Evolution: Battle for Utopia

De fleste gamere er ganske sikkert enige i, at de efterhånden så brugte freemium-modeller består af en simpel regel: sørg for at spilleren bliver utilfreds nok til at vedkommende hoster op med penge for at få lov at gøre det, som gameren troede var planen: at spille.

En af de genrer, som er særligt syndige i den retning, er citybuilder-genren. Du kender det sikkert: du kæmper en langtrukken kamp for at hente ressourcer nok til at opgradere en del af din base. Derefter må du pænt vente timer, dage, endda til tider uger for at se resultatet. I mellemtiden er det eneste du kan gøre at vente.

Studio ITT står bag endnu en af slagsen, men med en gigantisk forskel: du kan rent faktisk være aktiv og foretage dig ting som at spille, mens du venter. Rystende.

Måske er det i virkeligheden mest rystende at så mange gamere accepterer den velkendte form for freemium, måske er det drevet af misforstået nærighed. Spillene bliver jo ofte langt dyrere på denne måde, end hvis de kostede penge at hente. Og så bliver de også mindre sjove.

Evolution: Battle for Utopia er dog et eksempel på hvordan man kan levere et spil, som rent faktisk er sjovt, og som alligevel har timere og håb om at spilleren hoster op med rigtige penge tilknyttet, uden den plan for alvor kommer i vejen for spilleriet.

Udvikleren har tidligere stået bag det Infinity Blade-inspirerede Juggernaut: Revenge of Sovering, der blandede posen med en langt tungere rollespils-del og genkendeligt action-baseret gameplay. Evolution tager på mange måder dele fra det spil og blander det på fornuftig vis med byg-en-base-spillet. Men lad os først kigge på historien.

En sej marine, en robothund og nogle storbarmede kvinder med vrikkende hofter udgør besætningen på et rumskib, der styrter ned på en fremmed planet. Og så er fanden løs i Galaksegade. Plottet lugter af science fiction-film fra firserne, men er sært tilfredsstillende, selvom det ikke vinder nogle priser for originalitet. De overlevende beslutter sig for at kolonisere planeten, der er fyldt med alskens monstre og udskud. Naturligvis med terraforming som vejen frem. Og tadaa... så er du i gang med at bygge din base og sikre dig overlevelse på bedste diplomatiske vis (oftest i form af en velplaceret kugle gennem hovedet på fjenderne).

Historien gemmer dog på langt mere end de første timers spil indikerer, og snart er man fanget i et spind af intriger, edderkopper, hemmelige militæroperationer, vanvittige lakajer og kamp for overlevelse. Alt dette leveres gennem nogle lidt campede men velskrevne tekster, der let kunne kastes sammen til en fin science fiction-novelle.

Modsat andre spil i genren krydres byggeriet med mulighed for udforskning af planeten, sindrige puzzles af mange forskellige arter og cover-baserede action-fyldte skydespilskampe.

Det er især de dele, der sikrer at spillet fornøjer. At opgradere din base gør, at du igen kan opgradere din marine og dennes robothund, Fido til de mange kampe. Du vil ligeledes kunne hyre andre holdmedlemmer, som alle har forskellige styrker og svagheder under kampene. Du kan dog altid kun have en makker med i kamp (PvP undtaget, her kan du have to medlemmer som forsvar). Naturligvis skal du vente på at din base bygges, og naturligvis kræver det ressourcer. Men det er sjovt at finde dem, og der er konstant noget at give sig til på den ugæstfrie planets overflade.

Du finkæmmer nemlig planeten for monstre eller skurke, og når du finder dem kan du sætte et angreb ind. Fjenderne tæller både groteske alien-selvmordsbombere, gigantiske edderkopper, kæmpe slanger, genmodificerede tanks, kanoner, robotter samt alskens soldater og finskytter. Under disse kampe skifter spillet vinkel til shooter-format i tredjeperson, hvor du skal prioritere dine mål, lade dit våben, bruge specialangreb eller undgå fjendens angreb. Det spiller som en blanding af Gears of War, Time Crisis og Fruit Ninja: fornøjeligt og hektisk.

Hvis du ikke vil bekrige fjender konstant, eller hvis de er for stærke, kan eksempelvis robotterne hackes i minispil, ligesom du efter endt bosskamp bliver bedt om at samle et puslespil for at få både ressourcer og en uddybning af universets historie. Naturligvis kan din base også blive angrebet af planetens indbyggere.

Udover alle disse distraktioner får du en fin historie i en lang kampagne, du får også konstant nye missioner og en mulighed for at vinde ressourcer ved at deaktivere miner, opsnappe intel, hacke fjender eller bekrige andre spillere. Sidstnævnte foregår atter som en covershooter mellem dig, din robothund og partnerens ditto i form af en AI. PvP lader dig ikke tabe andet end rang, hvis du bliver overvundet. Ikke noget med ressourcetab eller andre utilfredsstillende mekanikker, dog får du senere i spillet en mindre bonus til dine ressourcefund baseret på din rang, så den er ikke helt ligegyldig. Det er kort sagt det vi kender fra freemium, men uden konstant pres og irriterende lange pauser. Der er ligeledes heller ikke et krav om at være online for at spille spillets kampagne, et enormt og sjældent plus for et spil i denne genre.

Gameplayet er med andre ord godkendt og til tider rigtigt sjovt og hektisk, også selvom de enkelte elementer måske er lidt til den simple side, hvis man tager dem under lup hver for sig. Faktisk kan jeg stadig ikke helt greje, hvorfor jeg nyder det så meget. Casual-puzzles, simple skydemekanikker, og freemium: jeg burde hade det. Evolution pepper dog det hele op med nogle stemningsskabende mellemsekvenser og ret flotte omgivelser. Hæderligt macho-hæst stemmeskuespil og god synthesizer-drevet orkestermusik er bare en ekstra bonus.

Men ingen roser uden torne. Hvor spillet halter en smule er på visse af de grafiske elementer, der til tider føles knapt så polerede. Der er også enkelte fjender, som man kommer til at skulle bruge en del spiltid for at have en chance mod, med mindre man naturligvis køber sig til et våben for rigtige penge. Sidstnævnte betyder en udgift på 32 kroner. Men så er man faktisk godt kørende og har allerede fået mange timers underholdning forærende inden. Om det varer ved er som altid med denne slags spil svært at spå om. Her er det dog blevet til mere end tolv timers underholdning indtil videre uden endnu at have mødt en alvorlig stopklods. Alene det burde næsten resultere i en topkarakter og ridderorden, når man tænker på genren.

Evolution ender i sidste ende ud som en overraskende fornøjelig galaksetur, og vil du opleve et alternativ til de vanlige byggespil og samtidig have væsentlig mere action, så kan du roligt give dette spil en chance, velvidende at der venter en anderledes blanding her. Det er måske ikke et mesterværk, men det er vanedannende, sært hyggeligt og et lille lyspunkt i en freemium-genre, der ellers ofte gør rigtigt meget galt.