Hitman GO

Kan du huske det? Du sad med dine bell bottoms omklamret af din hippie-kæreste med afro og storblomstrede busker. Tiden var sluttresserne, og du havde netop indkøbt det nyeste brætspil med alles favorit-lejemorder, den skaldede Agent 47. Faktisk kunne man dengang vælge mellem hele fem forskellige brætspil med Hitman. Alle lavet i den lækreste stil med detaljerede plastikfigurer i æskerne.

Nej?

Det kan jeg nu heller ikke. Men ikke desto mindre er det sådan jeg og åbenbart også Square Enix forestiller os, at Hitman kunne have set ud, hvis han ikke var blevet født i digital form omkring årtusindeskiftet.

Hitman GO er et stilistisk brætspil til iOS. Det er en øvelse i minimalisme og gennemtænkt design. Det er brændende lækkert skruet sammen, og det er til tider endda underspillet i mekanikkerne grænsende til det flabede. Ingen tutorials, knap nok noget tekst og simpel turbaseret strategi. Stregerne, som man kan flytte på, er tydeligt inspireret af det klassiske brætspil Go, mens stilen er som en Bo Bedre-reklame fra 60'erne og perspektivet er flyttet til et pseudo-fugleperspektiv. Spillet ligner kort sagt et gammelt Polaroid-billede fra svundne tider.

På iOS har vi dog allerede stealth-spil i fugleperspektiv både i form af Robbery Rob og Spy Mouse. Begge fine udgaver at stealth-genren, som man husker den inden Metal Gear Solid-serien gik over til 3D. Men nu er Hitman GO som sagt turbaseret, og det er den store strategiske forskel.

For det gælder om at aflure fjendernes mønstre og se hvordan man selv placerer Agent 47 sådan at han kan ramme fjenderne fra en blind vinkel. Problemet er, at Agent 47 skal flytte hver eneste tur, så det er ikke nok at vente på en åbning i vagtruterne. Der skal planlægges nøje, hvis man vil have en chance for at ramme det rigtige felt på det rigtige tidspunkt.

Hemmelige genveje er en af måderne at flytte sig over større afstande, ligesom kast med sten kan alarmere og lokke vagterne mod strategisk gunstige placeringer. Naturligvis kan Agent 47 også gemme sig i buske, ligesom en lang række andre muligheder popper op i de mange baner. Der er otte til 15 baner i hver "spilæske" og pt. fem "spilæsker", hvoraf den nyeste tilføjelse er baseret på Hitman: Blood Money.

De fleste baner har både et hovedmål og nogle delmål, og som det før er set så ofte, bruges disse til at åbne op for senere "spilæsker".

Der bydes på flere genkendelige områder og genstande fra de rigtige Hitman-spil undervejs i banerne, ligesom velkendte melodiflader looper i korte sekvenser. Min indre designer jubler af glæde. Problemet er bare at gameren i mig keder sig jævnt.

På nuværende tidspunkt scorer Hitman GO topkarakterer på Metacritic, og jeg har hånden på hjertet svært ved at se hvor begejstringen kommer fra, hvis vi ser bort fra den anderledes og lidt arrogante brug af licensen. En læser kommenterede engang, at jeg måtte være helt galt afmarcheret, når jeg kunne give en flot karakter til Deus Ex: The Fall for "det var jo ikke et ordentlig Deus Ex"-spil. Der var jeg ikke enig. Denne læser ville dog nok græde over dette produkt. Men som altid skal man ikke basere en anmeldelse på forventninger, men på hvorvidt man føler at spillet leverer.

Man kan efter et hastigt blik på billederne ikke være i tvivl om at man med Hitman GO ikke får et ægte Hitman-spil, og derfor er det i stedet værd at rette blikket mod nyfortolkningens gameplay. Jeg kan ikke sætte en finger på mekanikkerne eller styringen (sidstnævnte er simpel et-finger-stryg for at flytte rundt), men jeg er heller aldrig rigtig grebet af præmisset.

Rollercoaster Tycoon 4 og Dungeon Keeper tog kendte og elskede licenser og smadrede dem til med freemium-lort, det gør Hitman GO ikke. Du får hele spillet (med mulighed for at købe dig til unlocks, hvis du ikke kan klare banerne). Du får dog ikke en ægte Hitman-oplevelse.

Hitman GO er et fint casual-strategispil med masser af udfordring, det er en designmæssig perle med solidt gameplay, men det er samtidig ikke rigtigt noget for mig. Måske føler du det anderledes. Et forsigtigt syvtal ryger i Agent 47's retning.