Age of Wonders III

Skal jeg bruge magi, mit pusterør, eller skal jeg ride helt op i ansigtet på den beskidte ork og angribe fra hesteryg med mit sværd? Age of Wonders III byder på et væld af muligheder for at nedkæmpe sine fjender. Både på slagmarken og gennem list, før det kommer til kamp. Og så er der ikke lagt låg på gryden med fantasi og fabeldyr. Det virker meget lovende, og jeg glæder mig til at komme i gang.

Luften er fuld af lyde fra fugle og den klukkende flod, der løber forbi min hovedstad, mens der bliver arbejdet på højtryk i guldminen mod syd. En flok feer danser omkring på engen, mens elverfolkets bueskytter holder vagt i min by akkompagneret af ryttere på enhjørninger. Og de fæle orker ligger på lur lige uden for mit riges grænser. Mærkelige væsener er der nok af i Age of Wonders, og det er spændende at udforske de forskellige racer, klasser og et væld af magier og andre overnaturlige evner, man med tiden kommer til at besidde.

Man kan spille som racerne humans, high elves, dwarves, orcs, goblins og draconians. Hver race har sine specialiteter, udseende og stemning. Der er ligeledes seks forskellige helte, hvor man kan vælge mellem sorcerer, theocrat, rogue, warlord, archdruid og dreadnought. På hver sin måde styrker de den hær, de leder. Og deres kræfter hviler på en blanding af magi, råstyrke, snilde og teknologi. Min high elf rogue er i denne sammenhæng en snedig type, der specialiserer sig i at infiltrere modstandernes byer og snige sig ind på lette ofre på slagmarken.

Age of Wonders III tager arven op fra en serie, hvor den seneste titel er fra 2003. Hollandske Triumph Studios står bag, og de har ikke genopfundet den dybe tallerken med dette sidste spil i serien. Men hvorfor skulle de også det? Spillet har det meste, jeg forventer af et turbaseret strategispil. Jeg har ikke selv spillet de tidligere spil i serien. Jeg var mere til Heroes of Might and Magic II og III tilbage i 90'erne og begyndelsen 00'erne. Men efter at have spillet sidste udgave af begge serier må jeg sige, at Heroes VI har fået hård konkurrence af Age of Wonders III. Begge spil har deres charme og foregår i fantasifulde universer, der til forveksling minder om hinanden. Magi, besynderlige skabninger og helte, der gennem experience kan udvikle sig og lære nye tricks, eksisterer i begge spil.

Age of Wonders udmærker sig derimod som strategispil. Jeg har valgt at spille som en rogue, der er én ud af seks klasser. Som rogue har man muligheden for at gøre det onde ved fjenden, uden det kommer til egentlig kamp. Man er konstant i gang med at studere nye magier, og der er stor frihed til at vælge mellem de meget forskellige trylleformularer. Min rogue kan specialisere sig i at vende stemningen i fjendernes byer, så det kan komme til oprør. Jeg kan slippe banditter løs, så fjendens territorium bliver hærget. Og når modstanderen er godt mør, så slår jeg til! Det er et eksempel på det ekstra strategiske element, der er i Age of Wonders. På den måde har spillet en enorm dybde, der gør det meget underholdende. Man skal ikke kun vælge, om man vil satse på rå styrke eller kraftfulde magier. Man skal kombinere sig frem til den mest slagkraftige sammensætning. Og det kan sagtens tage tid.

Jeg brugte flere timer på at sætte mig ind i systemet og reglerne for, hvornår man kan bruge bestemte magier. Men uden at have spillet de foregående udgaver af Age of Wonders, så lykkedes det mig med tiden på trods af manglende kendskab til serien som helhed.

I kamp er der også et stort element af strategi i spillet. Jeg råder over en hær, der består af min heltinde i form af en rogue. Hun er hærfører for de øvrige tropper, og hun kan angribe både på nært hold med sværd, på afstand med giftpile og ved brug af magi. I en hær kan man maksimalt have seks enheder. Min rogue tæller for en, og derudover har jeg elverbueskytter, krigere med sværd og skjold samt nogle meget behændige assassins. Disse sidstnævnte snigmordere er meget brugbare, da jeg efter at have startet et oprør i fjendens by sætter mit dræbende stød ind. Min hær angriber den allerede hårdt prøvede ork-by. Kampen forløses enten automatisk eller manuelt. Jeg vælger at styre begivenhederne selv, og så kommer en ny oversigt frem på skærmen. På slagmarken foregår kampen også turbaseret. Først rykker mine fjender, og så bliver det mig. Bueskytterne sender hvinende pile mod de grønhudede orker, mens mine krigere stiller sig beskyttende foran de sarte bueskytter. Mine assassins derimod har lidt flere strenge at spille på. De er langt mere adrætte end mere almindelige enheder, og derfor kan de uden problemer klatre over bymuren, som om den ikke var der. Og det til orkernes store fortrydelse. Deres bueskytter på muren når slet ikke at ane uråd, før mine to grupper assassins har listet sig ind på dem. Og så er det en smal sag at gøre det af med den sidste modstand.

Spillet er bestemt ganske udfordrende, og computerens AI har det med at gøre livet surt for både andre computerstyrede spillere og ikke mindst mig. Jeg er meget taknemmelig for den fremragende feature, der i Age of Wonders III hedder save. Gang på gang må jeg starte forfra i min campaign. Enten fordi den ene af mine helte dør, og det må han ikke, eller fordi jeg undervurderer mine fjender. Den rette strategi kan sagtens tage et par forsøg at finde frem til. Det kan være frustrerende i starten, men så bliver det blot det mere tilfredsstillende, når det lykkes.

Age of Wonders III føles som et ganske helstøbt spil. Uden at røbe for meget, kan man dog godt blive træt af den meget banale historie i spillets kampagne, hvor personerne er det mindst tredimensionelle i hele spillet. Til gengæld venter der mange timers underholdning i de tilfældigt genererede baner, som både kan spilles mod computeren, online multiplayer eller som en god gammeldags omgang hot seat. Man kan også vælge at spille i alliance med en ven mod computeren.

Spillets strategiske dybde er en klar fordel sammenlignet med andre spil i genren. Faktisk er der elementer, der både minder mig om Civilization og Heroes of Might and Magic, og denne blanding er virkelig interessant. Der er lidt til rollespilfans, når man over tid opbygger sin helt eller heltinde med skills, magi, våben og andet udstyr. Og så er der en stor portion strategi i spillet, både når det kommer til kamp, men også i forhold til hvor man placerer sine byer med hensyn til ressourcer, hvilke magier, man vil lære, og hvordan man sammensætter sine hære. Og på den måde er Age of Wonders III sit eget spil.