Kirby: Triple Deluxe

Kirby har aldrig nydt den samme popularitet, genkendelse eller omdømme som Mario, og alligevel har Nintendo lige siden hans debut, blevet ved at sende den lyserøde skumfidus afsted på nye eventyr. Men hvor Mario og vennerne har gjort sig som sportsstjerner, rollespils-helte og meget mere, har Kirby altid haft det bedst med at holde sig til platformseventyr.

Der er blevet eksperimenteret med kontrolmuligheder, udseende og en gang eller to med en ny spiltype, men platformshopperiet og evnen til at sluge sine fjender har været de primære mekanikker lige siden skumfidusens Game Boy-debut tilbage i 1992. Resultatet har været, at ikke alle Kirby-eventyrerne har været lige interessante.

Derfor kan det også umiddelbart overraske og skuffe, at Kirby: Triple Deluxe fra starten ser ud til at fortsætte gentagelsen ufortrødent. Mekanikkerne virker fra start til at være de samme, mens sværhedsgraden endnu en gang synes at være sat så lavt, at det hele hurtigt bliver kedeligt. Men noget har faktisk ændret sig, det kræver bare lige at man giver eventyret lidt tid.

Når de første baner er gennemført, bliver det således tydeligt at seriens normale opbygning udelukkende er bevaret for at udvikleren har kunnet lege med spillerens forventninger. Sjældent står det mere klart end første gang man støder på en bane som foregår i to planer. Den sti, man bevæger sig på som standard, er således kun halvdelen af banen, og ved at hive fat i en flyveglad stjerne føres man over til baggrunden af banen som indeholder flere hemmeligheder og udfordringer. Det er et trick som vi har set brugt før i et spil som Mutant Mudds, men det virker ligeledes glimrende her, og gør at hver bane mere interessant at udforske.

Den anden store tilføjelse til Kirbys sortiment af tricks er den såkaldte Hypernova-evne, der får Kirby til at flimre i regnbuens farver på samme måde som Mario gør det, når han samler en udødeligheds-stjerne op. Kirby bliver dog ikke midlertidigt udødelig, men får i stedet en evne, der lader ham mangedoble sin suge-evne. Derfor er det lige pludselig muligt at suge fjender af alle størrelser ned i maven. Sjovere er det dog når evnen skal bruges til at suge dele af selve spillets baggrund væk, hvorefter nye passager afsløres. Andetsteds skal evnen også bruges til at løse små puzzles, og generelt bliver Hypernova brugt til at holde et segment af hver bane friskt.

Eventyrets opbygning er lånt fra seriens sidste store eventyr Kirbys Adventure Wii, hvilket betyder at hver bane indeholder et bestemt antal Sun Stones, der naturligvis er gemt ekstra godt. De magiske sten skal bruges til at låse op for verdenens boss-kamp, og først efter at have besejret denne er det muligt at rykke videre til den næste verden.

Man behøver ikke finde enhver af de gemte Sun Stones for at komme videre, men jagten på dem bliver hurtigt et fængende meta-spil. Det samme kan dog ikke helt siges om de 250 nøgleringe som hver forestiller en figur fra et af seriens tidligere spil. Disse fungerer mest af alt som lokkemad for dem, der ikke kan se sig selv gennemføre et spil af denne type, uden at have fundet samtlige af dets hemmeligheder, mens vi andre hurtigt glemmer dem.

For første gang siden Kirby's Adventure fra 1993, har udvikleren også valgt at skrue op for udfordringen - ikke meget, men dog nok til at gøre eventyret mere underholdende end tidligere. Specielt bosskampene nyder godt af dette, og udover at de alle er kreativt udført, giver de faktisk også nu en smule udfordring. Forskellen på sværhedsgraden banerne i mellem bliver en smule ujævn hen mod slutningen af eventyret, men selvom det kunne være udført bedre, er det en fornøjelse at opleve et Kirby-eventyr hvor man kan fejle.

Skulle du være i tvivl om hvorvidt en lyserød skumfidus og hans ligeså løjerlige verden kan stå for et grafisk lækkert eventyr, behøver du ikke at kigge videre end Kirby Triple Deluxe. Farverne er mange og flot sammensatte, mens alle de kendte figurer til forveksling ligner dem fra Wii-versionen. Der leges ofte med perspektivet på en sådan måde, at både fjender, udfordringer og Kirby selv bevæger sig ud mod skærmen, og det ser simpelthen lækkert ud. Kun 3d-effekten skyder på overraskende vis ved siden af, og var for mit vedkommende en underligt sløret oplevelse, der hurtigt blev slået fra igen.

Kirby: Triple Deluxe er det mest idefyldte og fornøjelige Kirby-eventyr jeg har prøvet i lang tid, ikke på grund af de tynde minispil Kirby Fighters (en vandet Smash Bros-variant) eller Dedede's Drum Dash (et rytmespil uden charme), men fordi hovedeventyret hele tiden overrasker. Godt banedesign, afvekslende udfordringer og sjove evner betyder således, at Kirby's nyeste eventyr er et du bør overveje hvis du savner et solidt platformspil til din Nintendo 3DS.