Junglens tætte bevoksning giver sig for min figurs hastige skridt, mens min kattelignende medhjælper kæmper for at følge med. En rumlende snerren ekkoer i det tætte krat, der snart giver efter for et monsters frembrusen. En enorm drages alt andet end venlige ansigt fylder mit synsfelt. Jeg er den jagede. I en lysning venter ivrige jagtkollegaer med skarpladte våben og nyslebne sværd. Jægeren har været byttet, men nu er rollen atter vendt. Bedst som den enorme kolos udstøder et opgivende støn overtages dens rolle af en ny og endnu større drage. Jeg kaster mig mod dens gab med våbnet trukket. Jagten skal nå sin afslutning. Velkommen til Monster Hunter 4 Ultimate og endnu en fantastisk blæret introduktion i Capcoms kendte rollespilsserie.
Monster Hunter er kendt for at levere god gammeldags (nogle vil kalde det forældet) rollespil. Knudrede menuer og en tutorial, der nærmest varer hele spillet har alle dage været på spilmenuen her. Det er ikke usædvanligt at bruge timer på at skrabe overfalden og føle sig som en idiotisk turist smidt af på en togstation, hvor sproget, der tales, absolut ikke er et, man har lært hjemmefra. Men tager man sig tid, venter belønningen forude. Man får et væld af klasser at vælge mellem, et vanvittigt antal opgraderinger og tons af loot, der kræver planlægning og snilde at finde. Man får samtidig nogle monster-kampe med fantasifigurer, der opfører sig levende, og som man kunne forvente, at den slags ville gøre, hvis de eksisterede naturligvis. Men det at prøve sig frem, og forberede sig på kamp, har siden seriens spæde begyndelse på PlayStation 2 i 1994 været en stor del af udfordringen. Faktisk ville navnet Monster Hunter Preparation Simulator være mere passende for serien.
Manglende forklaringer på, hvad hulen, der gør hvad, har således altid været en del af oplevelsen. Og jeg har flere gange ønsket, at Capcom ville tage serien bare en smule væk fra den næsten brugerfjendtlige mentalitet, selvom jeg elskede spillene. Heldigvis er det netop, hvad de har gjort med MH4U, endda uden at gå på kompromis med seriens velkendte dybde og krævende gameplay.
Monster Hunter-serien har alle dage haft en plads i mit hjerte. Eller det vil sige næsten alle. Jeg har nydt Monster Hunter 3 Ultimate på min 3DS, jeg har spillet Monster Hunter: Freedom på min PSP og på iOS, men Monster Hunter Tri på min Wii har for mig været seriens højdepunkt, mens Wii U-udgaven skuffede med grafik, der ikke gjorde sig synderligt godt i HD. Monster Hunter 4 Ultimate adresserer samtlige af mine tidligere kritikpunkter og åbner samtidig dørene for et nyt publikum.
Men lad os vende blikket mod denne 3DS-udgave, som jeg denne gang spiller på min funklende nye New Nintendo 3DS XL. Der er sket en del. Serien har altid brilleret med en flot intro, og denne gang er ikke anderledes. Men det flotte grafiske indtryk fortsætter også da jeg når til gameplayet, og "sejler" over ørkensand (ja, ørkenomgivelser er atter en del af serien, mens vandomgivelser har måttet lade livet).
Hvor det dog er tydeligt, at Capcom har ville skræddersy denne spiloplevelse til Nintendos nye hardware er ved brug af S-knappen (den analoge knop, der gør det ud for Circle Pad Pro-dimsen), der nu lader dig styre kameraet - og så ved en 3D-grafik, der ikke bare består af to lag kastet halvhjertet på toppen af hinanden, men derimod ofte tæller et to-cifret antal lag og masser af små, flotte detaljer. Vi får kort sagt en 3D-grafik, der denne gang gør det værd at have kvalme og hovedpine (hvis du har det ligesom mig). Det er rasende flot.
Det er dog ikke kun i det grafiske udtryk, at man oplever nye og flotte detaljer. Menuerne har fået en overhaling (uden at fremmedgøre vante jægere), og introduktionen til universet er mere forklarende og langt bedre udført end tidligere. Det nye lag af brugervenlighed, kan heldigvis fravælges, hvis man har styr på monsterjagten. Fonten i spillet er ligeledes langt mindre fnidret end i forgængeren, MH3 til 3DS, hvilket var tiltrængt. Selve byen, som fungerer som hub, har også et langt mere overskueligt layout, og især nye spillere vil ganske sikkert sætte pris på hurtigt at kunne finde hoved og hale i de mange muligheder som byens lige så mange indbyggere tilbyder.
På den gameplay-mæssige front, er der også nogle store forskelle at spore. Rent kosmetisk er der nu et langt større udvalg af gakkede frisurer og heftig krigsmaling end tidligere, og du kan som sædvanligt vælge at tage rollen som enten en kvindelig eller mandlig jæger. Figurens bevægelser føles langt mindre begrænset nu end i tidligere spil. Man kan klatre frit på de egnede bjergvægge (og visse monstre!) i de retninger, man vil, fremfor at skulle leve med et enkelt "godkendt" punkt. Man kan ligeledes hoppe ned fra forhøjninger, og især denne del gør en forskel for kampene. For nu kan du hoppe ud fra en afsats, hive dit våben frem under springet og derved levere et overraskelsesangreb på fjenden under dig. Det giver en helt ny dynamik til kampene. Især da selvsamme "hop" kan benyttes, hvis du af modstanderen kastes op i luften af et angreb.
