Forza Motorsport 5

Jeg har ikke engang kørt min første omgang af mit første røs i Forza Motorsport 5 færdig, før det står klart for mig at jeg spiller et rigtig godt spil. Grafikkens kvalitet rammer dig som en knytnæve allerede fra starten. Interiøret er detaljeret i en grad, så det næsten er fotorealistisk. Du kan se dine handsker spejlet i forruden. De sprøde linjer på bilerne, der lister sig ind i dit bakspejl, er til at forundres over. Solen blænder mens du suser ind og ud af sving. Det her er næste generation af racing.

Men Forzas skønhed stikker dybere end som så. Den samme høje kvalitet gennemsyrer næsten alle dets facetter. Fra lyden til bilfysikken, det hele er i topklasse. Turn 10 har gjort et fremragende arbejde med at opdatere deres racing-serie til Microsofts nye konsol.

Hovedretten er Career Mode. Her bliver du præsenteret for forskellige ligaer, der alle indeholder adskillige Championship Series. Disse serier indeholder 10-15 løb, hvoraf nogle er obligatoriske, og andre er bonusløb, der bliver åbnet når man har kørt serien færdig. Hver serie kræver en specifik type bil, der kan købes med de credits, man optjener ved at køre løb. Man starter småt med billige biler. Efterhånden som man tjener flere penge, køber man større biler og kører i hurtigere løb.

Efterhånden som ens garage vokser og man tager flere køretøjer ud på banen, bemærker man de subtile forskelle i måderne, forskellige biler opfører sig på. Alt fra støddæmpere til dækfysik er blevet raffineret, og konsollens ekstra kræfter gør plads til beregninger, der ikke var mulige på Xbox 360.

Som du stiger i rang og optjener penge og XP undervejs, får du større valgfrihed i hvilke løb, du kan deltage i. Mange af bilerne i spillet er inden for økonomisk rækkevidde, når du har kørt nogle fp løb, men der er også nogen, der kræver tid, indsats og en masse penge, før de holder i din garage. For at tjene de store beløb, er du nødt til at finde vej gennem en række forskellige løbstyper. Mange af dem er almindelige 16 bilers ræs, men her er også nogle kreative ideer, der varierer tempoet og får dig til at lave forskellige ting.

For eksempel kører man i et event rundt på Top Gear-testbanen og vælter store bowling-kegler og undgår papfigurer med London-tema. Andre gange kører du om kamp med The Stig i en-mod-en-konkurrencer. Der er løb, hvor du kører mod tre eller fire andre kørere, mens i suser ind og ud mellem langsommere trafik, eller hvor man kører slalom gennem tønder for point. Disse events er ikke den mest enestående feature, og heller ikke et godt eksempel på det, der begejstrer ved Forza 5, men de bryder med den utrættelige syndflod af ræs.

For det meste handler det dog om direkte konkurrence. Dig mod femten virtuelle modstandere, alle drevet af Forza 5's store nyskabelse - Drivatar. Kort sagt handler det om, at din kørestil bliver indsamlet og brugt til at forme en digital repræsentation af dig, og denne udgave af dig selv bliver brugt til at race mod andre spillere. Andre spilleres Drivatars er de modstandere, der liner op mod dig i hvert løb. Det lyder måske ikke som en betydelig ting, men det er det, og det ændrer fornemmelsen i hvert singleplayer-løb. Du kører ikke længere mod AI-styrede biler, men mod hver eneste Forza-spillers virtuelle sjæl.

At køre mod en fremmeds Drivatar gør en ægte forskel. Hvis du, ligesom jeg, ikke er den bedste racerkører, og du til tider bruger siderne af andre biler som stødpuder, fordi du har trådt for sent på bremsen i et skarpt sving, så vil du blive sat op mod kørere der udviser en lignende opførsel. På Normal-sværhedsgraden bliver du konfronteret med profiler, der har en kørestil der minder om din, så du vil med garanti se kontakt i og omkring sving, og fra tid til anden vil du opleve spøjs kørsel fra dine modstandere. Det er ikke alt for drastisk, slet ikke når man sammenligner med den behandling, man får af sine venners Drivatars. Christian Gaca fra Gamereactor Tyskland har også testet spillet, og vi er begge dukket op i hinandens spil som Drivatars. Den virtuelle Gaca var langt mere aggressiv over for mig end andre kørere, og Turn 10 har sørget for at venlige rivaliseringer skiller sig ud, når du ræser.

Det gør en enorm forskel. Der er ingen smerte så sød som at se din vens Drivatar suse forbi dig, fordi du efterlod for meget plads på indersiden af et sving. At komme foran sin virtuelle ven bliver et spørgsmål om stolthed, noget man stræber efter i hvert et løb. Dueller udspiller sig på banen, og ens stil bliver naturligt mere aggressiv.

Dine venner kommer med i dine løb, selvom de er bedre end dig. Jeg er ikke sikker på om deres evner bliver tonet ned til den sværhedsgrad, du vælger, men venner bliver prioriteret højere end tilfældigt udvalgte Drivatarer. Alligevel begynder man at genkende de tilfældige køreres navne, da de fortsætter gennem en Championship Serie. Det fungerer som en påmindelse om at du kører mod andre spillere, og giver hvert løb en dimension mere. Det ekstra pres, der opstår, bringer en velkommen udfordring med sig.

