række tilfældige løb i sæsonen. Selvom der er en Rewind-funktion til stede, der kan slette de fejl du har begået, så kan det ikke hjælpe dig til en plads på toppen. Hvert eneste af aspekt af både bilen og køreforholdene skal måles, vejes og analyseres, hvis du skal have en chance.

Kørslen er dog ikke helt lige så utilgivelig som man kunne frygte. Faktisk reagerer bilerne hurtigere og er mere fleksible end i Forza Motorsport 5. Grebet er lidt højere, og selv banemonstre som den sindssyge RUF Porsche kan holdes under kontrol, uden alt for meget træning. Dette er selvfølgelig indflydelsen af det professionelle input, der har været inden over spillet. Den tidligere Top Gear "Stig" Ben Collins kan ikke lide racing-spil generelt, fordi han føler at fysikken er for begrænset. Efter hans mening, kan man sagtens simulere et hver teknisk aspekt af køreoplevelsen til perfektion, men den menneskelige komponent har fuldstændig taget bagsædet. I en rigtig bil kan du føle naturkræfterne der trækker i hele kroppen, og en simulation af dette kan ikke lade sig overføre til spilform. Derfor har holdet arbejdet hårdt på balancen, udover at få alle de fysiske aspekter så finjusterede og virkelighedsnære som muligt. Resultatet er spektakulært. Endelig har aspekter som dæktemperatur, en stor indflydelse på mængden af grebet.

Dette er en annonce:
Project CARS

Konsolversionen af Project CARS falder en smule bagud i forhold til PC-versionen når det gælder visuel kvalitet, men det er et utrolig smukt spil, ligegyldigt hvilken platform du spiller på. På banen er der op til 45 biler, der brøler ved siden af hinanden. Hver af disse har deres egen skademodellering, og de bliver alle ramt forskelligt af det dynamiske vejrsystem. Det er stemningsfyldt og grafisk imponerende, men der er en mærkelig teknisk fejl, der tillader screen-tearing, når løbet bliver intenst. Selvom der ikke er en lige høj detaljegrad alle steder, så tilgiver man hurtigt, da antallet af baner er trecifret, og fordi rækkevidden er så imponerende. Der er ikke kun seriøse racerbaner til stede, men også fantastiske omkringliggende miljøer, der viser sig fra sin bedste side i spillets Career-del, hvor du samtidig får lov til at genopleve nogle episke løb fra historien.

Det betyder masser af variation, og det er noget som Project CARS er rigtig god til at tilbyde, til et hvis punkt. En af de svagere aspekter af spillet, er manglen på bil-tilgængelighed. I solo- og multiplayer ser du kun en håndfuld biler at vælge imellem, i nogle af de mange klasser. Mange bilproducenter mangler helt fra spillet, fordi de simpelthen ikke var interesserede i at arbejde med udvikleren. Det lader til at være en fejl, fordi spillet kommer til at klare sig rigtig godt hos simulations-fans.

Der er en interessant forskel imellem Project CARS og andre store simulations-serier som Gran Turismo. Sonys veteranserie satte fokus på at samle en stor mængde køretøjer, hvor selve kørslen nærmest blev sekundær. Project CARS tager dette sekundære fokus, og bygger altid rundt om dette ene aspekt. Titlen fejrer motorsporten, bane-racet, de adrenalinpumpende jagter og glæden ved at lære en ny bil at kende. Kvaliteten gør, at Project CARS let kan drøne ind i racing-genrens Hall of Fame, men den forbipassere fortsat ikke konkurrenterne. Der mangler noget i størrelsen og balancen, og lyden er desværre en tragedie. Selvom bilmotorerne lyder godt, er volumen på kollisioner og dæk for lav.

Project CARS

Disse er dog små problemer. På bundlinjen formår Project CARS at fremstå som en forfriskning til ligaen af virkelighedsnære og realistiske racer-spil, og sætter en nyt niveau for denne generation. Vi forventer endda, at Slightly Mad Studios yderligere vil raffinere oplevelsen via opdatering og udvidelser, lidt længere nede af vejen.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Fantastisk mængde indhold, skøn bilfysik, avanceret nok uden at miste tilgængeligheden.
-
Dårlig lyd, balancen kan være ujævn.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Project CARSScore

Project CARS

ANMELDELSE. Skrevet af Kalle Max Hofmann

Slightly Mad Studios er endelig klar med deres ny bud på en seriøs racer, og vi har sat karakter på spillet.

0
Project CARS får ny udvidelse

Project CARS får ny udvidelse

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Slightly Mad Studios har afsløret udgivelsen af en ny udvidelse til Project CARS, nemlig Stanceworks Track Expansion, som introducerer fem nye køretøjer, og en af dem er...



Indlæser mere indhold