Du har atter mulighed for at hyre kattelignende medhjælpere (de såkaldte Palicoes), hvis du foretrækker at spille solo, men mangler hjælp. Det er dog naturligvis i online-delen at kødet sædvanligvis findes, hvis du har tænkt dig at jage i hundredevis af timer efter de vildeste monstre. Her kan hele fire spillere tage kampen op sammen, og det er en funktion, som virker efter hensigten. Det er rimeligt let at slutte sig sammen med venner eller fremmede, og det er endnu et plus til en i forvejen fremragende oplevelse. I spillets "mødelokale" registrerer man sig som jæger, og derefter kan man lave sit eget samlingssted, hvor andre spillere kan hoppe med i legen. Man får ved samme lejlighed en kode, som kan deles med venner, hvis de skal kunne finde en hurtigt. I bedste MH-stil annoncerer man naturligvis sin online-tilstedeværelse ved at få en af spillets figurer til at slå på en enorm gong. Fjollet. Men det virker som sagt efter hensigten, når man først er i gang.
Denne gang er der en ganske solid kampagnedel gemt i spillet, der dog i virkeligheden skjuler en tutorial på et tocifret antal timer. Det er her, hvor der især er kræset for nye spillere. Man får en letfordøjelig historie om en karavane og dens kvaler, mens man sendes på et hav af missioner, der ofte byder på en ny gameplay-mæssig finte. Kender du ikke til serien, er der nemlig nok at tage sig til. Man kan lave mad, sammensætte knogler til nye våben, huder til beklædning og planter til magiske potions. Jagten i sig selv, er også noget, der kræver god forberedelse, og det er ikke sjældent, at man bruger timer på denne del. For måske har monstret det med at gemme sig, hvis det er såret, og så er det godt at have markeret monstret med en paintball for oldschool GPS-tracking. Det skader heller ikke at have et sortiment af fælder parat, eller at have de rette våben eller den rette påklædning. For er der et spil, hvor frasen "der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning" er korrekt, så er det i Monster Hunter.
Dine våben er ligeledes definerende for din "klasse". Listen tæller nu de såkaldte Sword og Shield, Dual Blades, Great Sword, Long Sword, Hammer, Hunting Horn, Lance, Gunlance, Switch Axe, Charge Blade, Insect Glaive, Tonfa, Light Bowgun, Medium Bowgun, Heavy Bowgun samt Bow. Kort sagt kan du vælge mellem tunge eller lette våben af både den slags, der uddeler slag, og dem der affyrer skud. Erfarne spillere vil nok bemærke, at der er lidt nyt under solen i udvalget. Du får nu en Insect Glaive, der mest af alt ligner en paddel, men også kan bruges til stangspringslignende manøvrer. Charge Blade lader dig skifte mellem økse og blad i et snuptag (som den klassiske Switch Axe) men kan også oplades for et kraftigere angreb og bruges som en slags skjold.
Der er kort sagt noget for nye og gamle spillere i pakken. Og selvom jeg har brugt et tocifret antal timer med oplevelsen, ved jeg jo godt, at det ikke er noget nær andet end en venlig overfladebehandling. Monster Hunter 4 Ultimate hedder nemlig Monster Hunter 4G i hjemlandet. Og netop G'et hentyder til en ny type udfordringer for den erfarne spiller, der har kastet hundrede af timer i denne udgave af spillet og set de fleste af spillets knap hundrede monstre. Her kan man ikke bestige monstre (en nye feature under jagten), de er immune overfor fælder og har samtidig et forbedret forsvar. Om ikke andet ifølge Capcom. Jeg kan nok svare på om løfterne indfries om nogle hundrede timers spil.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at jeg når dertil på et tidspunkt. For dette kapitel i Monster Hunter-serien er det hidtil bedste uden konkurrence. Omgivelserne er også langt mere varierede end tidligere - langt hurtigere. Monster Hunter 4 Ultimate er forbløffende godt håndværk, det er enormt, der er alt det, der har gjort serien populært tidligere, og der er samtidig tilpas meget nyt, til at oplevelsen føles frisk.
Det er småting, der irriterer ved denne udgivelse. En lidt omstændig måde at gå online på. Fjollet musik (som altid) når man laver mad. En tyndbenet historiedel, der yderligere fortyndes af referencer til styring og gameplay-mæssige mekanikker direkte i dialogen. Samme problemer som har været en del af tidligere udspil i serien. Til gengæld er stort set alle andre kritikpunkter væk.
Det er efter min mening grund nok til at investere i en 3DS eller en af de nye modeller for at tage med på jagten, hvis du er til actionfyldte jagtoplevelser og rollespil.
Det er dejligt at være monsterjæger.