Killzone: Mercenary

Lige siden Sonys Playstation Vita blev annonceret, har spillere verden over glædet sig til at prøve et håndholdt førstepersons skydespil, der kunne benytte sig af to analogpinde. Der er nu gået lidt over halvandet år siden Vitaens udgivelse, og indtil videre har forsøgene på at bringe genren til maskinen været mildest talt skuffende. Dette skal dog snart til at ændre sig, når det højt ventede Killzone Mercenary udkommer.

Skal vi lægge ud med det åbenlyse, så er spillet ganske enkelt fantastisk på det visuelle plan. Alt fra figurerne til omgivelser er flot tekstureret, og røg og partikeleffekter er imponerende for et håndholdt spil. Det er tydeligt at Guerrilla Cambridge har taget Killzone-seriens tradition for at sigte højt, når det kommer til grafisk fidelitet, meget seriøst.

Der hvor mange fans har været spændte, er omkring det gameplaymæssige, og jeg kan berolige med at spillet på dette punkt også lever op til forventningerne. Alt hvad man forventer af et ordentligt førstepersonsskydespil er tilstede her, lige fra et bredt udvalg af meget forskellige våben og granater til udstyr og gadgets, kaldet Vanguards. Det store udvalg, og måden man kombinerer sit udstyr på, kan virkelig ændre måden man spiller spillet på, især når det kommer til at vælge hvilken Vanguard man vil bruge. Det giver spillet en god genspilningsværdi, og når man også lægger mulighederne for at genspille historiemissionerne i forskellige challenge modes, hvor man tvinges til at bruge bestemte våben, gennemføre banen uset, eller klare det hele på tid, er der meget at give sig i kast med. Spillets styring er også særdeles god, og selvom man til tider tvinges til at bruge touch-skærmen, føles det ikke så påduttet som man måske kunne frygte.

Spillets singleplayer-historie er ganske god, omend en smule kort med sine omkring fem timer. Missionerne finder sted på forskellige tidspunkter i løbet af Killzone 2 og 3, hvor ISA og Helghast kæmper en blodig krig, og fans af serien vil kunne nikke genkendende til mange af historiens baggrundshændelser. Missionerne er hverken for korte eller for lange, men en passende længde til at kunne gennemføres på en bus- eller togtur, hvilket virker godt på en håndholdt maskine.

Som det antydes af titlen, spiller man i denne omgang en lejesoldat ved navn Arran Danner, der kun kæmper for en ting: Penge. Det varer dog ikke længe før han må stille spørgsmålstegn ved, om der måske ikke er noget mere vigtigt end bundlinjen, når han havner i centrum af et tovtrækkeri mellem ISA og Helghast over et våben, der kan have stor indflydelse på krigens udfald. Det er en velfortalt historie, der lader spilleren bevæge sig rundt i meget varierende områder, med skiftende tempo, og der er helt klart noget her for enhver type FPS-spiller.

Med den lidt korte singleplayer er det op til multiplayerdelen at give spillet det ekstra, der skal til for virkelig at fuldende pakken. Da der i skrivende stund ikke er åbnet for spillets servere endnu, har jeg måtte ty til spillets både lukkede og åbne multiplayer-beta, og medmindre udviklerne virkelig har nosset i det siden da, har vi med endnu en succes at gøre for dette allerede fantastiske spil.

Af de tre spilmodes, der vil være tilgængelige til spillets udgivelse, har jeg haft mulighed for at prøve den ene, men den er også den mest omfattende, nemlig Warzone. Killzone-veteraner vil nok kende denne mode fra 2'eren og 3'eren, hvor spillet løbende skifter ens holds mål, hvor man det ene øjeblik kan være i gang med en velkendt hold-deathmatch, for så pludselig at skulle foretage afhøringer af spillere på modstanderholdet for at optjene points. Det fungerer, det er sjovt, og selvom spillet kun understøtter otte spillere online, er banerne designet til at man ikke leder længe efter et sted at plante nogle skud eller en kniv.

Det, der samler single- og multiplayer-delen, er spillerens konstante udvikling af sin figur ved hjælp af de penge, der optjenes både online og offline. Alt skal købes, pånær en basis-udstyrspakke, og det kan godt tage sin tid at få låst op for alt hvad spillet har at byde på. Denne samlede økonomi giver spillet en god fornemmelse af sammenhæng, og man føler at det hele er mere af en samlet pakke.

Killzone Mercenary er spillet mange FPS-spillere har ventet på. Et håndholdt spil der er tro mod genren, med masser af indhold og holdbarhed, solid multiplayer, og grafik der ikke før er set på en håndholdt maskine. Jeg vil anbefale dette spil til alle med en Playstation Vita, og hvis man ikke allerede ejer en, er det klart værd at overveje, når spil som dette kan fås til maskinen.