Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Storm Casters

Storm Casters

Hvad gør man, hvis man gerne vil loote og dræbe, men kun har meget lidt spiltid? Man kigger mod Storm Casters...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
Storm Casters

At kalde Storm Casters for et rollespil, selvom det har statistikker og erfaringsniveauer, eller at kalde det for en dungeon crawler, selvom det er hvad du gør, vil være at misse pointen i Get Sets nyeste mobiltitel. Det er ikke rigtigt nogen af delene. Faktisk vil det for de fleste spillere nok nærmere være for lidt og for meget gentagelse.

HQ

Efter at have brugt femten timer i spillet, er det dog tydeligt, at det er vanedannende, hvis man lige savner lidt hjernedød dungeon-whoring. Storm Caster er et mobilspil, og det er bestemt tænkt som et sådan. De fleste dungeons kan og skal klares på nogle minutter, og har du set det første kvarter af spillet, har du hånden på hjertet set det hele. På den måde er den bedste sammenligning faktisk det klassiske Gauntlet. En bunke tilfældigt genererede baner fyldt med fjender skal nemlig gennemtæskes i højt tempo, mens man samler penge, loot og haster mod udgangen.

Storm CastersStorm CastersStorm Casters
Dette er en annonce:

Inden hver tur (eller nedtur) i en grotte kan man medbring tre evnekort. Disse udgør din figurs specialevner. Det kan være at du satser på at få mere guld eller XP på turen, at du gerne vil kunne finde flere bomber, eller vildere skydevåben, eller at du gerne vil give mere skade. Har du kortet, kan du (måske) tage det med. Inden hver bane får du således tre kort at tage med på turen baseret på din kortsamling. Det er tilfældigt, hvilke kort du trækker, men for en smule guld kan du forsøge at blande bunken atter engang.

Storm CastersStorm Casters

Du har et begrænset antal sekunder (kan udvides til omkring to minutter) til at klare en bane. Undervejs finder du dimser, der forlænger din tidsbarriere, ligesom du kan købe dig til at udvide timeren mere permanent med spillets optjente guld.

Derefter er det bare at slagte løs i noget, der mest af alt minder om en dualstick-shooter med mulighed for autoaim eller ægte dualstick-action, hvor førstnævnte virker overraskende godt. Tegneserieagtige fjender stormer frem og afløses til tider af en bosskamp. Og det er sådan set det. Det er meget lidt, men som sagt er det pokkers velgjort og vanedannende.

Dette er en annonce:
Storm Casters

Thomas her fra redaktionen kedede sig bravt, og jeg fandt mig selv godt tilfreds med hjernedøde rundture i de hyggelige grotter, der er delt op i fire grotter for hver level. Om du savner en dungeon-snack i fastfood-format ved du bedst selv. Dungeon Casters leverer det og er absolut godkendt som arcadeaction og tilforladeligt tidsfordriv.

Storm CastersStorm Casters
Storm CastersStorm CastersStorm CastersStorm Casters
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Nemt at gå til, hurtigt og sjovt, hyggeligt tidsfordriv til korte spilsessioner, vanedannende
-
Yderst ensformigt
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Storm CastersScore

Storm Casters

ANMELDELSE. Skrevet af Lee West

Hvad gør man, hvis man gerne vil loote og dræbe, men kun har meget lidt spiltid? Man kigger mod Storm Casters...



Indlæser mere indhold