Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Bioshock Infinite

Bioshock Infinite: Burial at Sea Episode 2

Udvikleren Irrational Games er klar til at fortælle det sidste kapitel af Bioshock-sagaen og vi er klar med anmeldelsen af Burial at Sea...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Advarsel: Hvis du er allergisk over for spoilers og endnu ikke har spillet den første del af Burial at Sea, skulle du måske tage dig tiden til at gøre det, inden du læser denne anmeldelse.

Det er tid for Ken Levine og resten af Irrational Games til at afslutte den mægtige Bioshock-saga på ordentlig vis. Enhver, der spillede den første del af Burial at Sea, vil med sikkerhed huske hvordan Booker DeWitt blev dræbt på grusom vis i slutningen af det kapitel. Men intet er som du ville forvente det, da starten af episode to begynder i en café i Paris, hvor Elizabeth har taget hovedrollen.

Jeg skal virkelig minde mig selv på ikke at spoile for meget, men lad os bare sige at flere gamle bekendtskaber krydser ind over den nye fortælling, da den skifter scenarie fra Paris og fortsætter nede i Rapture. Ulig den første del af Burial at Sea, er det ikke længere den samme kraftfulde oplevelse at opleve byen på havets bund i 1080p på en kraftig PC, og det er derfor heller ikke med den samme wow-faktor, at jeg begynder det nye eventyr.

Bioshock Infinite
Dette er en annonce:

For nu at være helt ærlig er grafikken virkelig begyndt at vise sin alder. Siden sidste efterår er de nye konsoller blevet lanceret, og selv før dem kunne Bioshock Infinite ikke ligefrem siges at have gjort brug af den nyeste teknologi. Brugen af lyseffekter er stadig god og meget effektiv, men omgivelserne er sparsomme og mangler tekstur-detaljer. Heldigvis er designet stadig i topklasse og får mig flere gange til at stoppe op og nyde atmosfæren.

Eftersom man spiller som den svagere Elizabeth i denne ombæring, skal man gøre brug af adskillige nye tricks for at overleve - den mest åbenlyse værende evnen til at snige sig frem. Tidligt får man adgang til en Plasmid, der gør at man kan se hvordan fjenderne bevæger sig, også selvom de skulle stå gemt bag en mur. På samme tid får man også adgang til en lydløs armbrøst. Bevæger man sig i vand eller eksempelvis gennem knust glas, laver man larm, og det tvinger en til at spille Bioshock på en helt ny måde. Alt dette er noget jeg virkelig nyder, men det virker som om Irrational kun har haft tid til at snuse til alle mulighederne da det nye kapitel ikke er mere end tre timer langt, og evnerne bliver da også hurtigt udvidet til at inkludere skydevåben og andre Plasmids.

Bioshock Infinite

Mens det står på, er det dog et nyt Bioshock der bydes på, hvor jeg sniger mig rundt i ventilationsskakter for at komme om bag ved fjenderne og bruger omgivelserne til at zigzagge mellem fjender og de våben, der giver mulighed for lydløs afskaffelse af modstanderne. Men efter den første time falder tempoet drastisk. Kampene begynder at gentage sig selv, scenarierne kommer til at ligne hinanden og dialogen synes endeløs. Ken Levine har tydeligvis haft en masse historie han gerne ville fortælle, og det føles næsten som om Burial at Sea ikke helt formår at rumme det hele.

Dette er en annonce:

Taget i betragtning af hvor god historien er, føles det aldrig som om der er plads til at den virkelig kan folde sig ud her, og formatet gør simpelthen ikke det sublimt skrevne materiale retfærdighed. Her er tale om en af de mest velskrevne historier jeg har prøvet i et spil, og faktisk vil jeg vove at påstå at kvaliteten er så høj at den rykker spilmediet som helhed, ganske ligesom det første Bioshock og meget af det andet vi har oplevet fra Ken Levine.

Bioshock Infinite

Det gør den sidste del af Burial at Sea svær at anmelde. På den ene side har vi med et spil at gøre som ikke længere er teknisk kompetent og som samtidigt byder på seriens dårligste actionelementer.

På den anden side bliver jeg dog konstant overvældet af alle overraskelserne, og den forbedrede forståelse af alt hvad der udgør Bioshock. Den slags er meget værd i min bog og i sidste ende er jeg stadig glad for hvordan Bioshock-sagaen nu er blevet afsluttet (selvom jeg formoder, at den sikkert vil forsætte på en eller anden vis med nye forfattere).

Jeg kan dog ikke lade være med at overveje hvad alle de gode elementer der er at finde i Burial at Sea kunne være blevet til, hvis man i stedet havde besluttet sig for at gøre det til et fuldprisspil. Med mere sofistikeret gameplay, bedre pacing i actionelementerne og et større lærred at lade historien udspille sig på, kunne dette være blevet seriens højdepunkt. I stedet føles det nu som en god afslutning, der kunne have været mere.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Velskreven historie, underholdende snigeri, suveræn dialog, mesterligt design
-
Ujævn action, for meget historie på for lidt tid, grafikken viser sin alder
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Mr Riddick
    Historien: Hovedpersonen, Booker DeWitt, er en følelsesmæssigt flosset mand. Han har tidligere arbejdet som soldat og senere for Pinkerton... 10/10
  • Sejborg
    Jeg fik gennemført spillet her forleden. Meh. Jeg er glad for at jeg ikke brugte penge på det, men bare lånte det. Gameplayet er ikke helt i top.... 7/10
  • Nike
    Det første Bioshock var noget af et spil. Rejsen til undervands byen Rapture blev hurtigt husket som et af de bedste, og det er svært ikke at være... 8/10
  • wynn
    Efter at have læst utroligt mange anmeldelser, på alle de danske sites og også på en del udenlandske, er jeg blevet overbevist om, at der mangler... 7/10
  • Gobomania
    En lille note: Dette er nok mere en opleveses memo end et review, da jeg ikke føler det er en slavisk analyse af Bioshock Infinite (og jeg helst... 7/10
  • Mckay
    Dette spil er nok det bedste spil i dens genre. Lige fra omgivelserne til gameplayed alt er virkelig velovervejet. Elizabeth er nok den bedste makker... 10/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold