Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Murasaki Baby

Murasaki Baby

Et bedårende dystert eventyr, som er endnu en kunstnerisk og original titel til vores PS Vita-samling.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

På listen over de mere end halvtreds PS Vita-titler, der blev præsenteret på E3 2014, var Murasaki Baby - på trods af, at det blev fremvist på Gamescom for et år siden - blandt dem, der tiltrak mest opmærksomhed. Måske skyldes det, at spillet er eksklusivt til Sonys håndholdte konsol, eller at det er Shadows of the Damned-instruktør Massimo Guarinis nye studies første udgivelse, eller måske bare, at det har noget, der gør det virkelig anderledes. Hvorom alting er, havde mange havde sat kryds ved midt september som det tidspunkt, hvor vi skal støve vores PS Vitaer af igen.

Murasaki BabyMurasaki Baby

Murasaki Babys italienske instruktør har i forvejen en interessant produktion bag sig i branchen, særligt hans arbejde med Suda51 og Shinji Mikami. Det er derfor ikke uventet, at mange har holdt øje med hans første værk som uafhængig udvikler - fri for de begrænsninger, det giver at samarbejde med store studier, og klar til at prøve noget nyt. Det er lykkes Ovosonico, udviklingsstudiet, at tilføre deres debuttitel ægte karisma.

Murasaki BabyMurasaki Baby
Dette er en annonce:

"Lilla Baby"-spillet (hvilket åbenbart henviser til ballonen) handler om Baby. Vores lille heltinde vågner alene på sit værelse, og vi må bogstaveligt tage hende ved hånden og aflevere hende i hendes forsvundne mors arme. Men vejen er fuld af forhindringer og også ukendte fremmede.

Murasaki BabyMurasaki Baby

Spillet er tænkt som noget, der ligner et sidescrollende platformsspil, men meget roligere og med mere clean baner, hvad angår forhindringer. Ja, du er nødt til at gå op og ned, frem og tilbage, men for det meste er dét, der virkelig betyder noget, hvordan du løser de små puzzles, der står i vejen for dig. Til det formål kan Baby gøre brug af de forskellige "kræfter", der gradvist dukker op - hvoraf nogle er fysik-baseret (vi så visse ligheder med Quantum Conundrum på det punkt) og andre er langt mere bizarre - som gør det muligt for os at overvinde udfordringerne efterhånden som de opstår. Vores mål er, at Baby og den ballon, hun har med sig, når det næste område uskadt, under hensyn til, at Baby fra tid til anden flytter sig af sig selv, og vi må interagere med andre elementer i omgivelserne.
Ovosonicos værk er specifikt designet til at udnytte fordelene ved PS Vita. Dét i en sådan grad, at det dybest set ignorerer det sædvanlige control-layout og satser på de to touch-overflader og bevægelses-styregrejet. Det er et klogt valg, da eventyret føles mere inkluderende for spilleren, der som resultat deraf føler sig meget mere som deltager i dét, der sker i spillet. Baby reagerer konstant på den måde, vi bevæger hende rundt på, og kigger på os fra tid til anden. Et blik, der bryder den fjerde væg.

Men i nogle tilfælde er dette control-layout ikke det allermest ergonomiske. Mere end én gang er du nødt til at gøre ting simultant eller alternativt udføre moves, der kræver præcis timing. Hvis du for at udføre disse handlinger er nødt til først at swipe fingeren over den bagerste touchpad, så vippe den håndholdte konsol og bagefter skal arbejde med den forreste touchskærm, så er det let at blive forvirret og lave fejl. Med andre ord er det egentligt svære ved spillet den måde, det får os til at spille på. Hvis alle handlinger kunne udføres med de traditionelle knapper, ville Murasaki Baby næsten være den rene barneleg.

Dette er en annonce:
Murasaki BabyMurasaki BabyMurasaki Baby

Det kunstneriske design og musikkompositionerne er uden tvivl spillets største styrker. Den verden, Ovosonico har skabt, oser af personlighed. Med et noget dystert præg, der minder om Tim Burtons stil, og med Babys ømhed i alle hendes handlinger, er det lykkedes holdet at skabe den mest passende verden til den historie, de vil fortælle.

Lyden er perfekt udvalgt til hver enkelt situation og begivenhed. Ikke overraskende i lyset af, at det bedste ved Shadows of the Damned var netop det karaktertræk, hvilket viser, at Guarini har stor respekt for og viser omhu, når det gælder det musikalske akkompagnement. Vi anbefaler, at du bruger hovedtelefoner for at få det fulde udbytte at dette aspekt ved spillet i den time omtrent, eventyret varer. Den længde hæfter vi os ikke ved. Som nylige titler som Gone Home eller Monument Valley har vist, er korthed ikke nødvendigvis ensbetydende med, at spillet gør mindre indtryk.

Murasaki Baby

Spillets visuelle kvalitet ville være perfekt, hvis det ikke var for de små, men irriterende, takkede kanter på Babys arm, hver gang du trækker i den. Men bortset fra dette mindre problem, er dette en af de mest interessante titler til Sonys håndholdte. Med et stort set ikkeeksisterende interface er Murasaki Baby skabt til, at vi kan dykke ned i spillets verden og interagere med den på en unik facon.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Pragtfuld grafik og lyddesignet er i perfekt harmoni med handlingen. Historien er fuld af nuancer, og gameplayet er integreret ind i historiefortællingen.
-
Sværhedsgraden hænger indimellem sammen med akavet styring. Enkelte præcisionsproblemer i samspillet mellem karakteren og omgivelserne.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
Murasaki BabyScore

Murasaki Baby

ANMELDELSE. Skrevet af Julián Plaza

Et bedårende dystert eventyr, som er endnu en kunstnerisk og original titel til vores PS Vita-samling.

Konkurrence-special:  Murasaki Baby - PS Vita

Konkurrence-special: Murasaki Baby - PS Vita

NYHED. Skrevet af Lee West

Sonys håndholdte PS Vita har det ganske godt, især hvis man er til skæve, anderledes og finurlige titler. Murasaki Baby var blandt de mere end halvtreds titler til PS...



Indlæser mere indhold