Sky Force 2014

Jeg husker stadig firsernes halvsnuskede arcade-haller med fryd. I danmark var de en mangelvare, og med mindre man tog til London, måtte man oftest tage til takke med duften af pommes fritter og friture, hvis man ville have sit arcade-fix.

Jeg husker dog især en sommer på en campingplads på Fanø. Jeg ved ikke om ejeren var shoot-em-up-fanatiker eller om jeg bare var heldig, men det var et sandt slaraffenland af scrollende død og kugleregn. Blandt andre 1942 og Xevious kostede mig den sommer flere enkroner, end jeg tør tænke på. Det var ikke så meget highscoren, som det var det at se mere af spillet, der trak. Den magiske oplevelse ved at opleve en ny fjende, eller se et nyt landskab var fantastisk. Siden dengang har især Nemesis/Gradius-serien glædet mig, selvom det scrollende fugleperspektiv er udskiftet med sidescrollende action.

Sky Force har tidligere indtaget Sonys håndholdte PSP, med horisontal skærm, og det er nu engang ikke det fedeste format til en shooter. Det skal efter min mening være højformat for at det virker. Det mener Infinite Dreams også med deres 2014-udgave af selvsamme spil.

Sky Force 2014 er ude til Android og iOS, det er gratis, men som de fleste ved er freemium-modellen ikke altid det, der klikker mest i længden (andet end i udviklerens pengepung). Infinite Dreams griber dog modellen fornuftigt an, selvom deres tilgang til freemium ikke er uden sine problemer. Men lad os først kigge på selve spillet.

Sky Force 2014 fordeler kugleregnen over seks heftige baner (og potentielt flere, men mere om det senere). Det er dog et vestligt shoot 'em up, og ikke helt en bullethell-shooter, som eksempelvis japanske Caves' fortræffelige bud. Alligevel kan du roligt forvente at drukne i en regn af selvlysende kugler og bissede boss-kampe undervejs på turen. Det handler dog ikke kun om at nå enden af banen, for hver bane lader dig løse en række udfordringer, der giver medaljer, der igen åbner op for senere baner.

Du skal således enten smadre 70% af fjenderne, hele til 100%, redde alle strandede soldater eller klare dig gennem en bane uden så meget som at strejfe en kugle. Det er udfordrende. Mindre udfordrende bliver det ikke af, at der åbner endnu en sværhedsgrad, så snart du har klaret alle fire udfordringer på en bane. Således ryger den fra normal over hard og videre til insane. Skydespils-freaks får kort sagt udfordring nok. Og hvis ikke kan man tage kampen op med ens Game Center eller Facebook-venner om highscores eller mængden af stjerner indsamlet.

Mens du kæmper dig gennem de flotte baner, kan du forvente at nynne med. De retro-inspirerede elektroniske toner er så velkomponerede, at jeg ofte vælger bane for at høre en bestemt sang. Det er ganske simpelt forrygende godt.

Sky Force er ligeledes tæt på perfekt, når det kommer til mekanikkerne og banedesignet, men det kræver god hardware, således kan jeg med iPad Mini Retina ikke brokke mig, men en enkelt bosskamp sætter dog sine spor i et enkelt sekund, da skærmen bades i eksplosioner, jeg tør ikke tænke på hvordan ældre hardware klarer skærene,

Der er gennem hele spillet sprudlende lækre farvekompositioner og detaljer, og alt virker gennemtænkt. Således er der små soldater strøet ud over banerne, disse står og råber hidsigt efter dit rumskib i håb om at blive reddet. Naturligvis er de ofte placeret sådan, at hvis du er uforsigtig kan du se frem til kollision med en af spillets mange eskadriller. Dit rumskib skyder automatisk, og løfter du fingeren sløver spillet ned til noget, der er tæt på pause. Her kan du hurtigt vælge et af tre special-moves eller se rumskibets health. Så snart du sætter fingeren tilbage igen, sætter spillet farten op til normalen. Det virker fortræffeligt. Det er således et-finger-spil, der bydes på, og det virker perfekt til de mobile platforme.

Det er skønt at genspille banerne i jagten på enten den perfekte score, et delmål eller bare fordi det er vanvittigt sjovt. Du skal dog også forvente at spille igen og igen. For hvis du vil klare de senere baner eller overleve på insane, kræver det et toptunet rumskib. Den del af spillet er måske ikke for alle, men jeg nyder den rolige progression og jagten på flere stjerner.

Hver fjende, kasse eller boss du skyder giver dig nemlig en bunke stjerner, som du kan bruge til at opgradere dit skib over otte forskellige styrker (blandt andet ekstra ildkraft eller skjold). Og det er her, hvor første del af freemium-pakken viser sit grimme hoved. Der er timere på opgraderingerne (fra fem minutter til en time). Heldigvis kan du spille videre, mens du venter, ligesom du kan bruge stjerner på at forkorte ventetiden. Disse kan naturligvis købes for rigtige penge. Endnu et grimt eksempel på freemium er fuldskærms-reklamer mellem hvert spil. Heldigvis er der ingen grund til at fortvivle. En pakke til 13 kroner fjerner alle reklamer, en anden fordobler dine indtjente stjerner og endnu en lader dig undgå ventetiden (mere præcist nedsætte den til nærmest ubetydelig). Kort sagt ender du med at punge knap 40 kroner ud, hvis det skal føles som et købt spil. Underligt nok kan man intet købe før man har optjent 1000 stjerner i spillet. I mit tilfælde nøjedes jeg med stjernedobleren og fritagelse for reklamer. Regning 26 kroner. Spiltid indtil videre omkring 14 timer. Det er mere end godkendt.

Ved bane syv ramler det dog en smule for udvikleren (hvilket også er hvorfor jeg kun nævner seks baner i begyndelsen af anmeldelsen). Den åbnes nemlig først når 100.000 spillere er nået dertil. I skrivende stund er omkring 20.000 spillere i mål. Det er en ærgerlig mekanik, men jeg forventer at det ikke længere er et problem om en uges tid, og derfor straffer jeg ikke udvikleren med et nøk ned i karakteren af den årsag. Der er stadig seks varierede og velsmurte baner, som tredobles i mængden gennem de forskellige sværhedsgrader.

Jeg kan ganske enkelt ikke mindes at have nydt et shoot em up så meget i nyere tid, og jeg har ellers spillet en del. Derfor er der kun et at sige: hent Sky Force 2014. Det er gratis, sjovt, flot og ret forrygende.