Hvad angår udfordring, er der en overflod af måder at tweake oplevelsen til ens smag. Den mest åbenlyse er at hæve kvaliteten af Drivatarer, men du kan også justere mængden af assistance, du får af spillet. Det starter ganske brugervenligt, med assistance til bremser, styring, automatisk gear og kosmetisk skade. Efterhånden som du finder dig til rette, kan de slås fra eller ændres, så du får mere kontrol over bilen og hvert løb bliver en udfordring i sig selv. Med assistance slået til ligner selv jeg en hæderlig racerkører, men for hvert lag der blev skrællet af, blev mine mangler så meget desto tydeligere. Det tvang mig til at blive bedre.

Jo flere hjælpemidler du slår fra, og jo sværere Drivatarer du kører mod, jo flere credits tjener du efter hvert løb. Du kan også tage dine preferencer med over i multiplayer, hvis du ønsker. Vi har kørt adskillige løb online, og serverne virkede fint. Online er Forza 5 den sædvanlige multiplayer-racingoplevelse, bare med superlækker grafik. Spillerne vælger lignende biler, og kan vælge en bane og så videre. Der er online-events, hvoraf nogle har visse restriktioner, og i private løb kan værten vælge hvilke bilklasser, der kan vælges (eller give frit valg). Man kan også leje biler til multiplayer-løb, så man kan sætte sig bag rattet på nogle fantastiske slæder - dem får man bare ikke XP eller penge for at køre.

Mens du ræser rundt med venner (eller fremmede), bemærker du måske kvaliteten af lyden. Bare det at skifte mellem cockpit og tredjepersonskamera giver motorlyden en anden kant. Turn 10 har gjort et flot arbejde med at indfange lyden af racing, og soundtracket giver blot endnu et lag af polering til den samlede pakke. For det meste føres musikken an af stemningsfulde strygere og hamrende beats. Det er passende dramatisk, men holder nok ikke din opmærksomhed for evigt.

Der er mange andre features, der er værd at bemærke. Spillerne kan, som man ville forvente, personliggøre og opgradere deres biler. Der er et væld af muligheder for dem, der kan lide at pille ved de mindste detaljer, og til resten af os er her Quick Upgrade-funktionen, hvor ens bil optimeres maksimalt og man betaler en heftig sum for de ekstra kræfter. Man kan også personliggøre bilernes udseende med de robuste værktøjer, der er til rådighed. Man kan endda dele sine kreationer online, så andre kan hente dem. Der er allerede et bredt udvalg på bedding, og spillet er ikke engang ude endnu. Endelig er der mulighed for at skabe sine egne events, hvor man vælger banelayout og antal af modstandere. Her er også mulighed for splitscreen, som vi dog ikke har kunnet teste, da vi kun har en enkelt controller.

Apropos, så udnytter Turn 10 de nye funktioner i controlleren rigtig godt. Du får feedback gennem fingerspidserne med de nye "impuls"-aftrækkere. Det er en lille funktion, der virkelig skaber en forbindelse til den overflade, du kører på, og lever dig videre ind i racingen. Når det så er sagt, så ville jeg ønske jeg havde et ordentligt rat og pedaler til at gøre oplevelsen komplet.

Som du nok kan fornemme, så kan jeg virkelig godt lide Forza 5. Men der er én ting, der holder det tilbage fra ægte storhed: indhold, eller manglen derpå.

Der er 14 baner i alt, og de er for det meste brillante. Prague er min personlige favorit med nogle smukke udsigter, og den byder på hektisk gaderæs blandt byens truende gotiske arkitektur. Le Mans, Bathurst, Circuit de Spa-Francorchamps, Laguna Seca, Silverstone: de er alle smukt konstruerede med masser af detaljer, og er en fornøjelse at køre på. Der er bare ikke nok af dem. Ikke engang tæt på. Det samme kan man sige om bilerne. Forza Motorsport 4 havde omkring 500, men der er kun 200 her. Det er en mindre anke for mit vedkommende, da jeg i skrivende stund har kørt i en lille procentdel af dem. Men jeg har kørt på alle banerne, mange, mange gange.

Det spil, som Turn 10 her serverer, har brug for mere variation. Jeg er i øjeblikket level 40, og der er mere end 100 levels til jeg når loftet. Der er hundredevis af løb/events, lige præcis nok biler (med løfter om flere på vej som DLC) til at gøre benzinhovederne glade, men efter noget tid bliver det lille antal baner frustrerende. Det reducerede antal (her er halvt så mange som i Forza 4) skyldes at de alle er blevet bygget om for at udnytte Xbox Ones ekstra kræfter, og selvom de alle imponerer, er de bare ikke forskellige nok, heller ikke når man tager de forskellige variationer i betragtning. Turn 10 har forsøgt at strække lidt for lidt indhold ud over lidt for meget spil.

Det er så også mit eneste problem med spillet. Eller, så er der også Top Gear-holdets medvirken (Clarkson, May og Hammond), der introducerer hver Championship Series med lidt snak om bilerne, der er med i pågældende klasse. Det har krævet al min viljestyrke ikke at trække et point fra på grund af dem. Jeg kan ikke udstå dem, men jeg accepterer at mange racing-entusiaster ikke føler det samme for den populære trio som jeg gør, og derfor forbliver scoren intakt.

Selv Jeremy Clarkson og manglen på baner kan ikke dæmpe min begejstring for Forza 5. Det har brug for mere indhold. Flere biler og, i en ideel verden, dobbelt så mange baner. Det udnytter de ekstra hestekræfter i Xbox One fuldt ud, og Drivatar giver nyt liv til karrieredelen. Der er masser af muligheder at sætte tænderne i, det ser forrygende ud, og bilfysikken er af første klasse. Hvis du stadig er i tvivl om hvad dit første spil til Xbox One skal være, så kan du sætte det her øverst på listen.