Battleheart Legacy

Jeg sniger mig uset i skyggerne som en anden tyv. Snedigt placerer jeg mig i midten af en mængde uhyrer. Et hurtigt hvirvelvinds-sving med min enorme tohåndsøkse kløver de overraskede orker og trolde. Den første fjende af fire dør. Jeg bruger min nekromantiker-evne og har nu en allieret udød ved min side. Et skingert pift hidkalder min ranger-ulv, som farer i flæsket på de overraskede fjender. Med min barde-sang charmerer jeg en fjende til at kæmpe ved min side, mens jeg hakker løs på endnu en fjende. Nu er vi pludselig fire mod én fjende. En hurtig magiker-besværgelse får luften til at sitre at lyn. Erfaringspointene ruller ind, og det er snart tid til at inkassere guldet fra kampen.

Skulle du ikke have gættet det ud fra ovenstående intro, så er Battleheart Legacy fra Mika Mobile et action-rollespil med en vanvittig grad af valgfrihed, når det kommer til sammensætningen af hovedpersonens evner. Hele seks klasser kan læres undervejs i spillet, mens yderligere seks kan opdages afhængigt af hvordan man spiller historien. Det er op til tolv slags evnetræer, bestående af både aktive og passive evner, som alle kan kombineres på kryds og tværs til mere eller mindre groteske hybrid-klasser. Således nakker min Bard/Ranger/Paladin/Mage/Rogue/Ranger/Warrior/Ninja/Barbar den endelige boss efter 16 timers spiltid. Og jeg er parat til at føre min figur over i et New Game+ som en nybagt level et, men med alle de optjente skills i behold. Naturligvis kan du kun benytte otte evner ad gangen, så det handler om at finde dine favoritter, og det er svært. For Mika Mobile har ganske enkelt gjort alle klasser rasende sjove at spille, og det er svært at begrænse sig.

Enhver, der kender det første Battleheart-spil, har en god ide om hvad de kan forvente sig af action-rollespillet. Alligevel vil man bemærke, at meget har ændret sig, når man kigger på skærmbillederne. Den største forskel er et skift fra håndtegnede 2D-figurer til ægte 3D. En anden stor forskel er, at det ikke længere er et hold af figurer man styrer, men en enkelt kriger, der mere eller mindre skal gøre det ud for en gruppe eventyrere. Det er stadig et spørgsmål om at trykke, hvor figuren skal gå hen (eller lade vedkommende følge ens finger, hvis man foretrækker det), der er stadig fjender der skal nakkes, og der er stadig charmerende beskrivelser og sjove kommentarer undervejs i eventyret. Battleheart Legacy føles dog i langt højere grad som et stort åbent rollespil. Et stort kort lader dig begive dig hvorhen du vil, selvfølgelig ofte med døden til følge når man føler sig overmodig.

Mens kampene er eksemplarisk udførte med velfungerende touch-mekanikker og overskuelige spells, er der dog ingen tvivl om, at det bedst kan beskrives som et hack'n'slash. Det er hektisk og man springer ofte rundt på skærmen (især som den kampsportsgale munk). Når man en gang er kommet ind i en rytme, er der sjældent stor grund til at afvige fra formularen ved andet end boss-kampe. Actionrollespil er for mig modsvaret til en bedstemor, der strikker et par strømper: det er gentagelse på gentagelse, men så pokkers hyggelig en måde at opleve timerne forsvinde på. At du har en overvældende række spells, der alle bliver tilgængelige, hvis du har kastet nok point i visse dele af din figurs stats, gør til gengæld at det bliver pokkers sjovt at eksperimentere.

Det er også sjovt at træffe sine valg, man er nemlig ofte lukket ude af dele af spillet, hvis man vælger den "forkerte" side. En arena-del med endeløse horder af fjender lader dig ligeledes teste din figur i heftige wave-baserede kampe. Yay, genspilningsværdi! En slider lader dig indstille sværhedsgraden undervejs i spillet, og de mange grotter og udendørsområder har et varieret udbud af fjender der blandt andet tæller trolde, skeletter, skorpioner, spøgelser, mumier og orker. Selvom der ganske vist ikke er stemmeskuespil, så leverer Jim Bordner et lækkert soundtrack med stemningsfulde orkester-toner, så både lyden og den visuelle side glæder.

Når en mørk skov skal udforskes, et majestætisk slot opleves for første gang, en magiker-skole lokker, en skummel bar indtages eller sneklædte landskaber forceres i jagten på en sagnomspunden barbar-træner, så er det med en rigtig hyggelig stemning omkring sig. Og det er måske nøgleordet her: hyggelig.

Battleheart Legacy byder nemlig på en hyggelig og charmerende historie om en jagt på tre magiske krystaller, men det er krydderiet i form af en række mindeværdige sidehistorier, der især gør at man føler sig hensat til de gode gamle dage i selskab med en Super Nintendo og Link. Det er forrygende.

Hvis du har en iPad eller iPhone og savner en fin historie fyldt med hektiske kampe, så er Battleheart Legacy meget let at anbefale. Elsker du at nørde med evner og statistikker, er der ingen vej udenom:

Køb det.