Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Borderlands: The Handsome Collection

Borderlands: The Handsome Collection

Borderlands-serien gør debut på PlayStation 4 og Xbox One, og vi har skudt os igennem begge titler.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Denne samling dækker Handsome Jacks rejse mod magten (så ingen original Borderlands desværre), og inkluderer hver eneste opdatering til Borderlands 2 og Borderlands: The Pre-Sequel.

Det indebærer et valg imellem 6 forskellige karakterer, og muligheden for at udforske samtlige miljøer med det samme. Borderlands 2 tilbyder fire lækre udvidelsespakker, og hver af disse har sin egen stil, og massere af indhold, lige fra junglejagter og piratfortællinger til Mad Max-inspireret action og Fantasy-parodier. Det er en samling fantastiske alternativer til hovedspillet, og der er en lang række raid-bosser at give sig i kast med.

Nytilkomne skal dog tag sig i agt, for disse ekstramissioner har normalt fjender i level 30 eller højere. Det er bedst at forberede sig ved at gennemspille kampagnen, før du overhovedet tænker på at begive dig ind i disse. Veteraner kan importere deres old-gen-karakterer, sammen med alle deres våben, Badass-point og progression til de nye konsoller. (Det virker dog kun i den samme konsolfamilie, altså krydser disse filer ikke imellem Xbox og PlayStation.) Hvis du ønsker at kopiere flere karakterer, bliver det også lidt sværere, men du vil blive belønnet for overførslen, med en gigantisk bunke Badass-point og 50 golden keys. Loot, massere af loot.

Spillet har undergået en lækker grafisk transformation. Det kører nu i full HD-kvalitet og i 60 billeder i sekundet, og det gør hele spiloplevelsen meget mere flydende. Den nye Anti-Aliasing gør underværker, så det samlede visuelle indtryk er storslået, selvom nogle teksturer ser lidt pixelerede ud. Pop-in-teksturer er desværre fortsat et problem for serien.

Dette er en annonce:

Et specifikt højdepunkt for denne samling, er den nye kooperative mode, der nu kan indeholde fire spillere på samme konsol. Sammen med HD-opdateringen, udgør Borderlands: The Handsome Collection til en fed lille pakke.

Borderlands: The Handsome Collection

I forhold til indhold, er alting naturligvis det samme. Du er på Pandora, og på månen Elpis, og lever livet som en Vault Hunter, der leder efter det legendariske hemmelige kammer. Dette kammer skulle eftersigende indeholde hemmelig alien-teknologi, og det vil firmaet Hyperion og dets chef Handsome Jack, rigtig gerne have fat i. I The Pre-Sequel giver han dig missioner, og i Borderlands 2 er han skurken.

At finde lækkert nyt grej bliver hurtigt vanedannende, alt imens du knuser fjender og oplever de absurde popkulturreferencer. En stor del af indholdet er tilfældigt designet, og kommer derfor i millioner af forskellige variationer og kombinationer. Dette gør spillet sjovt, selv når man er helt alene.

Dette er en annonce:

For nytilkomne lider denne samling dog af samme sygdom, som Star Wars efterhånden er et kerneeksempel på: Hvilken del skal man starte med? The Pre-Sequel, hvor du spiller på den lille Elpis-måne, giver en lidt bedre forståelse for spillets centrale mekanikker, og fra et kronologisk synspunkt, giver det mere mening at starte her. Det er dog mindre varieret, og ikke helt lige så sjovt som Borderlands 2.

Lige meget hvad, er denne samling sprængfyldt med indhold, og værdien er massiv. Det er en skam at spillene ikke er slået helt sammen, så man kunne skifte imellem dem, men en samling af karaktererne og miljøerne ville have været en massiv arbejdsbyrde for udvikleren, så vi kan forstå hvorfor dette ikke var en mulighed. Vi kan dog ikke forstå hvorfor det originale Borderlands ikke er inkluderet, hvilket ville have gjort samlingen til enhver fans drøm.

HQ
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Store mængder indhold, lækker ny grafik, hurtigere gameplay takket være 60FPS.
-
Det første Borderlands mangler.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

2
Her er de nye Xbox-tilbud

Her er de nye Xbox-tilbud

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

En gang imellem afslører Major Nelson en række nye tilbud på Xbox One og Xbox 360, hvor du får mulighed for at spare en hel del, på en række forskellige titler på begge...



Indlæser mere indhold