Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Pro Evolution Soccer 2014

Pro Evolution Soccer 2014

Det er starten på en ny sæson, og Konami har skiftet træner, købt en ny startopstilling, og klædt PES i nye trøjer.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er en spøjs måde at starte et fodboldspil på. I stedet for noget moderne og aggressiv musik, bliver der i stedet kælet for vores ører med Giacomo Puccinis Nessun Dorma. En arie vi normalt forbinder med Luciano Pavarottis stemme, eller måske Paul Potts.

Om det er et inspireret træk, designet til at bygge en stemning op, eller en let måde at spare penge på licenseret musik, ved vi ikke, men det er tydeligt at Konami har tabt tovtrækkeriet om fodboldlicenser i år, da EA Sports har sikret sig masser af eksklusive aftaler. Det er mest tydeligt, når det kommer til stadions - PES indeholder kun 19 i denne omgang, og det er ikke dem alle, der findes i virkeligheden. Her er et par nævneværdige stadions, der sikker ud, såsom Old Trafford og Bayern Münchens Allianz Arena, men fans af La Liga vil nok være skuffede over at se, at her ikke er et eneste stadion fra Spanien.

HQ

Og så er der manglen på regn. EA Sports har ikke lavet en eksklusiv aftale med regnguderne, og det evige solskin skyldes i stedet tekniske årsager. En våd bane ændrer omstændigheder og fysik for både bold og spiller. Skal vi tro udviklerne, var der ganske enkelt ikke tid til at implementere regnvejr i år. I det mindste giver det et håndfast bevis på, at spillet er blevet bygget om fra bunden.

Dette er en annonce:

Faktisk er Pro Evolution Soccer 2014 et helt andet spil end sin forgænger. Det tager blot få sekunder at indse, at det ikke kun er et spørgsmål om nogle små ændringer og justeringer, men at noget er fundamentalt anderledes. Det er svært at sætte ord på forskellene, men det føles bestemt ubekendt.

Pro Evolution Soccer 2014Pro Evolution Soccer 2014

Spillets flow er blevet betydeligt forbedret i forhold til sidste år, mest på grund af den forbedrede intelligens AI-spillerne udviser. Det er sjældent ens medspillere bare står og kigger på, og der er konstant bevægelse. Du skal ikke vente længe på at en holdkammerat løber sig fri. At komme frem på banen gennem korte pasninger er nu en gangbar mulighed.

Det er især tilfredsstillende at se hvordan AI-spillerne forstår spillet inden for målfeltet. De forstår hvordan de skal bevæge sig og placere sig, så de er mest nyttige. Det er med længder den bedste feature i det nye PES. Det betyder også, at man nu skal tage højde for snedige offensive taktikker fra modstanderen. Der var tidspunkter hvor jeg simpelthen måbede over computerens geniale træk.

Dette er en annonce:

Vores største bekymringer er hjælpelinjerne i dødboldsituationer. De kan ikke slås fra, og selvom de kun giver en cirka-vurdering af hvor bolden vil lande, gør de stadig frispark alt for lette at score på.

Pro Evolution Soccer 2014

Med en lille smule øvelse vil en relativt erfaren spiller kunne gøre de fleste frispark til målfarlige chancer. Med den rette mængde kraft ender de fleste skud i nettet. Det er en skam, at disse hjælpelinjer ikke har fået samme behandling som de andre visuelle hjælpemider - såsom dem til pasninger og skud - da disse let skal slås fra i menuen.

Kampen om boldbesiddelse er lavet helt om. Det minder nærmest om en slåskamp, og er ikke altid lige sjovt. At snuppe bolden ved ganske enkelt at løbe forbi din modstander er nu meget sværere, og kræver perfekt timing.

Uanset er det nok bedst bare at undgå disse dueller i Pro Evolution Soccer 2014. At få fat på bolden med duel-knappen er ikke let, og virker kun når du har den rette vinkel på modstanderen og timer det korrekt. Det er i stedet mere effektivt at tackle. Det lader dig også smage på den nye fysikmotor, der udregner kollisioner meget lig hvordan det gøres i FIFA-serien. Resultatet er nydeligt og blandes sømløst med resten af animationsarbejdet. Når en spiller bliver ramt af en glidende tackling for fuld styrke, er resultatet spektakulært.

Pro Evolution Soccer 2014

Målmændenes intelligens er blevet en smule bedre, men man kan stadig finde irriterende opførsel. I en-mod-en-situationer timer de ofte deres løb forkert og er lette at nå omkring. Og når målmanden forsøger at redde et lob, prøver han ofte at slå bolden væk med håndfladen, så den alligevel lander i nettet.

Dommeren er måske også mere lempelig end han burde være. Selvom kollisioner ofte virker harmløse på skærmen og dommeren derfor ignorerer dem, fører de alligevel til boldtab eller forhindrer et hurtigt løb. Det kan tit være kilde til frustration.

Hvad angår grafikken, har Pro Evolution Soccer været forrest i flokken i årevis, og det er et aspekt, der er blevet forbedret med hvert spil. Spillerne i Pro Evolution Soccer 2014 er faktisk mere detaljerede end det, man ser i mange skydespil, mens mellemsekvenserne er af lavere kvalitet - de fremstår ofte mere hakkende end førhen.

Pro Evolution Soccer 2014

Udviklerne har også brugt tid på at genskabe de visuelle detaljer på stadionerne. Selvom de stadig halter bag FIFA, fremstår de nu mere realistiske, og giver indtryk af ægte fans på tribunerne med koordinerede råb og fejringer. Nye fællessange giver også stemningen nye højder.

Dette års PES har sine egne, nye særheder. Vi får se hvor mange af dem, der bliver rettet med patches, men på trods af visse mangler er Pro Evolution Soccer 2014 stadig underholdende. Det skyldes mest af alt den forbedrede kunstige intelligens, der overgår sin forgænger. Der er stadig plads til forbedring, men vi er begejstrede for dette totalt genskabte PES.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Rigtig godt flow i spillet, god kunstig intelligens, flot grafik, forbedret fysik
-
Ingen regn, ingen spanske stadions, underligt duel-system, lempelige dommere
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

7
Pro Evolution Soccer 2014Score

Pro Evolution Soccer 2014

ANMELDELSE. Skrevet af David Moschini

Det er starten på en ny sæson, og Konami har skiftet træner, købt en ny startopstilling, og klædt PES i nye trøjer.



Indlæser mere indhold