Ratchet & Clank Trilogy

Det virker stadig ikke helt som om at Sony ved hvad de skal gøre med PlayStation Vita, og løsningen synes indtil videre at lade den være en slags genbrugs-platform. Som lillebroren der må overtage storbrors aflagte tøj, virker det som om, at det mest af alt er konverteringer og genudgivelser, der fylder Vitaens spilhylder.

Sådan gælder det også for den seneste Rachet & Clank-opsamling, der indeholder seriens første tre eventyr i noget nær den PlayStation 2-form de oprindeligt blev udgivet i.

Seriens første spil fra 2002 fortæller historien om hvordan makkerparret mødte hinanden, samt hvordan de i løbet af ganske kort tid blev galaksens redning, da de tog kampen op mod den ondskabsfulde Chairman Drek. I forhold til seriens nyere kapitler virker det hele i dag en smule primitivt, hvilket ikke mindst skyldes at mange af de elementer som senere tilføjede lidt mere dybde til gameplayet, her ikke var til stede.

Mere interessant er derfor efterfølgeren Ratchet & Clank 2: Locked and Loaded, hvor makkerparret ikke kun går i flæsket på en langt mere interessant modstander i form af Abercrombie Fizzwidget, hans gigantiske firma Megacorp og de mageløse lejesoldater fra Thugs-4-Less. Insomniac Games havde tydeligt haft tid til at fylde langt mere indhold i hele pakken, og således er efterfølgeren første gang man i serien støder på de underholdende arena-kampe, samt får mulighed for at opgradere sit våbenarsenal ved aktivt at bruge det.

Helt plet ramte udvikleren dog med Ratchet & Clank 3 der stadig er et af seriens absolut bedste kapitler, og selv i dag, 10 år efter dets udgivelse, både formår at charmere og underholde. Opgraderingssystemet var blevet kraftigt udvidet, Clank havde fået sine egne missioner, Captain Qwark var blevet en spilbar figur i et bonusspil og den såkaldte Challenge Mode var langt mere lokkende end tidligere, grundet dens helt nye opgraderinger. Bedst af alt var dog hovedskurken, den mageløse, ondskabsfulde og helt igennem fabelagtige Dr. Nefarious (og hans butler Lawrence, ikke at forglemme).

Alle tre spil er naturligvis inkluderet i sin helhed her, hvilket gør det til et oplagt sted at starte for nybegyndere, der ikke tidligere har haft fingrene i serien. Alle andre vil nok have lidt svært ved at slæbe sig igennem det første, og potentielt også det andet eventyr, der begge har haft lidt svært ved at holde tidens gang for døren. Heldigvis er pakkens tredje spil dog af en sådan kvalitet, at enhver der allerede overvejer at købe pakken, sagtens vil kunne gøre det ene og alene på grund af det sidstnævnte spil.

Uanset om man er erfaren Ratchet-fan eller nytilkommer, indeholder samlingen dog et par problemer som ene og alene tilfalder udvikleren, der har stået for konverteringen, Mass Media Inc.

Da Vitaen ikke råder over det samme antal knapper som controlleren på PlayStation 2 har Mass Media, ligesom så mange andre før dem, været tvunget til at benytte sig af alternative kontrol-opsætninger. Som standard bruger man således ikke længere højre skulderknap til at skyde med, men i stedet cirkel-knappen, mens mindst en finger skal placeres på den trykfølsomme bagside af konsollen for at strafe.

To andre kontrol-opsætninger giver mulighed for at gøre brug af skulderknappen til at skyde med, men da den ene er set fra et førstepersonsperspektiv, og den anden ikke gør brug af et dynamisk kamera, er de på det nærmeste ubrugelige. Standard-opsætningen er dog heller ikke uden problemer, og sjældent før har jeg oplevet at bagsiden af konsollen har været så tilfældig i dens registrering af mine fingre, hvilket gør muligheden for at strafe i spillet, til en nærmest lotteri-agtig sag.

Hvis man kan huske tidligere at have begivet sig på Rachet-eventyr på Vitaen, var det i form af QForce der på trods af en til tider flot grafik, havde kraftige problemer med billedhastigheden. Det problem har Mass Media tydeligt ikke ønsket, og de har derfor sørget for at drosle en smule ned på de grafiske effekter, hvilket har sikret en stabil billedhastighed, der dog stadig synes at være sløvere end original-versionerne på PlayStation 2. Resultatet er at de tre eventyr fra tid til anden ser en smule udvandede ud i forhold til originalerne, hvilket både er gået ud over farverne og teksturerne. Det er alt sammen en smule underligt når alle tre eventyr nu blev udgivet på PlayStation 2, hvilket er en hardware PlayStation Vita i teorien ikke burde have nogle problemer med at hamle op med.

Problemerne er desværre store nok til at de ødelægger noget af glæden ved opsamlingen, og særligt frustrerende er det at de alle virker som den slags der kunne være blevet løst, hvis der bare havde været afsat lidt mere tid til udviklingen. Når man snakker en platform der er kendt for at overleve på konverteringer, er ekstra udviklingstid dog nok ikke en luksus der er råd til og det kan desværre mærkes her.

Alligevel er opsamlingen et fint sted at starte, hvis du endnu ikke kender til serien, og den kan derfor anbefales til de af jer, der savner farverige skyderier på den lille håndholdte.