Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Saints Row: Gat Out of Hell

Saints Row: Gat Out of Hell

Johnny og Kinzie tager på en helvedes tur i denne selvstændige udvidelse

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Gat out of Hell er en standalone-udvidelse til Saints Row IV, der tager nogle velkendte figurer, og sender dem til New Hades, en lille action-præget sandkasseverden, hvor selveste Djævelen hersker. I dette nye eventyr, følger vi to figurer, Johnny Gat og Kinzie Kensington, der bringes til det hinsides, og som må kæmpe mod dæmoner for at redde Bossens sjæl, efter en seance er gået helt galt, og han forsvinder gennem en portal. Stadig med? Godt.

Hvor Saints Row IV praktisk talt var en kæmpe udvidelse til Saints Row: The Third, er Gat out of Hell lidt mere beskedent i omfang, selvom den åbne verden er mere gennemgående anderledes, takket være det nye farveskema, med flydende lava, klippefremspring og ilddækkede modifikationer alle steder det er muligt.

Selvom det ser godt ud, takket være fantastisk visuelt design, er der ikke megen dynamik at finde i denne udvidelse, i form af struktur. Historiemissionerne er blevet erstattet af cut-scenes, som driver historien fremad, men på en måde der gør, at man ikke rives med på samme måde som i Saints Row IV. Præmissen er faktisk meget simpel; du rejser til alle fire hjørner af helvede, eller rettere fem distrikter, og hjælper karakterer, der ikke kan lide Satan, med at vinde kontrollen over deres respektive områder.

Saints Row: Gat Out of Hell
Dette er en annonce:

Det at fravriste kontrollen af områderne fra helvedes håndlangere, har til formål at få selve Satans opmærksomhed, til det punkt hvor han irriteres så meget, at han tillader Johnny Gat en audiens, hvorefter Gat så kan dræbe ham, og redde sin ven. Indflydelse over et bestemt område opnås ved at klare diverse opgaver, mange af hvilke minder enormt meget om sideaktiviteterne fra de tidligere spil. Her er de i centrum. For det meste er der tale om omstrukturerede variationer af tidligere aktiviteter, men der er et par nye modes, der bringer en smule nyt med sig. Salvation, hvor spillere skal indfange faldende sjæle, er en af dem.

Historien er passende tosset. På et tidspunkt udvikler det hele sig til en musical, og der er masser af udmærkede jokes, som vil få dig til at smågrine undervejs. Det eneste store problem er, at historien føles en smule forhastet, og man får ikke nok tid med den til virkelig at nyde den, mens den udfolder sig. Det hele... Sker ligesom bare.

Teknisk set er det mere af det samme, og mens de føles mindre hakkende end på de tidligere konsoller, er det ikke en titel, der ligefrem skriger "nyeste nyt". PC versionen er en bedre sammenligning at lave, end en sammenligning med PS3- og Xbox 360-versionerne. Vi testede Gat out of Hell på PlayStation 4, og selvom frame-raten var stabil hele vejen igennem, var vi ikke på noget tidspunkt ved at blive slået omkuld af det visuelle. Sagt med andre ord; det her er ikke Saints Row V, og vi kommer sandsynligvis til at vente på dens udgivelse, før vi ser nogen form for mærkbare tekniske fremskridt.

Med alt det sagt, har Saints Row aldrig handlet om at presse det visuelle til det yderste, men er i stedet en serie, der bygger på løssluppen humor og fjollede situationer. I dette forhold fortsætter Gat out of Hell denne trend, selvom det ikke gør det helt så godt som sin forgænger. Den sædvanligt sjove, rapkæftede dialog er tilstede, og våbnene er lige så latterlige som forventet, såsom lænestolsmaskingeværerne, og det projektilaffyrende shakespeareanske kranie.

Dette er en annonce:
Saints Row: Gat Out of HellSaints Row: Gat Out of Hell
HQ

Der er masser af specielle evner at låse op for og opgradere, og det varer ikke længe, før man har adgang til størstedelen af dem. De hjælper godt med at give en fornemmelsen af at have superkræfter, og sideløbende med et voksende repertoire af altødelæggende evner, kan Johnny og Kinzie også flyve, ved hjælp af kæmpe englevinger. Om ikke andet, så føles progressionen måske en smule forhastet, og det tager ikke lang tid, før man er rustet til at tackle alt hvad spillet kaster efter en. Et godt råd fra os, er at skrue sværhedsgraden op til Hard, lige fra begyndelsen.

Den relativt lave sværhedsgrad betyder, at man kan klare størstedelen af spillet på seks til syv timer, og selvfølgelig mere, hvis man ønsker at klare samtlige sideaktiviteter, og at samle alle collectibles. Der er som sagt ikke megen historie at finde, hvilket er en skam, da den smule, der er at finde, føles som et friskt pust, og for det meste underholdende. På nær et par interessante missioner, mangler det dog den kant, der var at finde i historiemissionerne fra de tidligere spil. I sidste ende er det bare genbrug af gamle aktiviteter, smeltet sammen med en grundessens af et nyt sandkassespil.

Trods dette er spillet for det meste sjovt, og en underholdende måde at tilbringe et par eftermiddage på. Hvis du anskaffer dig dette som en del af Saints Row IV: Re-elected, er det langt nemmere at anbefale denne udvidelse, men købt for sig til den nuværende pris, bliver det straks sværere at støtte. At dømme på sine egne meritter, er dette et underholdende, men begrænset, open world-eventyr. Leder du efter noget fjollet, skal du være velkommen til at kigge nærmere, men forvent ikke noget mesterværk, og regn ikke med mange timers underholdning.

Saints Row: Gat Out of Hell
Saints Row: Gat Out of Hell
Saints Row: Gat Out of HellSaints Row: Gat Out of Hell
Saints Row: Gat Out of HellSaints Row: Gat Out of HellSaints Row: Gat Out of Hell
HQ
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Nogle sjove cut-scenes, skøre våben, en flot open-world, sjove aktiviteter
-
Uinspireret missionsstruktur, historien føles forhastet, for magtfuld for hurtigt og derfor lidt for nemt, man har set de fleste af sidemissionerne før
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Med udgivelsen af SR4 på next-gen, er der også kommet en udvidelse. Denne hedder Saint's Row: Gat Out of Hell, og står som sit eget spil. Det... 5/10

Relaterede tekster

Saints Row: Gat Out of HellScore

Saints Row: Gat Out of Hell

ANMELDELSE. Skrevet af Mike Holmes

Gat out of Hell er en standalone-udvidelse til Saints Row IV, der tager nogle velkendte figurer, og sender dem til New Hades, en lille action-præget sandkasseverden, hvor...

0
Saints Row: Gat out of Hell - Livestream Replay

Saints Row: Gat out of Hell - Livestream Replay

NYHED. Skrevet af Lee West

Du har sikkert allerede læst vores anmeldelse af den selvstændige udvidelse til Saints Row, men vil du hellere se hvordan løjerne gør sig ud på PC, så kig med herunder....

1
En time fra Saints Row: Gat Out of Hell på PC

En time fra Saints Row: Gat Out of Hell på PC

NYHED. Skrevet af Lee West

Det er en efterfølger, men ikke en ægte femmer, som Volition byder på i deres sandkasseserie. Vi spillede den første time af Saints Row: Gat Out of Hell på PC. Se med...



Indlæser mere indhold