Cities: Skylines

For nogle år siden, fik jeg en alvorlig omgang kløe efter en city-building-simulator. Så løftede Electronic Arts sløret for det nye SimCity fra Maxis, der skulle udkomme i 2013. Hold nu op, hvor var jeg spændt. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at grave screenshots frem, finde nye trailere og gennemsøge nettet efter information om spillet, og jeg kunne ikke have været mere hyped.

Så kom udgivelsen, og det var intet andet end skuffende. Jeg blev ved med at sige til mig selv, at det ikke var så slemt endda, at spillet bare var "anderledes" end klassikerne SimCity 2000 og SimCity4, som var to af de bedste spil i genren. Men månederne gik, og kløen var der stadig. Drømmen om at skabe et metropolis af gigantiske proportioner, hang fortsat over mit hoved. Begrænsningerne i SimCity, gjorde spillet kedeligt i det lange løb, og det må city-builders aldrig aldrig blive. Kombiner det med en alt for lille pladsmængde, invasiv DRM-politik og det ufokuserede regionssystem, og så indså jeg hurtigt, at SimCity simpelthen ikke fungerede efter hensigten.

To år senere, og nu sidder jeg foran min computer, og spiller Cities: Skylines, et nyt skud på stammen fra den finske udvikler Colossal Order, en udvikler med kun to titler på CV'et (Cities in Motion og Cities in Motion 2). Det Colossal Order har formået med Cities: Skylines, er så sindssygt imponerende. De har faktisk formået, med bare en håndfuld udviklere, at gøre det, som EA, Maxis og hundredevis af udviklere ikke kunne. De har givet os en fantastisk city-builder, som uden tvivl er en af de bedste nogensinde.

Ved første øjekast ligner Cities: Skylines SimCity en del, hvilket ikke er en dårlig ting. En ting SimCity gjorde rigtigt, var grafikken og præsentationen. De bløde kanter og de skarpe farver fungerede godt, og det samme kan siges om Cities: Skylines. Måden du starter på er også den samme. Du forbinder en vej til hovedvejen, og så begynder du at sætte kvartere. Når det er gjort, skal du skaffe vand og elektricitet, og ligesom med de ældre city-builders, skal du faktisk manuelt placere el- og vandledninger. Du skal endda selv forbinde vand- og kloakledningerne, og hvis du ikke holder øje med hvilken vej vandet flyder, vil der snart løbe kloakvand ud af folkets vandhaner (det er ikke en god ting). I Cities: Skylines skal du til og med overvåge støjen fra de bygninger du producerer, for ingen ønsker at bo ved siden af en larmende vindturbine eller en travl motorvej.

I første omgang gik det ikke særlig godt for mig, for jeg tænkte stadig i SimCity-baner. Smid nogle bygninger, opdel nogle zoner og færdig arbejde. Det var ikke særlig smart, fordi el- og vandledninger er ret dyre, og da folket begyndte at brokke sig, var kassen helt tom. Byen stoppede med at fungere, folk flyttede ud og så var det det. Så havde jeg lært den lektie. Den næste by gik lidt bedre, men jeg tjente stadig ikke nok penge. Problemet var, at jeg skyndte mig alt for meget. I Cities: Skylines skal du tage dig din tid, slappe af og have det sjovt, og da denne idé langsomt vandt ind på mig, begyndte alting at gå meget bedre. Mine byer begyndte endelig at trives, og voksede nu i et stærkt tempo. Hele spillet føltes som en virtuel Zen-have, og mit musseikon var den rive man bruger til at rive sandet.

En andet fantastisk tilføjelse er, at du ikke behøver at bygge alting oven på noget andet, så du kan have plads og luft imellem bygningerne i din by. Du starter med 2x2 kvadratkilometer plads, og fra starten af kan du købe otte mere af disse, som din by tiltager i størrelse. Med en enkelt modifikation kan du faktisk få adgang til hele 25 gange startstørrelsen, hvilket gør din by 100 kvadratkilometer stor. Det er her at Cities: Skylines virkelig skinner. De har introduceret distrikter, der ikke bare er et sted med et bestemt navn, men rigtige bydistrikter hvor du selv kan få lov til at adskille dem. Ønsker du at en lille del af din by ikke tillader rygning, kæledyrsejerskab eller tung trafik? Det kan du let gøre. Hvad med et industriområde, der kun tillader farme? Intet problem. Det er den slags tilføjelser, der virkelig lader ens fantasi arbejde.

Den bedste ting ved spillet er, at hele molevitten understøttes af Steam Workshop. På bare en uge, var der over 10.000 forskellige ting at downloade. Alt lige fra landkort og bygninger, til objekter og mods er tilgængeligt. Nogle af disse mods tilføjer eftertragtede features såsom en dag/nat-cyklus, der ikke er en del af hovedspillet. Nogle andre mods giver dig mulighed for at se, hvordan trafikken fungerer i din by. Hvorfor er den del af byen altid forstoppet? Find ud af det. Colossal Order har også sagt, at de vil fortsætte med at understøtte spillet efter udgivelsen, og at de vil holde kontakten med deres fans gennem Facebook og Reddit.

Som det er med alle spil, er der også dele af Cities: Skylines der er knapt så intuitive, men der er ikke noget der kan anses for game-breaking. Desuden kan næsten alle irritationer kureres med et mod, som en skarp bruger har lavet i en ruf. Nogle af disse irritationer er eksempelvis, at du ikke kan manipulere med kortet, når du ønsker at bygge specifikke ting i din by. Det ville eksempelvis have været rart at se, hvordan trafik-flowet i byen så ud, før man byggede flere veje. Samtidig vil nogle nok også savne naturkatastrofer i spillet. En af de ting der irreterede mig mest, var den lidt kluntede brugerflade, selvom at den nu engang er funktionel. Den er bare grim. Jeg er sikker på at nogle fikser dette, måske endda Colossal Order selv.

Alt i alt er Cities: Skylines den city-builder, som enhver fan har ventet på i årevis. Det er et spil, der tilbyder kvalitet i alle hjørner og kanter. Det er sindssygt imponerende, at dette spil er udviklet af bare en håndfuld folk, at dette lille firma kan gøre det, som en spilgigant ikke kan. Det bliver ikke en gang solgt for fuld pris, for spillet sælges lige nu for bare €27,99 på Steam, og for pengene får du både en version til PC, Mac og Linux. Det er faktisk en rigtig David og Goliath-inspireret historie, og denne gang vinder David igen.